Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. november 2006.
Sagen om de ofte hemmelige aftaler, der forbyder virksomheder at ansætte hinandens medarbejdere, har verseret i månedsvis. Mangler du overblik over sagen, så læs med her.
Computerworlds afsløring af, at A.P. Møller - Mærsk og IBM indgår hemmelige aftaler, der hindrer de ansatte i at skifte job, er blot den seneste i en lang række eksempler på skjulte aftaler mellem to eller flere virksomheder.
Sagen blussede for alvor op i juli, hvor der faldt dom i Sø- og Handelsretten i sagen mellem it-virksomhederne WM-data og NeoProcess. Her kom det frem, at WM-data har 300 non-solicitationsaftaler, eller jobkartel-aftaler, der hæmmer mobiliteten på arbejdsmarkedet. Indtil da havde der ikke været nogen konkrete beviser for omfanget af aftalerne.
NeoProcess blev dømt til at betale en bod på en halv million kroner til WM-data for at have ansat to af WM-datas medarbejdere. NeoProcess valgte at anke dommen til Højesteret, men i midten af oktober indgik de to stridende parter forlig. Indholdet i forliget kendes ikke.
Sagen vakte harme blandt en lang række faglige organisationer og politikere.
Flere fagforbund, med IDA, HK og Prosa i spidsen, kræver de hemmelige aftaler forbudt og de bliver bakket op af flere politiske partier. Samtidig melder de faglige organisationer om, at jobkartellerne er i stærk vækst. Forbundene repræsenterer en lang række faggrupper inden for it-branchen, og de mener, at netop i denne branche er problemet meget stort.
- Det må være sådan, at en medarbejder er bekendt med det fulde omfang af ansættelsen. Det gælder også, når det ligner stavnsbinding til en virksomhed, har Thomas Adelskov, arbejdsmarkedsordfører hos Socialdemokraterne, udtalt til Computerworld. Han bliver bakket op af både Enhedslisten og Det Radikale Venstre. Arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday (R) mener, at hemmelige aftaler skal sidestilles med konkurrenceklausuler.
- Det betyder, at virksomhederne skal betale en kompensation, hvis de binder folk med aftaler, som er hemmelige og begrænser deres mobilitet, har hun udtalt. Aftalerne betyder, at it-virksomhederne ikke behøver tænke synderligt på kontraktklausuler og andre ting. Med aftalerne sikrer virksomhederne nemlig - normalt uden de ansattes vidende - at deres medarbejdere ikke kan få job hos den anden virksomhed.
En række arbejdsmarkedsforskere og økonomer advarede i midten af september samstemmende om, at jobkartellerne er en bekostelig affære for det danske samfund. De mobilitetshæmmende aftaler sænker produktiviteten, hæmmer konkurrenceevnen med udlandet, fører til tabt velfærd og besværliggør iværksætteri. Desuden skaber aftalerne stress og øger risikoen for sygdom hos den enkelte medarbejder.
- Det er dybt skadeligt for konkurrencen og noget, der burde gribes ind over for, har Jørgen Rosted udtalt, der er udviklingsdirektør i Erhvervs- og Byggestyrelsens forsknings- og analyseenhed.
Også i befolkningen er der stærk modstand mod aftalerne. 9 ud af 10 danskere kræver regeringsindgreb, mens hver anden vil sige nej til et job i en virksomhed, der praktiserer jobkarteller. Det viser en opinionsundersøgelse, Userneeds har foretaget for Computerworld. Ifølge undersøgelsen er mindst 250.000 danskere ansat i en virksomhed, der benytter sig af jobkartelaftaler.
Alligevel så det i september ikke ud til, at der ville komme lovgivning på området, selvom danskerne krævede lovgivning og en samlet opposition fandt aftalerne urimelige, når de er hemmelige. Dansk Folkeparti ville nemlig ikke være med til at lovgive på området, før arbejdsmarkedets parter havde fået nogle måneder til at dæmme op for problemet. Og beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) ville i lang tid ikke sige andet end, at han ville afvente den kommende højesteretsdom i sagen mellem VM-data og NeoProcess. Og det selvom der kunne gå op til to år, før der kom en afgørelse.
I begyndelsen af oktober forsøgte flere brancheorganisationer, med ITEK og IT-Branchen i spidsen, at dæmme op for kravet om lovgivning. De offentliggjorde derfor nogle vejledende regler for, hvordan virksomhederne bør anvende aftalerne på en sober måde. Initiativet bliver dog kaldt for en feberredning af de faglige organisationer, der fastholder kravet om lovgivning.
- Det skal simpelthen forbydes. Det giver jo et fuldstændigt ufleksibelt arbejdsmarked, hvis alle har en eller anden klausulaftale med naboen om, at man ikke tager medarbejdere fra hinanden. Det er at stavnsbinde folk, sagde Finn Hansen, faglig sekretær i Sam-Data, dengang til Computerworld.
Den 11. oktober bliver et politisk vendepunkt. Her foretager beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen en kovending. Efter tiltagende politisk pres melder ministeren efter et lukket samråd ud, at han nu vil forbyde de hemmelige aftaler. Først skal området dog kulegraves af et tværministerielt udvalg, der skal udarbejde konkrete forslag til, hvordan de hemmelige kartelaftaler kan kommes til livs.
Udvalget skal senest 1. april 2007 barsle med sine forslag, som dernæst skal udmøntes i et konkret lovforslag, som skal føre til jobkartellernes endeligt.
Claus Hjort Frederiksen udtaler efterfølgende i et interview med Computerworld, at han kun kender til ét konkret eksempel på hemmelige aftaler. Det viser sig imidlertid at være direkte forkert, idet ministeren allerede i 2004 blev gjort skriftligt opmærksom på aftalerne af Akademikernes Centralorganisation. Det får flere fagforbund til at frygte, at Claus Hjort Frederiksens tværministerielle udvalg blot skal fungere som en syltekrukke.
- I virkeligheden ville Claus Hjort Frederiksen kunne løse problemet ved at gå ud og sige, at han nu har et ønske om, at det her skal gøres ulovligt og derfor vil fremsætte et forslag i Folketinget med det samme. Hele den her afdækning kan godt blive en syltekrukke, har faglig chef i HK/privat Carlo Søndergaard udtalt til Computerworld.
Under hele forløbet er flere sager om viksomhedernes skjulte aftaler dukket frem. Selv organisationer, der ellers kæmper for at forbyde aftalerne, har ikke kunnet sige sig fri for dem. Således blev det tidligere på måneden afsløret, at Folketinget og flere fagforeninger, heriblandt IDA og DJØF, har medvirket til at binde it-medarbejdere til deres virksomhed.
Det vidner om, at vi kun har set toppen af isbjerget, når det drejer sig om omfanget af jobkartel-aftalerne.
Læs alle detaljer om jobkartellerne på www.cw.dk/jobkarteller
Faktaboks:
Firmaer og organisationer med jobkartelaftaler
Disse firmaer og organisationer har indrømmet at have indgået jobaftaler:
WM-data
IBM
SDC Udvikling
IDA
DJØF
Folketinget
Fujitsu Services
A.P. Møller - Mærsk Gruppen
OriginalModTime: 16-11-2006 13:51:58
