Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. oktober 2006.
It i uddannelsessystemet. Computerworld undersøger i disse uger, hvilken rolle it spiller i det danske uddannelsessystem. Vi kigger kritisk på brugen af i folkeskoler, ungdomsuddannelser og videregående uddannelser, og vi ser både på undervisningen i og med it.
Dyre it-indkøb er nærmest ligegyldigt, hvis ikke skoleledelsen forstår at følge op på initiativerne.
Trods store it-indkøb på de danske skoler, udnytter mange lærere ikke de pædagogiske muligheder i teknologien. Og det selvom lærere, forældre og elever alle er enige om, at it er et godt værktøj til at gøre elever mere engagerede og kreative, samtidig med at det forbedrer elevernes læse- og skrivefærdigheder.
Langt de fleste skoleledere ser også de pædagogiske muligheder, men under halvdelen har rent faktisk set en større pædagogisk effekt af brugen af it. Det er, fordi de simpelthen ikke er dygtige nok til at tænke it ind i den strategiske ledelse.
Sådan lyder en af hovedkonklusionerne i Rambøll Managements rapport over brugen af it i undervisningen, E-learning Nordic 2006. Når skoleledelsen har fokus på it, så bliver skolens resultater nemlig bedre.
- På disse skoler vurderer flere lærere end gennemsnitligt, at elevernes præstation generelt er blevet bedre med anvendelsen af it, og ligeledes beretter flere forældre om forbedret kommunikation med skolen, hedder det blandt andet i rapporten.
Pernille Kræmmergaard Jensen, forsker i it-ledelse på Handelshøjskolen i Aarhus, er ikke overrasket over Rambøll Managements konklusioner. Det går ikke blot ud over undervisningen, men betyder også fejlindkøb og for lidt udbytte af skolernes investeringer.
- Hvordan skal man kunne prioritere i et hav af it-investeringsmuligheder, hvis man ikke har en strategi? Det kan ikke lade sig gøre. Så får man nogle enkeltstående tiltag, hvor nogle af dem slet ikke skaber nogen værdi, siger Pernille Kræmmergaard Jensen.
I forrige udgave af Computerworld fortalte handelsgymnasielæreren Nikolaj Frydensbjerg Elf, at han kunne konstatere, at lærerne gik rundt med bærbare computere, men at de ikke fik dem brugt pædagogisk. Det er netop et tegn på, at der ikke er tænkt strategiske tanker ifølge Sanya Gertsen Pedersen, der har været projektleder på E-learning Nordic rapporten.
- Vi skal til at tænke: "Hvorfor køber vi det?" Det nytter ikke noget at købe 50 bærbare, hvis de står henne i hjørnet, siger Sanya Gertsen Pedersen.
Konkret nævner Sanya Gertsen Pedersen, at mange skoler har investeret i intranet, hvor der er store muligheder for bedre kommunikation mellem lærere og forældre, muligheder for elektronisk aflevering og funktioner, der kan understøtte videndeling mellem lærerne. Alligevel oplevede Rambøll Management, at flere skoler mest bruger systemet som et mailsystem mellem lærerne.
Det virker underligt, at der ikke er tænkt strategiske tanker, når E-learning Nordic rapporten samtidig viser, at næsten ni ud af ti skoler har en skriftlig målsætning for brugen af it. Men disse målsætninger viser sig at være en del af problemet.
- It er ikke længere et isoleret fænomen, der har brug for sin egen strategi. Skolen handler om børn, ikke om teknik. Vi bør være modne nok til at tænke it ind i skolens overordnede strategi og pædagogik, siger Sanya Gertsen Pedersen.
Men de overvejelser sker allerede, mener Peter Kuhlman, som er formand for rektorforeningen, der repræsenterer skolelederne på de offentlige gymnasier.
- Det er et lidt forældet billede. Vi skal 10-15 år tilbage, hvis it bare var noget, nogle ildsjæle og datavejledere gik rundt og lavede. Nu gennemsyrer det hele skolens liv, siger Peter Kuhlman.
I E-learning Nordic-rapporten er der ikke lavet en speciel statistik for gymnasierne, men det undrer Sanya Gertsen Pedersen, at de skulle være længere fremme end folkeskolerne.
- Og der nikker de meget genkendende til resultaterne i E-learning Nordic, siger hun.
Fokus er nemlig ikke på it blandt skolelederne i Folkeskolen. Det er Danmarks Lærerforening og Danmarks Skolelederforening enige om.
- Jeg ved desværre, at der er nogle lærere, der springer over, hvor gærdet er lavest. Og jeg er bange for, at det ikke er den vinkel, de fleste skoleledere er mest optaget af, siger Erik Lorenzen, formand for Danmarks Skolelederforening.
- Vi skal prioritere 117 andre ting lige så højt. Og så tænker man: Nu har vi investeret i et pædagogisk it-kørekort, så må vi forvente, det bliver brugt, siger han, og efterlyser, at der bliver ansat folk, der kan aflaste skolelederne for administrative opgaver.
Når lederne ikke selv har haft tid til it-strategier, så er opgaven i stedet blevet uddelegeret til ildsjæle på skolerne.
- Det er sket i den bedste mening, men på den måde er det ikke blevet forankret og integreret på skolerne, siger projektleder Sanya Gertsen Pedersen.
Samme konklusion nåede også Undervisningsministeriet frem til, da de evaluerede projektet "Det virtuelle gymnasium" i år 2002, og andre undersøgelser har også peget på brug for mere strategisk ledelse på både folkeskoler og gymnasier.
Målet er dog ikke at komme af med ildsjælene.
- Det er fint med ildsjæle, og vi har brug for ildsjæle for at få it ind i den pædagogiske dagsorden. Men ildsjælene skal være i tæt dialog med ledelsen, og deres strategiske og pædagogiske planer for skolen, siger ledelsesforsker Pernille Kræmmergaard Jensen.
Faktaboks:
E-learning Nordic 2006
Undersøgelsen er udarbejdet af Rambøll Management i samarbejde med undervisningsmyndigheder i Danmark, Norge, Sverige og Finland.
Rapporten har haft som formål at undersøge effekten af at bruge it i folkeskoler og på gymnasier i de fire nordiske lande.
Rapporten konkluderer, at it har en positiv effekt på elevers læring, og at eleverne bliver mere engagerede og kreative, hvis it bliver brugt rigtigt i undervisningen.
Generelt vurderer Rambøll Management, at der er sket tilstrækkelige investeringer i hardware og software på skolerne, men at det kniber med at udnytte potentialerne i investeringerne.
Faktaboks:
Kurset der måske er på vej
Uni-C har lavet en projektplan over, hvordan efteruddannelsen skal foregå. Kun finansieringen mangler.
Projektplanen er lavet i samarbejde med Kommunernes Landsforening og 6-by samarbejdet (København, Århus, Odense, Aalborg, Esbjerg og Randers).
Selve efteruddannelsen vil finde sted på pædagogiske centre rundt omkring i landet, så transporten ikke vil være et problem.
I første omgang er det kun skolelederne i folkeskolen, der muligvis får tilbudt opkvalificering. Uni-C har ikke umiddelbart planer om efteruddannelse til skoleledere på ungdomsuddannelserne.
Billedtekst: Skolepenge Konsulent i Rambøll Management Sanya Gertsen Pedersen viser det foruroligende regnestykke for brugen af it i folkeskolen. Foto: Torben Klint
OriginalModTime: 26-10-2006 15:42:40
