Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. november 2006.
De europæiske banker i 29 lande har forpligtet sig til at indføre et fælles, europæisk betalingssystem, SEPA, for tre forskellige transaktioner i euro.
Det kommende SEPA-system, som europæiske banker arbejder på at indføre, skal gælde inden for tre områder:
1) konto til kontooverførsler (credi transfer), 2) betalingsservice (direct debit) og 3) korttransaktioner (card) allerede fra 1. januar 2008.
Senere, målsætningen er inden udgangen af 2010, kan alle betalinger i alle EU-valutaer køre over det fælles system.
Hvad gør de danske banker lige nu?
Danske Banks vicedirektør Mogens Søndergaard siger:
- Vi skal da bruge penge på SEPA, uden at jeg vil sætte noget beløb på. Vi arbejder med en systemplatform, og det er meget hjælpsomt for os, når man arbejder med en ensretning af betalingssystemerne. Når vi laver grænseoverskridende betalinger i euro, bruger vi nøjagtig samme system og grænseflade, som alle anvender i hele koncernen i alle lande. Selv om der måtte være nogle mindre justeringer i de enkelte lande under SEPA, eksempelvis under credit transfer (kontooverførsler), er det grundlæggende den samme udvikling, vi skal lave på tværs af landene.
- Vil man lave en paneuropæisk betalingsservice eller leverandørservice, så er det meget svært, fordi der er alle mulige forskellige systemer. Men det er noget, der er perspektiv i, og EBA (Euro Banking Association, red.) har et pilotprojekt for direct debit (betalingsservice, red.) i euro. Det følger vi som pilotbank og er med i. Det er vi meget interesseret i at arbejde videre med. Forudsætningen for succes er, at dem, der skal betale pengene, er kunder i pengeinstitutter, der tilslutter sig det her, og det tager nogen tid, før alle er med.
- Hvis for eksempel Realkredit Danmark havde nogle lån i euro til kunder uden for Danmark, så kunne der være en stor interesse i, at de etablerede en direct debit- løsning for euro.
For virksomhederne arbejder man meget med at udvikle et nyt format, man kan anvende ved betalinger, XML-formatet, som bankerne anvender internt i dag. Det format, kunne man godt forestille sig, kunne anvendes over for erhvervskunderne, således at de filer med betalinger, som de kan sende til eller modtage fra banken, arbejder på samme måde. Der vil så ske en integration af ERP-systemer. Over tid vil man også begynde at se mere på e-fakturering i den forbindelse.
- På kortsiden arbejder vi meget med elementerne chip og pin, med de muligheder, det giver for at komme svindel til livs. Og princippet er ellers, at det skal være lige så let at anvende et tysk betalingskort i Danmark, og det ikke må være dyrere, end at anvende et indenlandsk kort heroppe siger Mogens Søndergaard.
Hos Nordea siger chef for cash management i Danmark, Bjarne Riis:
- Vi er gået i gang med arbejdet dels med at være i overensstemmelse med det kommende betalingstjenestedirektiv dels med SEPA.
- For os som bank er det ikke et kæmpestort projekt. Den credit transfer, vi skal tilbyde, tilbyder vi mere eller mindre i dag. I dag forlanger vi ikke af vores kunder, at de skal have et IBAN-nummer (International Bank Account Number), og heller ikke altid, at der en BIC-kode, som er nummeret på den filial, det skal havne i. Det vil blive et krav, at der skal være en sådan kode. Men allerede i dag har kunderne i 90 procent af de betalinger, vi laver, givet os de informationer.
- Direct debit er et nyt produkt, som vi ikke har i dag. Så det skal udvikles fra bunden af, men vil er ikke så varme på produktet. Vi tror, der vi være en lang indtrængningsperiode, og vi er heller ikke sikker på, de vil foretrække at bruge det produkt. Så det skal vi i gang med at udvikle, og det vil vi udvikle så billigt som muligt.
Nordea foretrækker at arbejde på e-faktura i stedet. Direct debit vil ifølge Bjarne Riis ikke på nogen måde kunne konkurrere med betalingsservice i Danmark. Så banken forventer i en lang periode at opretholde lokale produkter ved siden af de internationale produkter.
- Desværre har e-faktura ikke haft det store gennembrud i Danmark, hvilket vi ikke kan forstå. Vi har prøvet i adskillige år gennem PBS at markedsføre forskellige e-fakturaprodukter, men det har ikke haft den store succes endnu. Det burde ellers være en win-win-situation for erhvervskunder, mener han.
Direktør Jens Ove Nielsen, Jyske Bank, siger:
- Når vi eksempelvis taler privatkunder er der grænser for, hvor mange landekrydsende betalinger vi har, men på erhvervskundesiden, kan det blive interessant.
- I det omfang SEPA ikke kan blive en del af den fælles infrastruktur, noget som PBS kan tage sig af, skal vi selv i gang med at udvikle produkterne. Vi vil også være parat til at modtage en credit transfer i SEPA, når vi kommer frem til 1. januar 2008 og vil antagelig også være klar til at lave direct debits.
OriginalModTime: 23-11-2006 14:00:42
