Elektroniske afstemninger på vej

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. december 2006.


IT- og Telestyrelsen stiller nu et gratis afstemningsmodul til rådighed. Det skulle gøre det billigere for kommunerne at indføre elektronisk demokrati, men sikkerheden i løsningen bliver afgørende for successen.

Der bliver mindre trængsel om smørrebrødsbordene til valgforordnede, når der i fremtiden bliver afholdt valg til skolebestyrelser, ældrerådsvalg og vejledende folkeafstemninger.
Der er nemlig udsigt til, at mange vælgere for fremtiden vil bruge mus og fladskærm derhjemme, når de skal sætte deres kryds. Gennembruddet ligger nok endnu nogle år ude i fremtiden, men et nyt stykke software vil sandsynligvis betyde fortsat vækst.
Center for IT-anvendelse, der er ejet af Nordjyllands Amt og en række nordjyske kommuner, har sammen med virksomheden Atira stået bag udviklingen af Rostra. Det er et e-valgssystem, som IT- og Telestyrelsen vil stille gratis til rådighed for kommuner og stat. Opslag i CPR-registret vil dog stadig koste cirka 12 øre per opslag.
Professor i it og demokrati ved Københavns Universitet Jens Hoff tror, at det nye system vil føre til flere internetafstemninger, selvom han understreger, at systemets brugervenlighed og sikkerhed bliver afgørende, og at vi næppe ser en revolution lige med det samme.

Otte kommune har eksperimenteret med lokale valg via internettet indtil nu. Det er sket med KMD's software. KMD fortæller, at det i dag er dyrere at afholde et elektronisk valg end et almindeligt, og at det har været en afgørende barriere. Et gratis system bliver selvfølgelig en konkurrent.
- Men det er en meget sund konkurrent. Vores løsning er begrænset til en lille kundekreds. Den gratis løsning er rigtig god til at få øget brug af denne her afstemningsform, siger KMD's e-valgschef Michael Sønderstrup.
KMD overvejer at sænke omkostningerne ved selv at bruge Rostra i fremtiden, men understreger, at det er konsulent­ydelser og lignende, der er den dyreste del af at gennemføre et valg, og det bliver ikke umiddelbart billigere.

Det er en vigtig forudsætning for det elektroniske demokratis fremtid, at kommunerne kan spare ressourcer, men det er underordnet det allervigtigste spørgsmål, sikkerheden. Det mener professor ved institut for statskundskab på Københavns Universitet Jens Hoff.
Umiddelbart ser han det som en fordel, at Rostra bygger på digital signatur.
- De fleste i kommunalt regi vil acceptere, at digital signatur er sikker nok. Og også i befolkningen er den bredt anerkendt som en sikker løsning, siger Jens Hoff, der understreger, at han ikke ved nok om it-sikkerhed til at vurdere, om den digitale signatur reelt er sikker nok.

Hos IT- og Telestyrelsen er man ikke i tvivl.
"Afstemninger med digital signatur skaber fuld sikkerhed og fortrolighed omkring stemmeafgivning," skriver projektleder Bitten Clausen i en mail til Computerworld.
En nyskabelse i forhold til andre e-valgsløsninger er, at systemet også består af et debatmodul. Danskerne kan her diskutere emnet, som de stemmer om, men det kan også bruges selvstændigt i for eksempel en høring. Med digital signatur sikrer systemet, at folk ikke kan udgive sig for at være andre.
På længere sigt vil også foreninger og private kunne bruge Rostra. Allerede i dag bliver elektroniske afstemninger mere og mere udbredte til for eksempel urafstemninger i fagforeninger.

Faktaboks:
Elektroniske afstemninger:
Rostra er et open source system udviklet af Center for IT-anvendelse og Atira for IT- og Telestyrelsen. Det er næsten færdigt, men IT- og Telestyrelsen vil lave mindre ændringer, så systemet bliver integreret med den nye borgerportal. Systemet bliver stillet gratis til rådighed for offentlige myndigheder.

KMD har udviklet software til internetafstemninger i otte kommuner. Indtil nu er der blevet afholdt fem ældrerådsvalg og tre integrationsvalg med softwaren. Derudover har Slangerup Kommune holdt en folkeafstemning om, hvorvidt den skulle arbejde for en sammenlægning med Frederikssund Kommune.

Assembly Voting er et elektronisk afstemningssystem, der er udviklet af AION og Siemens. Det bliver især brugt af fagforeninger til personvalg og urafstemninger.

Derudover har elektroniske afstemninger blandt andet været benyttet til formandsvalget hos Socialdemokraterne, valg til skolebestyrelser i Århus Kommune og valg til studieråd og bestyrelse på Aalborg Universitet.

Billedtekst: Kryds Elektronisk stemmeboks fra USA. Også i Belgien benyttes et lignende system. Herhjemme bliver der i første omgang tale om internetafstemninger i forbindelse med valg til skolebestyrelser, ældrerådsvalg og vejledende folkeafstemninger.

OriginalModTime: 14-12-2006 12:27:42




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere