Kampen mod nettets pirater

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. november 2006.


Myndighedernes og opretshavernes kamp mod det russiske musiksite Allofmp3.com illustrerer vanskelighederne ved at skabe en retstilstand i det digitale samfund, der matcher retstilstanden i det analoge.
Eftersom internettet er grænseløst, vil det altid som udgangspunkt være den laveste fællesnævner, der definerer de juridiske rammer på nettet. I dette tilfælde russisk lov, som reelt efterlader vestlige opretshavere uden beskyttelse.
Vi kan selvfølgelig ikke som et udviklet demokratisk retssamfund leve med, at digitaliseringen gør kunstnere, sangskrivere og forlag retsløse. Det vil svække tilliden til digitaliseringen, og hvad den fører med sig. Men hvordan fanger man de pirater på nettet, der stjæler andres rettigheder?

For øjeblikket træder moralen til, hvor loven slipper op. I sidste måned lukkede kreditselskaberne Visa og Mastercard af egen drift for betaling med deres kreditkort på Allofmp3.com, netop af hensyn til ophavsretstvivlen. Det fik Vadim Mamotin, topchef for Mediaservices, selskabet bag Allofmp3.com, til promte at gøre al musik helt gratis på Allofmp3.com. Piraten tonede så at sige rent flag, så nu behøver ingen længere være i tvivl om, at kunstneren bag musikken fra Allofmp3.com ikke får en krone, når man lytter til deres musik.
Problemet er, at moral ofte er mere relativ, end jura. I modsætning til Visa og Mastercard raser de danske internetudbydere - teleindustrien - over at være blevet en del af løsningen på piratproblemet - selv om de selv samme danske internetudbydere helt frivilligt blokerer for kundernes adgang til hjemmesider med børneporno. Det er dobbeltmoral og illustrerer, at moral er et utilstrækkeligt grundlag at bygge en retstilstand på, på internettet.

Den danske teleindustris forargelse og frygt for at skulle agere politi og dommer i sagen om de russiske musikpirater er i øvrigt malplaceret. Hvis fogedrettens afgørelse bliver stadfæstet ved en dom, får Tele2 og andre internetudbydere klar besked på, hvordan de skal forholde sig til Allofmp3.com. De skal altså blot efterleve domstolens fortolkning af loven, hverken mere eller mindre. Sådan bør retssamfundet fungere, det er helt almindelig dansk retspraksis, og den skal vi også værne om som digitalt samfund.
Noget helt andet er, at det rent praktisk kan blive vanskeligt at efterleve det principielle i dommen. Det tog syv minutter for den første Tele2-kunde at omgå den spærring, som fogedforbuddet krævede. Filteret virker måske for hovedparten af danskerne, men er altså intet problem at omgå for de it-kyndige, som vokser i antal. Vi står tydeligvis med et behov for teknologisk innovation, som burde påkalde ikke mindst danske gode kræfter.

Men de teknologiske problemer i at håndhæve retstilstanden må ikke stå i vejen for, at vi formulerer og vedtager retslige principper for et samfund, hvor internettet og digitaliseringen spiller en voksende rolle. Den debat er det vigtigt, at alle gode kræfter tager del i - ligesom det er vigtigt, at alle, der har evner og ressourcer, bidrager aktivt til at skabe en digital retstilstand, der endog overskygger den analoge. Bør det ikke være et fælles mål.

Læs side 10 - 11

OriginalModTime: 02-11-2006 15:10:00




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere