VELKOMMEN

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 8. december 2006.


Computerworld har i denne uge lanceret et helt nyt og mere brugervenligt website, der fremstår som et levende medie-netværk af nyheder, debat, blogs og meget andet, hvor du selv vurderer, hvad der er vigtigt og ikke vigtigt.
Dermed gør vi som det første medie i Danmark op med den traditionelle avistænkning på nettet for i højere grad at bruge nettets styrker til læsernes fordel. Tidligere har det været Computerworlds redaktion, der har prioriteret for læserne på nettet, ganske som vi gør her i avisen. Fremover vil nyhederne på nettet indrette sig efter læserne og ikke omvendt.
Den traditionelle nyhedsforside med de vigtigste nyheder øverst er nedlagt på Computerworld.dk. Du bliver som læser nu mødt med en løbende nyhedsoversigt, hvor alle nyheder og kommentarer er sorteret efter tid med det seneste indlæg øverst.
Så snart du går ind i en artikel eller søger på et emne, vil relaterede nyheder, debatter, arkivstof, blogs, podcasts og meget andet dukke op.
Hele Computerworld.dk's indhold bliver med andre ord organiseret efter din interesse. Det gælder også annoncer, så du ikke bliver generet med irrelevante budskaber, men forhåbentligvis beriget med interessante tip. Reelt vil du bevæge dig rundt i dit eget skræddersyede medieunivers.

Vi har selvfølgelig gennemført alt dette for at imødekomme læsernes behov. Vores analyser af læsernes vaner og ønsker viste, at vores gamle hjemmeside fremstod uoverskuelig, stedvis uinteressant og noget besværlig at navigere i. Den nye hjemmeside er derfor enkel, personlig og giver dig lettere overblik og adgang til de ting, du reelt er interesseret i.
Det nye navigationssystem betyder også, at redak­tionen har taget et stort skridt til siden for at give læserne plads til at bestemme. Vi har beholdt råderetten over det øverste højre hjørne på åbningssiden til nyheder og aktiviteter, som vi mener, er vigtige, ligesom vi jævnligt vil udsende korte nyhedsoverblik over de historier, vi mener, er vigtigst netop nu.
Vi åbner samtidig for brugerblogs, så læserne selv kan bidrage til nyhedsuniverset med artikler, kommentarer eller ved at igangsætte debatter. Det er en funktion, som vores læsere har efterlyst i en rum tid, så vi er glade for at kunne imødekomme ønsket.
Desuden udvider vi vores nyhedsudbud med artikler fra Computerworld News Service - Computerworlds eksklusive netværk af it-korrespondenter verden over - hvilket betyder flere og mere specialiserede nyheder om teknologi og erhverv fra hele verden, end noget andet dansk medie kan tilbyde. Dette træder i kraft fra januar 2007.

Dette er kun de første skridt mod en mere berigende og personlig medieoplevelse på Computerworld.dk. Meget, meget mere er på vej. Det er også et stort skridt mod at udvikle Computerworlds kanaler - online og offline - så de møder læsernes behov bedst muligt på deres egne præmisser.
Computerworld avisen vil fortsat bliver prioriteret redaktionelt og tilbyde nedslag i nyhedsstrømmen, hvor vi leverer perspektiverende analyser af de vigtigste begivenheder og it-dagsordener, samt et overblik over ugens vigtigste nyheder. Indsigt, refleksion og inspiration er nøgleord for læseroplevelsen.
Computerworld.dk tilbyder derimod et øjeblikkeligt og personligt nyhedsoverblik med en mulighed for at debattere betydningen af begivenhederne med andre it-interesserede - samt adgang til historik og supplerende kilder og artikler.
Sigtet er, at vi med vores supplerende kanaler tilbyder dig netop den medieoplevelse, du har brug for i
situationen.
Hjælp os endelig med at gøre Computerworld.dk bedre for dig. Fortæl gerne hvad du synes. Min e-mail er mrl@cw.dk.
God fornøjelse.

OriginalModTime: 07-12-2006 13:50:27




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






White paper
Tidsbegrænset kampagne: Overvejer du at udskifte eller tilføje printere i din forretning? Vi kan tilbyde én eller flere maskiner gratis