Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. december 2006.
jobkarteller Mens en række ansatte raser over jobkarteller, så viser det sig, at også Danmarks lovgivende og udøvende magter indgår i kartellerne.
Følelserne blusser op, når en medarbejder pludselig finder ud af, at han er afskåret fra at søge ansættelse hos andre virksomheder. For den 33-årige familiefar Claus Bobjerg Juul er en retssag mod sin arbejdsgiver den foreløbige kulmination på en række begivenheder.
Forbløffelse, vrede og forargelse. Det er de reaktioner, jobkarteller fremkalder hos ansatte, når de støder panden mod en mur, fordi de ønsker at skifte job. De bliver forbløffede og forargede, når de får kendskab til, at sådan en aftale overhovedet eksisterer. Derefter kommer vreden og indignationen over, at andre skal blande sig i, hvor de kan søge job. Det erfarer Computerworld efter en række anonyme henvendelser fra folk, der har oplevet jobkartellerne på egen krop.
Den eneste af alle disse, der indtil videre tør stå åbent frem, er 33-årige Claus Bobjerg Juul, der netop har sagsøgt sin arbejdsgiver, IBM, for at bruge hemmelige jobkartelaftaler. For Claus Bobjerg Juul var det dråben, der fik bægeret til at flyde over, da Lars Mikkelgaard-Jensen, direktør for IBM Danmark, på intranettet indrømmede at have indgået en non-solicitationsaftale, eller jobkartel-aftale, med giganten A.P. Møller - Mærsk efter afsløringen i Computerworld.
- Det vender sig nede i maven på mig, har Claus Bobjerg Juul tidligere sagt om sin reaktion på afsløringen, der fik Claus Bobjerg Juul til at kræve seks måneders løn, svarende til 180.000 kroner, i erstatning af IBM. Hans reaktion er en udløber af flere ting: Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksens (V) uvilje mod at gribe ind, IBM's erkendelse af at benytte sig af de mobilitetshæmmende aftaler samt tidligere oplevelser i forbindelse med jobsøgning.
Allerede i 2002 oplever den datamatikeruddannede Claus Bobjerg Juul nemlig at blive komplet ignoreret i forbindelse med en række jobansøgninger. På det tidspunkt arbejder han i WM-data, og størstedelen af de 30 til 40 ansøgninger, han skriver, er rettet mod WM-datas kunder. Men på trods af, at han ifølge ham selv er fuldt kvalificeret til de stillinger, han søger, får han kun omkring 5 til 10 direkte afslag. Resten hører han slet ikke fra, eller virksomhederne sender blot et brev, hvor der står, at ansøgningen er modtaget, og så hører han ikke mere.
- Det blev jeg lidt mistænksom over for, fortæller Claus Bobjerg Juul.
Først med sagen mellem it-virksomhederne WM-data og NeoProcess i Sø- og Handelsretten i juli 2006 får han dog vished for sin mistanke. I denne sag indrømmer WM-data nemlig, at selskabet har 300 jobkartel-aftaler.
- Og så har jeg nok også været underlagt, konkluderer Claus Bobjerg Juul.
Og det er ikke kun Claus Bobjerg Juul, der har oplevet jobkartellerne på egen krop. Computerworld har fået utallige henvendelser fra personer, der har mistanke om, at jobkarteller har forhindret dem i at skifte job.
En af dem er Peter. Han arbejdede engang i en af de mange virksomheder, der bruger mobilitetshæmmende aftaler, og ønsker af hensyn til sin karriere at være anonym. Peter er således ikke hans rigtige navn, men Computerworld er bekendt med hans identitet.
Efter et dårligt regnskab opfordrer ledelsen på Peters arbejdsplads i foråret 2005 de ansatte til at søge stillinger i moderselskabet. Peter søger derfor et job, som han får, ikke mindst på grund af sin uddannelse og erfaring fra tidligere job.
Kort tid efter bliver han dog kontaktet af sin kommende chef, der fortæller, at hans overflytning til det nye job er blevet stoppet højere oppe i systemet.
- Men selvom jeg går helt til topledelsen og beklager mig, lykkedes det mig ikke at få jobskiftet gennemført, fortæller Peter. I stedet får han en mail, hvori topchefen skriver, at det ikke er passende, at Peter skifter job lige nu. Chefen håber, at Peter forstår, at det er bedst for selskabets interesser, at Peter fortsætter i sin nuværende position.
- Men det kan jeg ikke sige, at jeg gjorde. Jeg var vred, fortæller Peter. Han har på det tidspunkt en mistanke om, at datterselskabet er til salg, hvilket er skidt, fordi det er sværere at få job i moderselskabet, hvis man kommer udefra, end hvis man kommer fra et datterselskab.
- Det var før, nogen kendte udfaldet af et eventuelt frasalg, men det var frustrerende alligevel. Jeg følte det som om, jeg blev sat af på en tømmerflåde, siger Peter.
Følelserne er de samme for Claus Bobjerg Juul, selvom han ikke på samme måde som Peter er blevet tvunget til at vinke farvel til en konkret stilling. Da han finder ud af, at IBM benytter sig af jobkartellernes snærende bånd påbyder hans ideologiske overbevisning ham at gøre noget.
- Jeg har altid haft en meget liberal tankegang og vel nok også en udpræget retfærdighedssans, siger Claus Bobjerg Juul, der stammer fra Aalborg.
Han vælger at skrive en e-mail til "Ask HR" hos IBM, som er stedet, man kan stille alle spørgsmål vedrørende human resources. Ask HR skal så finde en medarbejder, der kan håndtere sagen.
I e-mailen klager Claus Bobjerg Juul over, at Lars Mikkelgaard-Jensen ikke har handlet i overensstemmelse med selskabets Business Conduct Guidelines (BCG) ved at holde jobkartellet med A.P. Møller - Mærsk hemmeligt.
- Jeg bliver dog blot sparket lidt rundt i manegen, fortæller Claus Bobjerg Juul. HR-afdelingen henviser ham blandt andet til den danske HR-direktør Claus Gylling, som han derfor videresender sin henvendelse til.
"Jeg vil anbefale dig at kontakte Lars' sekretær for at etablere et møde med Lars", svarer Claus Gylling efterfølgende i en e-mail. Samtidig henviser han til den meddelelse til medarbejderne, som Lars Mikkelgaard-Jensen har lagt på intranettet efter Computerworlds afsløring af jobkartellet med A.P. Møller - Mærsk den 16. november.
I meddelelsen erkender Lars Mikkelgaard-Jensen blankt, at IBM's medarbejdere er hindret i at få ansættelse hos A.P. Møller - Mærsk Gruppen som følge af en aftale, der blev indgået, da IBM købte Mærsk Data i 2004. Samtidig skriver han, at aftalen gælder frem til 2007, og at den type aftaler er helt normale i forbindelse med virksomhedsovertagelser.
Nu har Claus Bobjerg Juul fået nok. Derfor kontakter han sin fagforening Prosa, der gerne vil køre en sag for ham. Den 22. november sender Prosa et brev til IBM, hvori de kræver en kompensation på seks måneders løn for ikke at have oplyst Claus Bobjerg Juul om aftalen med A.P. Møller - Mærsk. Det er nemlig i strid med ansættelsesbevisloven, mener fagforbundet.
Selvom den 33-årige nordjyde har en lille datter, Asta, på knap seks måneder og en kone, der er på barsel, så mener Claus Bobjerg Juul ikke selv, han har det store at miste på trods af en åbenlys risiko for at blive fyret på grund af sagen.
- Jeg har i forvejen ikke verdens bedste løn, så jeg mister ikke meget, hvis jeg må leve af dagpenge, siger Claus Bobjerg Juul. Samtidig bor familien i en billig toværelses andelsbolig på beskedne 60 kvadratmeter, hvor lånet snart er betalt helt ud, så kun huslejen er tilbage. Hans kone, der er pædagog, var dog noget skeptisk, da Claus Bobjerg Juul fortalte, at han havde igangsat sagen mod IBM. Men nu bakker hun sin mand fuldt op.
Han er derfor indstillet på at gå hele vejen til Højesteret for at forsvare sin ideologiske overbevisning. Også selvom det kan tage flere år.
- Det er ikke acceptabelt at stavnsbinde medarbejderne med hemmelige aftaler, mener Claus Bobjerg Juul. Han understreger, at virksomhederne gerne må bruge aftalerne, men medarbejderne skal både underrettes og have en form for kompensation. Ved at anlægge en erstatningssag mod IBM håber Claus Bobjerg Juul på, at hemmelighedskræmmeriet forsvinder, og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen forbyder de hemmelige aftaler.
- De 180.000 kroner, jeg har krævet i erstatning, betyder egentligt ikke så meget for mig. Det er en principsag og et spørgsmål om ideologi, forklarer Claus Bobjerg Juul. Han fortsætter også gerne sit arbejde hos IBM, som han forsikrer, at han ikke bærer nag mod. Det var bare uheldigvis IBM, han var ansat hos, da han fik nok af de hemmelige jobkarteller.
Mens Claus Bobjerg Juul vælger at anlægge sag mod sin arbejdsplads, så går Peter en anden vej. Kort tid efter hans første forsøg på at skifte job, sælger moderselskabet Peters arbejdsplads. Omkring samme tidspunkt får han af moderselskabets HR-direktør at vide, at der på grund af frasalget af Peters arbejdsplads er en periode på to år, hvor moderselskabet er kontraktligt forpligtet til ikke at ansætte medarbejdere fra virksomhedens nu tidligere datterselskab. Et jobkartel. Den melding får Peter til at se rødt, men han vælger at bide det i sig.
Et halvt år efter bliver Peter igen tilbudt et job i moderselskabet. Men kort tid efter får han endnu en gang at vide, at virksomheden alligevel ikke kan ansætte ham. Som begrundelse angives, at man ikke har fået den tilladelse fra højeste sted, som er nødvendig, for at en person kan blive ansat. Peter bliver vred. Meget vred.
- Jeg tænker, at det her gider jeg simpelthen ikke. Jeg vil ikke arbejde for et firma, som laver sådan nogle aftaler, siger han.
Han tager dog ikke lige så drastiske skridt som Claus Bobjerg Juul. I stedet for at anlægge sag bestemmer Peter sig nogle måneder senere for at kvitte sit job og starte som selvstændig i stedet.
Han er spændt på, hvordan Claus Bobjerg Juuls sag mod IBM går. Hvis han får medhold, kan andre, der har været udsat for jobkarteller, nemlig nemmere vurdere, om de også skal anlægge sag, påpeger han.
- Jeg synes, de her aftaler er forkerte. De er dumme og kortsigtede.
Faktaboks:
IBM i retten
Sikkerhedskonsulenten Claus Bobjerg Juul offentliggjorde den 23. november, at han trækker IBM i retten for at have en hemmelig aftale med A.P. Møller - Mærsk Gruppen om ikke at ansætte hinandens medarbejdere.
It-fagforbundet Prosa fører sagen for Claus Bobjerg Juul, der kræver en erstatning på seks måneders løn for at være omfattet af aftalen uden vidende.
Prosa vil have retten til at vurdere, om virksomheder med hemmelige aftaler overtræder paragraf 2 i ansættelsesbevisloven, hvor det fremgår, at alle væsentlige vilkår for ansættelsen skal stå i kontrakten.
Sagen bliver en prøvesag, og hvis Claus Bobjerg Juul vinder sagen, kan det få stor økonomisk betydning for alle virksomheder, der benytter sig af aftalerne.
Billedtekst: på vej mod højesteret For Claus Bobjerg Juul handler sagen mod hans egen arbejdsgiver ikke om penge, men om moral. Foto: Steffen Roland Nielsen
OriginalModTime: 07-12-2006 15:00:44
