Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. december 2006.
Et stigende antal grønne lovgivninger verden over presser elektronikproducenterne til at tænke miljøet ind i nye produkter.
Den første juli trådte et nyt EU-direktiv i kraft. Det satte strenge mijøkrav til elektronikproducenterne, hvis de ville have del i det europæiske marked. Fra den dag var det slut med at introducere nye produkter til europæerne, hvis de indeholder farlige kemikalier som eksempelvis kviksølv og bly.
Direktivet, der fik navnet RoHS (Restriction of Hazardous Substances), er det europæiske bud på miljølovgivning, der for tiden bliver vedtaget i store dele af verden. Allerede i 2000 vedtog Japan en lov på området, der til marts næste år yderligere vil blive strammet. Også Kina har vedtaget sin version af RoHS, der ligeledes træder i kraft til marts. Derudover har en række andre lande vedtaget en lov med formålet at bekæmpe de farlige kemikalier i elektronisk udstyr.
RoHS-direktivet udfordrer blandt andet elektronikindustrien, fordi der ikke længere må bruges bly til lodninger. Og selvom RoHS-direktivet tillader minimale mængder af de kemikalier, direktivet søger at begrænse, så går grænsen ved de urenheder, der normalt kan blive fundet i metaller fra naturens side.
I Danmark er det miljøministeriet, der kontrollerer, at RoHS-direktivet bliver overholdt. Finder de en overtrædelse, vil producenten eller importøren blive bedt om at trække produktet tilbage fra markedet, og sker det ikke, lyder straffen på bøder eller i yderste konsekvens på fængsel i op til to år. I langt de fleste tilfælde når det dog ikke så vidt, da producenterne vælger at følge ministeriets krav om at trække produktet tilbage, fortæller Dorte Lerche, der er akademisk medarbejder i Miljøstyrelsen.
Et af de lande, der står udenfor, er USA, hvor blandt andet verdens største computerfabrikanter har hjemme. Men selvom der ikke findes lovgivning i alle dele af verden, er der dog efterhånden nok lande, der kræver grønnere elektronisk udstyr, til at det ikke længere kan betale sig for producenterne ikke at levere det samme udstyr på hele verdensmarkedet. Det vurderer Steve Prentice, der er chefanalytiker hos analysehuset Gartner:
- Lovgivningen er begyndt at presse producenterne, da vi er nået til et punkt, hvor der er nok lovgivning i verden til, at den begynder at styre industrien. Det er en global industri, så selv hvis de amerikanske forbrugere ikke bekymrer sig synderligt om at købe grønne produkter, så er de amerikanske virksomheder alligevel nødt til at lave miljøvenlige produkter, da de sælger dem over hele verden, siger han.
RoHS-direktivet arbejder sammen med WEEE-direktivet (Waste Electrical and Electronic Equipment), der trådte i kraft april 2006. Hvor RoHS forhindrer nye produkter i at svine, har WEEE til formål at indsamle gammelt elektronik, så det kan blive behandlet på en måde, så de farlige kemikalier ikke forurener.
I 2005 blev mellem 35.000 og 40.000 tons elektronikskrot indsamlet og behandlet. Efter WEEE-direktivet er trådt i kraft, har Miljøstyrelsen vurderet, at det hvert år vil koste op til 175 millioner kroner at behandle gammel elektronik på en måde, der lever op til lovgivningen.
OriginalModTime: 07-12-2006 15:05:58
