55 megapixel: Sådan har du aldrig set dine spil før

Er du klar til at nyde dit virtuelle skrivebord og dine yndlingsspil i vilde opløsninger på op til 55 megapixel? Det er grafik- og processorproducenten AMD - og vi har prøvet teknologien. Se Eyefinity for fuld udblæsning her.

Sådan har du aldrig set dine spil før

LONDON: Ifølge AMD kan det menneskelige øje prale med en "opløsning" på op imod 286 megapixel.

Derfor kan det synes en anelse fattigt, når fladskærmen giver os pc- og konsolspil i Full HD-opløsning på 1.920 x 1.080 pixel eller derover. Det svarer nemlig rundt regnet til kun 2,1 megapixel.

AMD har imidlertid skruet megapixel-bissen på og er nu klar med Eyefinity-teknologien, der helt basalt gør det muligt at tilslutte op til seks fladskærme til hvert enkelt af computerens grafikkort.

Med aktuelle bundkortteknologier betyder det, at du kan få signalet fra samme computer leveret på intet mindre end 24 skærme.

Derfor kan du nyde dine favoritspil i opløsninger på helt op til 12.240 x 5.280 pixel - hvis du har mod på at lænse kreditkortet. Men mindre kan naturligvis også gøre det, og teknologien er interessant og funktionel, hvis du har et minimum af tre skærme.

Det revolutionerende består i, at grafiksoftwaren kan afvikle fuldskærmsapplikationer på tværs af de tilkoblede skærme.

Udover den åbenlyse mulighed for at udvide Windows- eller Linux-skrivebordet og multi-taske, kan det større antal skærme give brugeren et langt større overblik i spil.

Der er tilmed spil, hvor du opnår en strategisk fordel, fordi du kan overskue et større område på én gang. Og hvis der ringer en klokke hos it-entusiaster af den lidt ældre generation, skyldes det, at teknologien er set før - i hvert fald delvist.

Grafikproducenten Matrox har før præsenteret det såkaldte surround gaming, og det er faktisk tidligere ansatte fra selvsamme firma, der sidenhen har valgt at slå folderne hos AMD.

Surround gaming vandt aldrig rigtigt indpas på forbrugersiden, men nu er tiden ifølge AMD moden for den særlige teknologi, der går hånd i hånd med en række grafikprodukter, som vi endnu ikke må røbe noget om.

Majestætisk spiloplevelse

Og hvad oplevede vi så helt præcist i London? Vi var begrænsede til seks Samsung-skærme tilkoblet ét grafikkort, men det var alligevel en majestætisk oplevelse at spille henholdsvis Tom Clancy-spillet H.A.W.X. og det kommende DiRT 2 fra Codemasters.

Spillene afviklede særdeles flydende til trods for en skyhøj Full HD-opløsning på hver enkelt skærm, hvilket var imponerende. Det er ikke alle spil, der kan udnytte teknologien lige godt, men AMD's kompatibilitetsliste var yderst omfattede.

Journalisterne til AMD's amerikanske pressebegivenhed blev til gengæld udsat for en endnu mere ekstrem oplevelse, der involverede 24 Dell-skærme på hver 24 tommer.

Det er nok tvivlsomt, om privatpersoner vil tage spiloplevelsen til dette yderpunkt for teknologiens formåen, men muligheden er til stede.

På hangarskibet USS Hornet fremviste AMD en kommende betaudgave af flysimulatoren X-Plane i en opløsning på 12.240 x 5.280 pixel - svarende til næsten 65 megapixel. Teknologien er dog implementeret således, at hver skærm mister 120 pixel vertikalt og horisontalt. Derfor vil brugeren blive mødt med et skærmbillede på godt 55 megapixel.

Eyefinity-teknologien er naturligvis ikke kun forbeholdt rigmænd, og det kræver blot et minimum af opfindsomhed at forestille sig, hvordan tre prisbillige LCD-skærme - på eksempelvis 20,1 eller 22 tommer - kan give en væsentligt mere indlevende og fordelagtig spiloplevelse.

Vi ser frem til at afprøve teknologien i vores eget testcenter, selvom det nok er tvivlsomt, at vi udnytter mulighederne i Eyefinity fuldt ud. Tanken er ikke desto mindre fascinerende.

Galleri: Sådan ser 55 megapixel ud!




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere






Computerworld
Test af monster-tablet: Det er den skøreste og mærkeligste computer, som jeg har testet i lang tid – men jeg vil nu gerne have den alligevel