Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. december 2006.
indholdstjenester Der er penge i ringetoner og overtakserede sms'er. Levende billeder vil give yderligere vækst i markedet for indholdstjenester, mens de unge selv vil skabe deres indhold.
Markedet for mobile indholdstjenester er et af de mest lukrative og hurtigst voksende hjørner af telemarkedet. Levende billeder kan få markedet til for alvor at rykke.
Indholdstjenester på mobiltelefonen? Er det ikke noget med bumsede teenagere, der spiller endeløse spil fyldt med underlige animationer - eller seere fra socialgruppe 5, som sender overtakserede sms-beskeder til en afstemning på Big Brother?
Måske er det på tide at få opdateret sine fordomme. For mobiltjenesterne er i voldsom vækst: De er blevet væsentlig mere sofistikerede, de henvender sig til stadig bredere målgrupper - og de tegner til at blive en meget attraktiv forretning både for producenter og for teleselskaber.
- Forbrugerne af mobilt indhold er en langt mere sammensat gruppe end de fleste tror, siger Paul Goode, senioranalytiker hos M:Metrics, et analysebureau specialiseret i mobiltrafik.
- Det her drejer sig ikke bare om teenagere, og ikke bare om teenage-drenge, fortalte han på en konference for nyligt om emnet, arrangeret af UK Trade & Investment og branchesammenslutningen ITEK under Dansk Industri.
Det er i høj grad brugere mellem 25 og 44, der driver væksten, siger Paul Goode, og den gruppe efterspørger, for eksempel, nyheder og videoproduktioner i god kvalitet.
Det giver danske producenter en attraktiv mulighed for at komme på banen, påpeger Tom Togsverd, direktør i ITEK.
- Det her er dybt seriøst. Der er både perspektiv og marked i det.
Globalt udgør indholdstjenester fortsat under 4 procent af omsætningen i mobilbranchen, men analytikere vurderer, at den andel vil vokse kraftigt i takt med udbredelsen af telefoner, der er udrustet til 3G og multimedie-tjenester - og i takt med at der kommer flere tjenester som for eksempel mobilt tv.
Set i et internationalt perspektiv er Danmark ikke decideret førende på området, men har gode forudsætninger for at blive det.
Såkaldte WAP-tjenester udgør omkring 17-18 procent af det mobile datamarked i Danmark ifølge tal fra konsulentfirmaet Strand Consult. Det er typisk mere avancerede tjenester, hvor brugerne læser nyheder eller downloader spil
- I Danmark ligger markedet for indholdstjenester på omkring 400 millioner kroner målt i slutbrugerpriser, mens det i Norge er over en milliard (danske kroner), siger John Strand.
Han vurderer, at mindst syv ud af ti danskere har brugt mobile indholdstjenester af den ene eller den anden art. Det tal vil vokse i takt med udbuddet. På dansk grund har blandt andet TDC, Telia og TV2 lanceret nye initiativer på indholdsfronten de seneste måneder.
Skeptikere er hurtige til at indvende, at nok ser den mobile indholdsforretning lovende ud, men det har den gjort i efterhånden mange år. Trods optimistiske spådomme er det fortsat de meget basale tjenester, for eksempel salget af ringetoner og de overtakserede sms-beskeder, som driver værket.
- Det, der bekymrer os, er, at markedet stadig domineres af ringetoner og andet med begrænset merværdi, siger Jeppe Zink, investment manager hos venturefonden Amadeus Capital Partners, der har finansieret en række teknologiselskaber.
Tal fra M:Metrics viser, at mens 85 procent af de britiske mobilbrugere sender en sms mindst en gang om måneden, så er det kun omkring 4 procent, der bruger mobilen til, for eksempel, at downloade spil.
Men ifølge Paul Goode skal man på indholdsområdet snarere vente støt vækst end en pludselig eksplosion i brugen.
- Det er med mobilt indhold som med en pint Guinness.Det skal bygges op lidt efter lidt, siger han.
En af de væsentligste barrierer for succes på området har hidtil været relationerne mellem indholdsproducenter og teleoperatører.
- Det har været lidt som med hønen og ægget, siger Tom Togsverd fra ITEK.
- Teleoperatørerne har været lidt afventende. Det er kun 3, som er gået rigtig til biddet, siger han.
Han bliver sekunderet af John Strand.
- Operatørerne har ikke formået at stimulere det her marked.
Bonusmodeller kunne være vejen frem, foreslår John Strand. Operatørerne kan på den måde belønne særligt succesfulde produktioner eller tilbyde differentierede priser på datatrafik. Det gør det billigere for brugerne at downloade indhold.
Ifølge John Talbot, content manager hos det britiske mobilselskab O2, er teleselskaberne dog i stigende grad opmærksomme på, at indholdstjenesterne spiller en central rolle: Dels bidrager de til at holde på kunderne, dels øger de omsætningen, og endelig kan de hjælpe med at differentiere operatøren i forhold til konkurrenterne.
- Indhold har meget stor appel til kunderne, siger John Talbot.
- Indholdstjenesterne er i dag blevet en fuldt integreret del af det mobiltelefonien kan tilbyde.
De fleste iagttagere er enige om, at det er de levende billeder, der for alvor vil få indholdsmarkedet til at rykke.
Hidtil har videotjenester på mobilen primært været video-on-demand, eller VOD, men det er formentlig i mobilt tv, de største muligheder ligger.
- Mobilt tv er potentielt det mest lukrative segment, vurderer Emily Aitken, ekspert i digitalt indhold hos UK Trade & Investment.
Operatørerne i særdeleshed er begejstrede for ideen om at opkræve en engangsafgift for mobilt tv frem for at styre en kompliceret VOD forretning.
- I forhold til video-on-
demand tilbyder mobilt tv en bedre forretningsmodel fra et operatørsynspunkt, siger
Richard Morris, chef for video og tv hos det mobile medieselskab PlayerX.
Spørgsmålet er, i hvor høj grad eksisterende film og tv-produktioner lader sig anvende på en mobil platform. På det danske marked planlægger Telia for eksempel at tilbyde tv-serier og spillefilm over mobilen.
Det er dog ikke alle, der forventer, at langformaterne vil få succes.
- Jeg er ikke overbevist om, at film på mobilen vil fungere, siger Richard Morris. Han vurderer, at syv minutter typisk er smertegrænsen for videoindhold leveret på en mobil platform.
- Det mest succesfulde indhold er det, som er lavet specifikt til mobilen, siger han.
Danske filmselskaber har en del at byde ind med på videosiden, men som det er tilfældet i de fleste europæiske markeder, lider danske producenter under manglen på risikovillig kapital.
- Det er et stort problem for nye virksomheder på indholdsområdet at finde finansiering, siger Jeppe Zink fra Amadeus Capital Partners.
Her mener Tom Togsverd fra ITEK, at det offentlige bør komme på banen med støtte til en branche, der på længere sigt kan blive særdeles lønsom.
- Vi skal have støtte til andet end film. Der er også brug for støtte til de nye digitale formater, siger han.
Faktaboks:
Tale vinder over sms og mobilt indhold
Teleselskaberne solgte i 2005 mobilt indhold for 4,9 milliarder euro. Tallet er stadig kun en brøkdal af omsætningen for almindelig mobil telefoni på 113,8 milliarder euro.
Til gengæld er markedet for mobilt indhold i nærmest eksplosiv vækst. Omsætningen forventes at være på 23,3 milliarder i 2011.
Mere end en firedobling i forhold til 2005.
SMS, MMS, e-mail og instant messaging har tilsammen en omsætning på 18,4 millarder euro. Også dette område er i vækst, men knapt så dramatisk.
Kilde: Analysys Research Limited.
Billedtekst: Levende billeder I dag er de fleste levende billeder på mobiler video-on-demand. Analytikere mener, at fremtiden ligger i mobilt tv, så brugeren kan følge fodboldkampen, mens den er igang.
OriginalModTime: 07-12-2006 14:27:49
