Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. januar 2007.
Danskerne har et blindt øje, når det kommer til it og miljøbevidst energi. Pc'en er et af de mest strømslugende apparater i dagens danske boliger. Kun den store kummefryser kan konkurrere med pc'en om førstepladsen blandt beløbene på elregningen. Men samtidig er strømforbruget noget, der kun har en marginal interesse, når danskerne beslutter sig for at købe en ny computer.
Mens 87 procent af danskerne studerer køleskabets strømforbrug, så er færre end hver anden computerkøber bevidst om energiforbruget på den nye pc. Og mens de fleste danskere i dag køber elsparepærer, så bruger kun 15 procent en elspareskinne til computeren, selv om den tjener sig selv hjem på få måneder. Det fremgår af Computerworlds analyse af danskernes it-forbrug (Se side 22-23).
Danskernes it-vaner belaster miljøet voldsomt. Hver enkelt pc bruger lige så meget strøm som tre køleskabe - og her ser vi bort fra printere, modemer og de bærbare computere. En familie med tre pc'er har altså, hvad der svarer til ni køleskabe stående i huset - plus hvad der i forvejen måtte stå i køkkenet. Hvis den danske computerpark kun bestod af energibesparende computere, ville vi spare strøm for omkring én milliard kroner eller det årlige elforbrug i 250.000 parcelhuse - det er en fjerdedel af alle parcelhuse i Danmark.
Det er ikke nødvendigvis et overraskende billede. Den personlige computer er år for år blevet kraftigere og bruger mere og mere strøm. Mange forbrugere er ikke bevidste om den udvikling. Samtidig skaber nye og større it-programmer løbende et behov for mere computerkraft - og så er det naturligt der, fokus ligger, når den nye maskine skal købes.
Grøn it skal på vores dagsorden for alvor. Det er ikke holdbart, at den allestedsnærværende nye informationsteknologi udvikler sig til en miljøtrussel - især ikke, da der allerede findes glimrende energivenlige it-løsninger og mærkningsordninger.
Dele af it-branchen har været på forkant med udviklingen og indført et energimærke til it-udstyr - men som vi kan skildre i denne udgave af Computerworld, virker ordningen dårligt. Forbrugerne er kun sporadisk opmærksomme på mærkerne og bruger dem ikke, når de køber ind til de hjemlige maskinparker - ligesom it-producenter og forhandlere ikke bruger ordningen konsekvent og tydeligt i markedsføringen, hvilket givetvis er med til at forklare forbrugernes ringe bevidsthed om mærkningen og it-energiforbruget.
De gode hensigter i branchen ser ud til at lide under manglende engagement blandt it-producenter og it-forhandlere. Det kan hurtigt flytte beslutningerne om vilkårene for fremtidens grønne it fra erhvervet til politikerne. Lovgiverne står allerede klar til at markere sig med en indsats på it-miljøets vegne. Det er let at forestille sig først en offentligt reguleret it-miljømærkningsordning og dernæst en it-miljøafgift, som selvfølgelig - ligesom medielicensen på personlige computere - har den bivirkning, at den gør det dyrere at bruge it, hvilket hverken gavner it-branchen eller samfundet.
It-branchen kan endnu selv nå at påvirke udviklingen, før der går politisk pop i en it-brandbeskatning. Men det kræver et troværdigt udspil til, hvordan Danmark samlet set reducerer miljøbelastningen fra it:
• Etabler en selvstændig og brancheinitieret mærkningsordning, som gør indtryk på forbrugerne på samme måde som mærkningsordningen på hårde hvidevarer.
• Indfør obligatorisk oplysning af strømforbrug i it-annoncer for hele it-branchen.
• Støt aktivt op om Elsparefondens forsøg på at sænke danske virksomheders strømforbrug.
Et tidligt, ambitiøst dansk udspil fra it-branchen selv kunne måske også inspirere EU, som før eller siden givetvis vil udforme regler også på dette område. Hvis it-branchen ikke selv formår at løfte initiativet, bør regeringen gribe ind. Den overordnede målsætning må være mere grøn it uden flere afgifter.
OriginalModTime: 04-01-2007 13:29:58
