Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. oktober 2006.
Uddannelse Den globale konkurrence kræver innovationsmiljøer i verdensklasse. IT-byen Katrinebjerg skaber innovationen i et krydsfelt af forskning, uddannelse, erhvervsliv og brugere.
IT-byen Katrinebjerg har netop lanceret Masterplan 2011, der skal udbygge Århus' førerposition inden for it-relateret forskning, uddannelse og erhverv. Konceptet er forskningsbaseret brugerdrevet innovation.
Århus vil være mere end bare smilets by og Jyllands hovedstad. I denne uge præsenterede borgmester Nicolai Wammen (S) den storstilede Masterplan 2011 for IT-byen Katrinebjerg. Ambitionsniveauet er højt. Sagt på jysk.
Katrinebjerg skal ganske enkelt blive et internationalt kraftcenter for it-baseret erhvervsudvikling, it-forskning og it-uddannelser. Samtidig skal Katrinebjerg være et innovationsmiljø i verdensklasse og centrum for pervasive computing i hele Nordeuropa.
Planen blev præsenteret mandag ved en konference med 150 deltagere, herunder videnskabsminister Helge Sander (V), amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen (S) og Århus-borgmesteren Nicolai Wammen (S).
Inspirationen til Katrinebjerg er Silicon Valley, som amtsborgmester Johannes Flensted-Jensen tog initiativ til at realisere i en jysk udgave. Katrinebjerg blev skabt i et tæt samarbejde mellem erhvervsliv, uddannelse og de lokale politikere. I dag repræsenterer Katrinebjerg en ramme for højteknologisk innovation, hvor små og store virksomheder, forskere samt studerende mødes i et tværfagligt, kreativt netværk.
- Ideen om it-vækstcentret Katrinebjerg blev født ved indgangen til dette årtusinde. Fremtidens Katrinebjerg blev dengang beskrevet som et vækstcenter, hvor grænserne mellem privat innovation, offentlig forskning og fremtidsorienteret uddannelse brydes ned i et åbent, kreativt og dynamisk campus-miljø, sagde borgmester Nicolai Wammen på konferencen.
Katrinebjerg har nu opfyldt den oprindelige målsætning. Masterplan 2011 er derfor et nyt skridt mod en endnu mere ambitiøs fremtid, hvor Katrinebjerg ikke blot skal være en fysisk koncentration af it-aktiviteter, men en national platform for udvikling og anvendelse af it-viden.
Baggrunden for satsningen er, at de seneste års internationale udvikling viser, at den største innovationsdynamik ligger i de miljøer, hvor forskning og erhvervsliv lever tæt sammen. Og hvor videnoverførslen mellem offentlig forskning og privat initiativ er veludviklet og systematiseret.
Forskning, uddannelse, erhvervsliv og brugere er da også umiddelbart et oplagt firkløver. Men i praksis har det vist sig at være vanskeligt at skabe levedygtige resultater, fordi de forskellige interessenter holder kortene tæt til kroppen.
På Katrinebjerg trives uddannelse, forskning og erhvervsliv imidlertid side om side. Systematisk og åben videnoverførsel er kodeordet for Katrinebjergs kultur. Med fælles forskningsprojekter mellem uddannelsesmiljøet og erhvervslivet har forskerne mulighed for at afprøve nye ideer i en erhvervsmæssig sammenhæng, og virksomhederne kan udnytte de konkrete forskningsresultater kommercielt.
Sammen med forskere på Katrinebjerg er Kirk Telecom i Horsens eksempelvis ved at udarbejde en ny teknologi til indendørs lokalisering. Et konkret produkt ventes lanceret i 2007. En anden af Katrinebjergs succeshistorier er bio-informatikvirksomheden CLC Bio A/S, der startede i januar 2005. Virksomheden beskæftiger 25 medarbejdere og har leveret software til over 20.000 kunder i mere end 100 lande.
Visionen for Katrinebjerg er at uddanne flere forskere, øge rekrutteringen af studerende til it-uddannelserne, forøge antallet af opstartfirmaer blandt it-studerende og opbygge stærke netværk af forskere og erhvervsfolk.
En vigtig brobygger for Katrinebjerg er Alexandra Instituttet, som er et forsknings-aktieselskab, der formidler samarbejder mellem private virksomheder og forskere.
- Erhvervslivet fremhæver, at forsknings- og uddannelsesmiljøet heroppe har god føling med, hvad der foregår i virksomhederne. Samtidig kan de trække på en række forskningsmæssige spidskompetencer, og de får et direkte link til talentfulde studerende og dermed bedre rekrutteringsmuligheder. Og de studerende er en del af et tværfagligt, levende miljø med gode muligheder for at lave projekter sammen med erhvervslivet, siger Alexandra Instituttets kommunikationschef, Arne Vollertsen.
Selvom der både er forskel på størrelsen og de konkrete faglige kompetencer, sammenligner Katrinebjerg sig med internationale it-innovationsklynger som Silicon Valley, Cambridge, Lund, Espoo i Finland og Kista i Stockholm. Ifølge Arne Vollertsen er den afgørende forskel en helt anden.
- Mange andre miljøer har et ret enstrenget tech transfer-system, hvor universitetet laver forskning, ideer og patenter, som man så forsøger at kommercialisere. Omdrejningspunktet for Katrinebjerg er derimod forskningsbaseret brugerdrevet innovation. I denne innovationsmodel bringer Katrinebjerg brugere, forskere og virksomheder sammen om at lave innovative produkter. Dermed bliver innovationerne en fælles sag, og sikrer udbytte til alle parter.
En anden del af Katrinebjerg er det nye IT-Huset, der allerede huser over 60 virksomheder i et miljø, hvor også studerende og forskere har deres daglige gang. Blandt lejerne er Gartner Danmark, det nyligt børsnoterede Mondo A/S og Bang & Olufsen. Ifølge Struer-virksomhedens teknologidirektør, Peter Petersen får Bang & Olufsen via Katrinebjerg adgang til et af de bedste netværk af it-forskning på globalt plan.
Den pointe har vakt international gehør. Senest har amerikanske Google åbnet en ud-viklingsafdeling i den århusianske it-by, og kontormaskineproducenten Ricoh er også på vej. Samtidig har Innovation Lab med Preben Mejer i spidsen fungeret som Katrinebjergs udstillingsvindue for fremtidens teknologiske muligheder. Virksomheden har tæt kontakt til globale it-forskningsmiljøer og bruger den til at spotte fremtidens teknologier.
Det forskningsmæssige tyngdepunkt på Katrinebjerg er Center for Pervasive Computing under Aarhus Universitet. Det engelske ord pervasive kan oversættes med "allestedsnærværende" og handler om, at it gradvist integreres i flere og flere konventionelle industriprodukter.
Katrinebjerg kan få endnu større innovationsmasse, hvis fusionen af Aarhus Universitet med Handelshøjskolen i Århus bliver en realitet. I et nationalt innovationsperspektiv er Århus ved at iklæde sig den digitale førertrøje. Mener man i al fald i Århus.
Faktaboks:
Historien om Katrinebjerg
Det er gået stærkt, siden centrale aktører inden for erhvervsliv, forskning, amt og kommune i 1999 tog initiativ til at omdanne det gamle erhvervsområde Katrinebjerg i det nordlige Århus til en moderne it-bydel.
Katrinebjerg er det centrale led i fælles it-satsninger i Århus Amt, Århus Kommune samt i Midtjyllands IT-Råds regi.
Aarhus Universitet havde gennem et kvart århundrede opbygget et stærkt forskningsmiljø inden for eksperimentel datalogi. I 1996 valgte den daværende SR-regering derfor at placere det nye Center for IT-forskning på Aarhus Universitet.
Centret skulle styrke dansk it-forskning og fremme et tæt offentligt/privat projektsamarbejde. Det nye it-forskningscenter øgede hele regionens fokus på it-området. I 1998 etablerede Århus Kommune og Århus Amt et it-råd, der tog initiativ til at skabe IT-byen Katrinebjerg.
Projektet startede med amtsborgmester Johannes Flensted-Jensens rejse til Silicon Valley. TDC's udviklingsdirektør, Preben Mejer blev siden udsendt af Århus Kommune for at se på it-forskning og udvikling i udlandet. Konklusionen var klar: Århus havde alt det, der skulle til for at skabe et unikt innovationsmiljø. Med universitet, handelshøjskole, ingeniørhøjskole, arkitektskole og købmandsskole var viften af uddannelser i Århus ekceptionel bred og præget af høj kvalitet. På en konference om projektet i 1999 deltog en repræsentant fra Forskningsministeriet, men der var ingen nationalpolitisk opbakning:
- Det blev gjort klart, at regeringen på daværende tidspunkt kun satsede på to it-fyrtårne: Ørestaden og Aalborg. Men det viste sig at være vores held, for ministeriets udmelding satte fut i det århusianske. Vilje blev parret med entusiasme, og alle de lokale aktører var i samklang fra starten, erindrer Preben Mejer, der er direktør for Innovation Lab.
I foråret 2000 lancerede Midtjyllands IT-råd en masterplan for Katrinebjerg, og Aarhus Universitet koncentrerede al sin it-udannelse og it-forskning på Katrinebjerg.
I september 2006 åbnede IT-Huset med 62 virksomheder som lejere, og i mandags præsenteredes den ambitiøse Masterplan 2011 med visioner om en bypark på taget af det nærliggende indkøbscenter Storcenter Nord og et højhusbyggeri på hjørnet af Helsingforsgade og Møllevangs Allé. Her skal der være en århusiansk version af Malmøs Turning Torso
Faktaboks:
Katrinebjergs seks søjler
Katrinebjerg er baseret på seks fokusområder i form af erhverv, forskning, uddannelse, netværk, innovation og oplevelse.
Innovation
På Katrinebjerg samarbejder virksomheder og uddannelses- og forskningsinstitutioner på kryds og tværs. Formålet er at skabe innovation i erhvervslivet og medvirke til, at videninstitutionerne inspireres af reelle problemstillinger fra det virkelige liv. Innovationen foregår ikke mindst i regi af Alexandra Instituttet, Center for Entrepreneurship, Innovation Lab og InnoCamp.
Netværk
Med den fysiske samling på Katrinebjerg skabes et væld af netværks-aktiviteter, der er en forudsætning for innovation og brobygning. I fremtiden indbydes virksomheder og forskningsmiljøer fra hele Danmark til at deltage i ideudveksling og nytænkning inden for it. Det formelle netværk består af aktører som It-forum midtjylland, Innovation Lab, Span, sundhedITnet og Tekne.
Erhverv
Katrinebjerg er kendt for det tætte samarbejde mellem videninstitu-tioner og erhvervsliv om at skabe innovation. Strategien er at udvikle og intensivere samarbejdsmodellen yderligere, ikke mindst ved at øge samarbejdet med virksomheder uden for de store byer. På Katrinebjerg er erhvervslivet især repræsenteret i det nyåbnede IT-Huset.
Forskning
Forskningen på Katrinebjerg markerer sig stærkt i internationale forskningsmiljøer inden for blandt andet objekt-teknologi, matematisk datalogi, hypermedier, menneske-maskine-interaktion og it-
støttede arbejdsformer. Med den opgraderede forskerskole BRICS2 (Basic Research in Computer Science) uddanner Katrinebjerg højt kvalificerede og internationalt orienterede forskere. Blandt de forskningsbaserede enheder på Katrinebjerg findes også CAVI og Center for Pervasive Computing.
Oplevelse
Med sine display-teknologier skaber Center for Avanceret Visualisering og Interaktion it-baserede oplevelser, men vil fremover også formidle viden om oplevelse til virksomheder og kulturinstitutioner, og ikke mindst hvordan oplevelser kan bruges strategisk. En anden af Katrinebjergs oplevelsesbaserede organisationer er Innovation Lab, der formidler viden om teknologi på en underholdende måde. Og med det kommende LabLand vil man skabe en it-oplevelsesattraktion i Århus, hvor publikum kan opleve, mærke, føle og kommunikere med fremtidens teknologier.
Uddannelse
Det har fra starten været en ambition at samle alle længerevarende it-uddannelser i Århus på Katrinebjerg: Første skridt var, da Aarhus Universitet placerede både Datalogi og Informations- og Medievidenskab i området. Siden er flere kommet til, og Ingeniørhøjskolen flytter snart sine it-relaterede ingeniøruddannelser til Katrinebjerg. Blandt uddannelserne på Katrinebjerg er nu Center for Entrepreneurship, Datalogi, Informations- og Medievidenskab, Ingeniørhøjskolen, IT Vest og Multimedieuddannelserne.
Faktaboks:
Den svære balancegang
Ifølge Videnskabsministeriets rapport "Samarbejde mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv - erfaringer, barrierer og udfordringer" fra 2003 krævede Danmarks globale konkurrenceevne et øget samspil mellem universiteter/handelshøjskoler og erhvervsliv. Rapporten anviste en række indsatsområder, hvor politisk handling skulle forbedre rammebetingelserne, herunder prioritering og anvendelse af offentlige forskningsmidler, samarbejdsprojekter og øget mobilitet mellem forskningsinstitutioner og erhvervsliv. Desuden skulle den forskningsbaserede efteruddannelse og kommercialiseringen af viden fra forskningsinstitutionerne øges.
Samme toner blev slået an i rapporten "Nye veje mellem forskning og erhverv - fra tanke til faktura" fra september 2003. Her fremhævede Videnskabsministeriet seks nøgleområder, der kunne udvikle samspillet mellem videninstitutioner og erhvervsliv om forskning og forskningsbaseret innovation. Det drejede sig blandt andet om kommerciel udnyttelse af offentlig forskning, universiteternes rammer for samspil, en bedre fokus og prioritering i den offentlige forskning og adgang til kvalificeret teknologisk service og rådgivning.
Mange af disse faktorer indgår netop i fundamentet for Katrinebjerg. Ifølge kommunikationschef hos Alexandra Instituttet, Arne Vollertsen, er der er flere faktorer bag Katrinebjergs succes.
- Århus har længe haft et stærkt forskningsmiljø og nogle uddannelser, der markerer sig på et højt internationalt niveau. Desuden havde Århus-regionen et stærkt og innovativt it-erhvervsliv. Og på det rigtige tidspunkt - kort før 2000 - blev amt, kommune, erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner enige om at booste it-udviklingen i regionen. Man lavede Århus-regionens IT-råd, der samlede interesserne og initiativerne. Første initiativ var Katrinebjerg-satsningen.
Arne Vollertsen understreger, at ikke mindst de politiske beslutningstagere spillede en afgørende rolle for succesen.
OriginalModTime: 26-10-2006 14:27:18
