Grænseløst fjernsyn

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. november 2006.


Nye hardwarebokse kan på længere sigt ændre tv-seernes vaner.

Videomaskinen ændrede tv-vanerne i 1980'erne. Den gjorde det muligt at bestemme, hvornår vi skulle se et tv-program. Nu står næste revolution for døren. Med internettet og en enkel lille boks kan vi nu også bestemme, hvor vi vil se vores tv-programmer. Begrebet kaldes place shifting og er et varmt bud på en af fremtidens måder at se tv.
I en undersøgelse, som analyseinstituttet Userneeds har foretaget for Computerworld, svarer 77 procent af de adspurgte danskere, at de finder det interessant at have deres danske tv-programmer med sig, når de ikke sidder foran fjernsynet hjemme i stuen.
Chefanalytiker hos IDC Nordic Anders Elbak vurderer da også, at lysten til at "place shifte", stedforskyde, kan få betydning for tv-seernes vaner:
- Det at have adgang til sit tv-signal uafhængig af tid og sted ser jeg som en tendens, og at blive løsrevet fra geografiske grænser kan absolut få stor betydning, siger han.
Sony og amerikanske Sling Media har begge lanceret de første bokse på markedet til at place shifte tv-signaler til computere, mobiltelefoner og PDA'er. Det vil sige, at tv-signalet hjemme fra stuen bliver sendt rundt via internettet, så lokale programmer og betalingskanaler altid er tilgængelige, hvorend man måtte befinde sig.

Ifølge producenterne er alt, hvad der kræves for at kunne se sine tv-programmer, en internetforbindelse i hjemmet med en upload-hastighed på minimum 256 kbit/s og et tv-signal fra enten et antennestik eller en satellitmodtager. Men også enheder som dvd-afspillere og harddisk-optagere kan tilsluttes en Slingbox eller LocationFree og styres fra en pc eller håndholdt enhed.
Hardwareproducenterne vil dog kun i en begrænset periode kunne have økonomisk glæde af at have bokse til place shifting på markedet, forudsiger Anders Elbak.
Han mener, at boksene vil undergå den samme udvikling som telefonsvareren, der efterhånden er forsvundet fra pladsen ved siden af telefonen og er blevet en serviceydelse, teleselskabet stiller til rådighed.

Indtil videre er der dog stadig brug for hjælp fra andre end indholdsleverandørerne, hvis man vil have sine programmer med sig. Softwareløsninger har eksisteret længe, men Slingmedia og Sony er de første med hardwareløsninger. Begge produkter sender tv-signalet videre i en opløsning på 800x600 og i 16-bit-farver. Det ligger noget under de 48-bit, fjernsynsapparater kan vise, men er fuldt på højde med de fleste computerskærme.
Både Slingbox og Loca­tionFree har en begrænsning på en tilsluttet enhed. I Danmark har Viasat eneret på at sælge Slingbox, mens Sonys LocationFree kan købes hos landets elektronikforhandlere.

slingmedia.com
sony.dk

Faktabokse:
Danskernes tv-vaner
Hvilke af følgende medier har du brugt til at se tv-indhold?
(Angiv gerne flere svar)
Andel Antal
Internettet 65% 693
Mobiltelefon 5% 53
Medieafspiller eks. iPod 3% 36
Ingen af delene 35% 371
Total 108% 1.153

Hvor tit ser du tv-programmer på nettet som for eksempel
TV 2 Sputnik/DR.dk tv?
Andel Antal
Dagligt 7% 47
Ugentligt 25% 175
Månedligt 26% 179
Sjældnere 35% 245
Aldrig 6% 44
Ved ikke 0% 2
Total 100% 692

Kunne du tænke dig at se korte tv-klip som nyheder og sportsresultater på din mobiltelefon?
Andel Antal
Ja 35% 370
Nej 61% 646
Ved ikke 4% 47
Total 100% 1.063

Kunne du forestille dig, at se dansk tv på computeren,
når du rejser i udlandet?
Andel Antal
Ja 77% 824
Nej 19% 199
Ved ikke 4% 42
Total 100% 1.065

Billedtekst: valgfrihed Interessen for at se tv på internettet og mobiltelefoner er stor, viser en undersøgelse fra analyse­instituttet Userneeds

OriginalModTime: 23-11-2006 15:04:19




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere