Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. november 2006.
netværk Danmark er blevet et foregangsland i Europa, hvad angår udrulningen af fibernet, og måske står kobberteknologiens dominans nu endelig for fald, vurderer branchefolk.
Danmark er europæisk spydspids i udrulning af fibernet. Branchefolk og analytikere forventer, at fiberen i en nær fremtid bliver en alvorlig udfordring for den traditionelle kobberinfrastruktur.
Der er en stille revolution undervejs. Men den kan høres, hvis man lægger øret til jorden i Galten, Glamsbjerg eller Glostrup. Lyden af fiber.
Der trækkes fiber som aldrig før. Mere end en halv snes bredbåndsselskaber med udspring i elsektoren har fuld fart på: Elselskaberne har til sammen 10.000 kilometer fiber og yderligere 22.000 kilometer tomrør i jorden. Ved udgangen af næste år forventer elselskaberne at kunne tilbyde fiberadgang til en halv million husstande.
Teleoperatørerne er heller ikke tabt bag vognen. TDC sidder således ikke kun på den nationale kobberinfrastruktur, telegiganten er også Danmarks største fiberselskab med sine cirka 26.000 kilometer lyslederkabler.
Denne hektiske aktivitet har i løbet af de seneste par år gjort Danmark til et europæisk foregangsland, hvad angår fiberudrulning.
- Danmark er meget langt fremme med fiber set i europæisk målestok, siger Martin Jensen Buch fra It- og Telestyrelsens telestrategiske kontor.
- Det skyldes ikke kun elselskaberne, men også de fiberbaserede bolignet, siger han.
Ved udgangen af 2005 havde selskaberne omkring 57.000 kilometer fiberkabler - heraf hovedparten på de bagvedliggende net - og op mod 10 procent af de danske husstande havde umiddelbart mulighed for at komme på en fiberbaseret bredbåndsforbindelse, ifølge tal fra styrelsen.
Tal fra den europæiske brancheorganisation på fiberområdet FTTH Council viser, at Danmark faktisk har den højeste fiberpenetration i Europa, hvis man måler på antallet af hjem med mulig adgang (homes passed).
Hidtil har debatten i Danmark mest fokuseret på elselskabernes store anlægsinvesteringer og det begrænsede antal kunder, de har fået i butikken. Men det er en kortsigtet dagsorden, siger flere eksperter. For det vi oplever, er noget, som minder om et teknologisk paradigmeskift.
- Efter 150 års dominans er kobber blevet overhalet af fiber, der fremover vil blive den dominerende access-teknologi, siger Ole Mørk Lauridsen, der er chief technology officer hos teknologiselskabet Terma og adjungeret professor ved Danmarks Tekniske Universitet.
Fiber har for længst etableret dominans på de bagvedliggende net. Det første transatlantiske fiberkabel blev lagt i 1986, og i dag er afgørende dele af den globale backbone-infrastruktur fiberbaseret.
Det er kun et spørgsmål om tid, før den proces vil slå igennem på "the last mile", den sidste kilometers forbindelse ud til hjemmene, vurderer Martin Scott, analytiker hos de britiske teknologikonsulenter Analysys.
- I fremtiden bliver fiberen helt afgørende, fordi DSL, der øger hastighederne på kobber, er en teknologi med klare begrænsninger, siger Martin Scott til Computerworld.
DSL - det står for Digital Subscriber Line - er en familie af teknologier, der gør det muligt at levere hastigheder på over 100 megabit via en kobberforbindelse.
Hidtil har det bare været meget svært at se, hvilke tjenester man skulle fylde på en forbindelse, der kan levere båndbredde i gigabit-klassen, påpeger Martin Scott.
- Spørgsmålet er, hvad man skal gøre med al denne båndbredde? siger han. Og svarer selv:
- På den anden side af HDTV (high definition tv, red.) vil der, i løbet af et par år, være ting at bruge fiber til.
At de levende billeder bliver "killer-applikationen" for fiber er en vurdering Ole Mørk Lauridsen også tilslutter sig.
- Hvis vi vil have tv over kabler, så er vi på længere sigt ovre i fiber, siger han.
Det er dog langt fra alle, der er overbeviste om, at fiberudviklingen vil forløbe så glat. Sirenesange om kobberets snarlige endeligt har man
hørt før, påpeger fiberskeptikerne.
Alligevel har kobberkabler ufortrødent transporteret tale og data siden 1800-tallet, og overalt i Europa baserer access-nettet ud til slutbrugerne sig grundlæggende på kobber.
I Danmark har TDC cirka 230.000 kilometer kobber i jorden. Der er mere end 3,2 millioner fastnetabonnenter og knap en million abonnenter med DSL-adgang, som i overvejende grad forsynes via kobberet.
Selvom ingen betvivler, at fiberen kan give væsentligt højere ydelser, er der ikke umiddelbart nogle kommercielt tilgængelige tjenester, som ikke kan håndteres over kobbernettet, der ved hjælp af DSL kan yde langt mere, end man tidligere har drømt om.
- Man kan levere 100 megabit over kobber. Det varer mange år, før private hjem får brug for mere, siger Peter Atterfjäll, der arbejder i Norden for den internationale telegigant British Telecom Global Services.
I dag kan selv den mest krævende familie formentlig klare sig med mindre båndbredde.
En familie med fire 42 tommers fladskærme, der kører HDTV, og som samtidig har gang i fire pc'er, der surfer på internettet, har et kapacitetsbehov på maximalt 50 megabit, ifølge en beregning fra bredbåndsselskabet Telia Stofa.
Samtidig er omkostningerne i forbindelse med fiberudrulningen store - det gælder i særdeleshed gravearbejdet, der er yderst bekosteligt, hvis man skal trække fiberkablerne ind til hvert eneste parcelhus i kongeriget.
- At grave kablerne ned koster cirka 1.000 kroner per meter i byerne, og 3-500 kroner per meter i en villahave, vurderer Ole Mørk Lauridsen.
På den baggrund er der i telebranchen fortsat udbredt skepsis, hvad angår lønsomheden i at etablere et nyt access-net baseret på fiber i direkte konkurrence med kobber.
- Det er en meget hård business-case, hvis man skal ind i et nyt område og etablere en alternativ infrastruktur, siger Steen Krogh Nielsen, afdelingschef i TDC Totalløsninger.
Disse forhold har nok sinket udrulningen af fiber, men bestemt ikke stoppet den. Antallet af europæiske husstande med direkte fi-beradgang er ganske vist stadig beskedent - omkring 700.000 abonnenter i Vesteuropa sammenlignet med over 50 millioner DSL-tilslutninger.
Men i takt med at teleselskaber og alternative operatører udbygger deres bredbåndsnet, bliver fibernetværkene også stadig mere vidtforgrenede.
- For at understøtte de større hastigheder må man flytte fiberen nærmere på husstandene, siger analytikeren Martin Scott.
Og selvom fiberinfrastrukturen er dyr at etablere, så kan der høstes besparelser på længere sigt, fordi fibernetværk kræver mindre vedligeholdelse og dermed færre mandskabsomkostninger end kobbernetværkene.
- På mellemlangt sigt er fiber billigere, fordi driftsomkostningerne er så meget lavere, siger Hartwig Tauber, præsident for den europæiske fibersammenslutning FTTH Council.
Ifølge Hartwig Tauber vurderer den amerikanske telegigant Verizon, der er i gang med en meget ambitiøs fiberudrulning, at man kan spare op til 50 procent af driftsomkostningerne ved at gå over til fiber.
Hvornår, balancen tipper endegyldigt til fiberens fordel, er dog fortsat uklart, men i flere europæiske lande kan det ske i en nær fremtid.
- I løbet af de næste to år kan vi få den nødvendige kritiske masse af brugere i Europa, vurderer Hartwig Tauber.
Det er en ny generation
af bredbåndstjenester, der skal bane vejen for fiberens
gennembrud på massemarkedet.
For selvom DSL-teknologien kan levere forbavsende høje hastigheder har kobberet nemlig en række tekniske begrænsninger i forhold til fremtidens meget pladskrævende, interaktive tjenester.
Fiberkabler er således praktisk taget ubegrænsede i deres kapacitet over lange afstande. Kobber derimod kan indtil videre kun levere de helt store hastigheder på for eksempel 50 megabit over nogle få hundrede meters afstand.
Samtidig er DSL-forbindelserne typisk asymmetriske - for eksempel tilbyder TDC's ADSL2+-løsning op til 20 megabit downstream, men kun en enkelt megabit upstream.
- Historisk har der været mere brug for at sende oplysninger ned mod brugeren. Det er det, som kendetegner ADSL-teknologien. Men det gør det også meget langsomt at sende for eksempel film eller fotos den anden vej, siger Christian Berg, konsulent hos Dansk Energi.
- Fiber vil blive mere konkurrencedygtigt og distancere sig i forhold til ADSL i takt med, at der udvikles nye tovejstjenester, mener han.
Men der er fortsat en del ubekendte i ligningen, hvad angår fremtidens access-teknologier, påpeger Steen Krogh Nielsen fra TDC Totalløsninger.
- Direkte fiberadgang er et blandt flere sandsynlige scenarier. Men det er så langt ude i fremtiden, at der kan ske andre ting. For eksempel ved vi ikke, hvad der sker med radioteknologien, når man kommer ti år ud i fremtiden, siger Steen Krogh Nielsen.
Faktabokse:
Hurtig, hurtigere, hurtigst
Ifølge It- og Telestyrelsens definition er bredbånd en forbindelse på 144 kilobit. Men med den hastighed kommer man ikke langt på fremtidens digitale motorvej.
ADSL - Assymetric Digital Subscriber Line - der er den dominerende bredbåndsteknologi på kobbernettet, kan levere en hastighed downstream på op til omkring 8 Mbit/s.
ADSL2+ teknologien, som TDC og flere af dets konkurrenter nu tilbyder, yder teoretiske hastigheder på op til 25 Mbit/s på korte afstande. Da der typisk er lagt to sæt kobberkabler ud til en husstand kan man - i kraftig medvind - få op til 50 Mbit/s ad den vej.
Den næste generation af DSL-teknologi er Very high bitrate DSL, eller VDSL, som kan give op til 50 Mbit/s, eller op mod det dobbelte, hvis man anvender to sæt kobberledninger. TDC eksperimenterer med VDSL på nogle centraler.
Dynamic Spectrum Management, eller DSM, forventes yderligere at kunne forøge hastigheden på DSL til måske et par hundrede megabit.
På fibersiden går det endnu hurtigere. De danske elselskaber, som sælger direkte fiberadgang til husstande, udbyder allerede hastigheder på op til 100 megabit - vel at mærke i begge retninger. Fiberen kan dog præstere ydelser i gigabit-klassen, men det findes der endnu ikke tjenester til.
Fiberstormagterne i Asien
I Danmark er direkte fiber stadig en sjældenhed. Men i dele af Asien er fiberadgang på vej til at blive et mainstream produkt. Der er mere end fem millioner hjem med fiberadgang i Asien - hovedparten i Japan. Det antal vil stige dramatisk til 40 millioner i 2010, forudsiger analysefirmaet Diffusion Group.
En af grundene til fiberens succes i Asien er den høje befolkningstæthed, påpeger analytikeren Martin Scott fra de britiske teknologikonsulenter Analysys.
Globalt er Asien afgjort førende, men det er faktisk i USA, at man i dag ser de mest dramatiske vækstrater på fiberområdet. Ifølge tal fra FTTH Council, en lobbygruppe på området, er antallet af fibertilslutninger i USA steget med mere end 200 procent i år.
Det gyldne kobber
Siden 2003 er kobberprisen næsten firedoblet, blandt andet på grund af stor efterspørgsel fra Kina og begrænset kapacitet i mineindustrien. Det dyre kobber er én af de faktorer, som har gjort fiber mere konkurrencedygtigt.
- Kobbernettet er vældig dyrt at lægge og vedligeholde, påpeger Peter Atterfjäll fra British Telecom Global Services.
Det betyder, at fiber er blevet økonomisk konkurrencedygtigt i nybyggeri. TDC trækker direkte fiber til omkring 25.000 husstande hvert år, overvejende i nybyggeri.
Trådløse alternativer
Den danske bredbåndsdebat fokuserer overvejende på tvekampen mellem elselskabernes fiber og TDC's kobbernetværk. Det er i sig selv en forenkling, fordi mere end en tredjedel af de danske bredbåndskunder har adgang via kabelmodem og coax-kabler. Men nu er yderligere en teknologisk udfordring dukket op i form af trådløst bredbånd med forskellige konkurrerende løsninger, herunder WiFi- hotspots og WiMAX, der tilbyder bredbåndsopkoblinger med
teoretiske hastigheder på op til 50-70 megabit.
Både økonomisk og teknisk har de trådløse teknologier et forspring i tyndt befolkede områder, mens fiber er særligt konkurrencedygtigt i byer. Det er derfor uklart, om de trådløse teknologier vil konkurrere direkte med fiberadgangen eller bliver et supplement.
Hidtil syner de trådløse teknologier dog ikke voldsomt i bredbåndslandskabet. Ifølge It- og Telestyrelsens statistik var der i alt blot 16.000 danske abonnenter på de to teknologier ved udgangen af første halvår. Til sammenligning var der over 1,4 millioner abonnenter med adgang via DSL og kabelmodem.
Internationalt er der imidlertid kraftigt stigende fokus på WiMAX, som tilbyder dækning på en afstand af op til 50 kilometer fra en basestation. Tidligere på året annoncerede det amerikanske teleselskab Sprint, at det vil investere mere end 15 milliarder kroner i at rulle WiMAX ud.
Analysehuset Maravedis forudsiger, at der i 2012 vil være 87 millioner brugere af mobil bredbåndsadgang, hvoraf 67 millioner vil anvende WiMAX. En svensk auktion for WiMAX-frekvenser, der afholdes næste år, har trukket mere end 1.000 ansøgninger. Det forventes, at It- og Telestyrelsen vil uddele WiMAX-licenser herhjemme i begyndelsen af 2007.
Billedtekst: Fibernet Der ligger stadig betydeligt mere kobber end fiber i den danske muld. TDC's kobbernetværk dækker omkring 230.000 kilometer, mens der totalt ligger 56.000 kilometer fiber. TDC - hvis fibernetværk ses på kortet - er også landets største fiberselskab med cirka 26.000 kilometer, mest på det bagvedliggende net.
OriginalModTime: 23-11-2006 14:52:31
