Nokia er forbillede for innovation

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 20. oktober 2006.


Nokia er motoren i en finsk økonomi, som er Europamester i innovation. Åbenhed over for brugerne og øget samarbejde med andre forskningsmiljøer er en vigtig del af opskriften.

Stats- og regeringsledere fra EU-landene samles i dag til topmøde i den finske by Lahti for blandt andet at diskutere Unionens innova-
tionspolitik. De kunne næppe have fundet et bedre sted at debattere det emne.
For med Nokia som lokomotiv har Finland det seneste tiår lagt sig i spidsen i Europa både hvad angår investering i forskning, og når det gælder om at sikre de optimale betingelser for innovation i et tæt samarbejde mellem stat og erhvervsliv.
Tallene taler deres tydelige sprog: Finland investerer omkring 3,5 procent af nationalproduktet i forskning og udvikling, mens EU-gennemsnittet ligger under 2 procent.

En stor del skyldes Nokia-effekten: Omkring en tredjedel af al forskning i Finland udføres af Nokia. Den finske gigants globale investeringer i forskning og udvikling ligger på 28 milliarder kroner om året - et tal, der er større end de samlede årlige forskningsinvesteringer i dansk erhvervsliv.
Men Nokia og Finlands aktive innovationspolitik har også skabt en underskov af andre, hastigt voksende virksomheder. It-sektoren bidrager med over 10 procent af det finske nationalprodukt - Nokia alene med cirka 4 procent. Centralt i selskabets enorme forsknings- og udviklingsindsats står i dag budskabet: Innovation begynder ikke i teknologien, den begynder med, at man forstår brugernes behov.
Det er en form for web 2.0 på en mobil platform, siger Jyri Huopaniemi, leder af Nokias strategiske research.
- Begrebet om web 2.0 kommer til at betyde meget også på mobilområdet. Det er et begreb, der fremhæver åbenhed og deltagelse, siger han.

Men det er ikke kun åbenhed i forholdet til brugerne, der stimulerer innovationen. Nokia blæser også til øget samarbejde med andre forskningsmiljøer og med investorer for at skabe det, selskabet kalder et mobilt øko-
system.

Billedtekst:
muligheder Jyri Huopa-niemi, chef for strategisk forskning hos Nokia, ser mobile muligheder i web 2.0.

OriginalModTime: 19-10-2006 14:43:40




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere