KMD er næste års bedste tilbud

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. december 2006.


Skatteborgerne i Danmark har flere offentlige virksomheder til salg. Men står man med fire milliarder ledige kroner, så er kommunernes it-selskab KMD en god investering, uanset om
man er en kapitalfond eller et it serviceselskab.

Det tidligere Kommunedata - KMD - er i dag nummer tolv på Computerworlds liste over de 300 største it-virksomheder i Danmark med en omsætning på 2,862 milliarder kroner i 2005, et overskud på 176,4 millioner kroner og 2.386 ansatte. Selskabets indirekte borgerbetjening har skånet KMD for at blive et udskældt ikon som for eksempel DSB, og det komplicerede kommunale ejerskab via KL (det tidligere Kommunernes Landsforening) har givet ledelsen relativ ro til at udvikle selskabet i stedet for konstant at være under politisk beskydning.
Men i sommeren 2004 vedtog regeringen og Dansk Folkeparti den strukturreform, der om præcis en måned vil have reduceret antallet af kommuner i Danmark fra 271 til 98. I disse timer arbejder KMD's ansatte og kommunernes it-folk ihærdigt på at sikre, at informationsteknologien i det nye kommunale Danmark er i fuld drift 1. januar.
Denne fusionsopgave har givet KMD-medarbejderne nye værdifulde kompetencer, der øger værdien af det kommunale it-selskab, når KL i løbet af 2007 sætter en salgsproces i gang. Men et stift blik i bakspejlet viser et handlingsforløb, der ikke kan beskrives som andet end rettidig omhu hos KMD-ledelsen.

Mindre end et år efter den politiske aftale, der radikalt ændrer danmarkskortet og ejerforholdet i selskabet, drager KMD's ledelse konsekvensen af erfaringerne med et SAP- baseret skolesystem og lønsystem. KMD indgik i april 2005 en aftale om samarbejde med tyske SAP, der er verdens største leverandør af forretningsapplikationer. Et samarbejde der både handler om udvikling af applikationer til at understøtte forretningsprocesser i de specialiserede dele af den offentlige sektor og om at basere KMD's fremtidige udvikling på SAP's NetWeaver-platform.
På den måde har KMD fremtidssikret sine leverancer på en fleksibel serviceorienteret platform. Problemet er bare, at SAP-ressourcer er knappe, og KMD har brug for mange af dem for at rulle sin eksisterende portefølje over på SAP-platformen.
Så KMD indgår et partnerskab med indiske Satyam Computer Services. Et partnerskab der betyder, at den indiske partner fra årsskiftet skal hjælpe KMD med konverteringen til NetWeaver.
1. januar 2007 kan KMD's administrerende direktør Lars Monrad-Gylling altså alt andet lige sætte flueben ud for:
En succesfuld fusion af informationsteknologien i de nye kommuner.
En moderniseret teknologistrategi.
SAP-ressourcerne er på plads til at gennemføre teknologi-strategien.
Dermed er KMD en lækkerbisken som må være interessant, hvad enten man er en strategisk partner som SAP, en potentiel konkurrent fra it-branchen eller bare en kapitalfond.

OriginalModTime: 30-11-2006 14:20:02




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere