Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 13. oktober 2006.
Der er store forskelle på brugen af it på de danske gymnasier. Generelt bliver mulighederne slet ikke udnyttet godt nok, mener ekspert. De almene gymnasier kører ikke på informationsmotorvejen, lyder kritikken.
Almene gymnasier og hf-klasser er dårligere til at bruge it i undervisningen i forhold til handelsgymnasierne og de tekniske gymnasier. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut.
Tallene er indsamlet i en periode inden gymnasiereformen trådte i kraft, så billedet kan have ændret sig. Alligevel er Finn Arvid Olsson, formand for HTX-udvalget i Foreningen af skoleledere, sikker på, at de tekniske gymnasier har været hurtigere ved tasterne.
- Teknisk gymnasium er jo mere et naturfagsgymnasium. Det er en integreret del af den måde, vi tænker på, at opbygge et trådløst netværk og give alle elever en bærbar computer, siger Finn Arvid Olsson, der selv er skoleleder på Erhvervsskolen Hamlet, der har afdelinger i Helsingør og Hillerød.
It er dog ikke en fast integreret del af undervisningen på de fleste gymnasier, mener Nikolaj Frydensbjerg Elf. Han har som et led i sin uddannelse på Dansk Institut for Gymnasiepædagogik lavet et ph.d.-projekt, hvor handelsgymnasieelever skulle undervises i H. C. Andersen gennem brug af flere forskellige medier, blandt andet it. Projektet blev gennemført for kun to år siden.
- Det var voldsomt grænseoverskridende for både lærere og elever at arbejde på den her måde. Mange elever havde problemer allerede med at søge efter tekster.
Mange havde også store problemer med at bruge konferencesystemer som en integreret del af undervisningen, siger han.
- Lærerne kan også stadig blokere, hvis de ikke mener brug af it er relevant eller interessant. Og det selvom undervisningsmaterialet presser kraftigt på for at man skal bruge it. I stedet for at have alt tilgængeligt på et intranet, så lavede en af lærerne lige pludselig et klassisk papirkompendium, fortsætter han.
Nikolaj Frydensbjerg Elf understreger, at papir stadig er et brugbart medie til mange ting, men underviserne udnytter bare ikke det ekstra potentiale i at bruge it. Når it trods alt bliver brugt i gymnasieundervisningen i dag, så handler det tit om at vise en powerpoint i stedet for en overhead, mener han.
Der er ellers generelt enighed om, at det er uhyre vigtigt, at gymnasieelever får et tæt kendskab til it, inden de begynder på længere, videregående uddannelser.
Poul Schjørring har som konsulent i Danmarks Evalueringsinstitut set på brugen af it på de gymnasiale uddannelser.
- Disse uddannelser er studieforberedende, og it-kompetencer er i dag en central del af det at have kompetencer til at gennemføre en videregående uddannelse, siger han.
Nikolaj Frydensbjerg Elf er helt enig, selvom han understreger, at det ikke er på grund af it-kompetencerne som sådan, men mere fordi man lærer selv at optage viden.
Med gymnasiereformen, der trådte i kraft sidste år, er det nu er et krav for gymnasierne at oprette såkaldte portfolioer til deres elever. I dette elektroniske system kræver det ikke mange klik for eleverne at aflevere deres opgaver, modtage kritik fra læreren og få overblik over deres styrker og svagheder.
Dette og andre tiltag i reformen betyder en større lighed i brugen af it på gymnasierne. Det mener Finn Arvid Olsson, Rosa Lund fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Poul Schjørring fra Danmarks Evalueringsinsitut og Gorm Leschly, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening.
- I dag kan du finde amter, der er fuldstændige opdateret både efteruddannelsesmæssigt og udstyrsmæssigt, og du kan også finde amter, der stort set ikke har brugt penge på it. I gymnasiereformen har man derimod direkte øremærket ressourcer til it, siger Gorm Leschly.
Forskellene i amternes prioriteringer kan ikke forklare alle forskelle. Handelsgymnasierne var også inden reformen selvstyrende, og de fleste har brugt mange penge på it.
Nikolaj Frydensbjerg Elf arbejder efter sit ph.d.-forløb nu netop på et handelsgymnasium. Her ser eleverne ikke megen grund til at tage deres bærbare med, da skolen har lukket for det trådløse internet, selvom det egentlig er på plads.
- Der er ret stor skepsis over for at åbne det for eleverne, så det kan bruges i undervisningen. Mange lærere er imod, fordi de mistænker eleverne for at bruge computeren til noget andet, fortæller han.
Det kan der være gode grunde til. Gratisavisen 24timer skrev for nylig, at tre ud af fire gymnasier havde problemer med elever, der surfede på internettet, mens de burde følge med i undervisningen.
De eksperter, som Computerworld har talt med, mener dog alle, at det hovedsageligt er et overgangsfænomen, som holder op, når de studerende vænner sig til at bruge computeren som et arbejdsredskab. Nogle påpeger, at gymnasieelever også før i tiden kunne være fokuseret på at tegne på et stykke papir i stedet for at følge med.
Et andet problem med bærbare computere er den sociale skævvridning, det kan medføre. Skolerne kan nemlig ikke kræve, at eleverne skal købe en bærbar computer, og visse elever vil måske mene, de ikke har råd.
Finn Arvid Olsson, fra HTX-udvalget opfordrer kraftigt til, at alle gymnasier køber eller leaser en bærbar computer til alle deres elever.
Især på de almene gymnasier, mener han ikke, der er nogen undskyldning.
- Det bør man have råd til. Det taxameter, det almene gymnasium får, er suverænt højere, end det tekniske gymnasier og handelsgymnasier får. Når man i de to gymnasier har råd til at indføre rigtig mange computere, så har man også på det almene, siger Finn Arvid Olsson.
Underviserne skal omskoles til at bruge it. Her er alle parter enige om, at det kræver efteruddannelse, før gymnasielærerne kan bruge mulighederne i it.
- Det største arbejde var slet ikke at lære elverne at bruge en computer. Det kan de. Det allerstørste arbejde var at skole lærerne i at omlægge arbejdsformen fra katederundervisning til at tænke i tværgående projekter. Lærerne skal nu måske holde et foredrag for 100 elever om formiddagen, om eftermiddagen skal de have gruppearbejde med fire elever, og så skal de svare på otte mails, siger Finn Arvid Olsson fra foreningen af tekniske skoleledere.
Statistikker viser, at et flertal af gymnasielærerne har været på efteruddannelse i pædagogisk brug af it i undervisningen, men Nikolaj Frydensbjerg Elf er dog ikke overbevist om, at der er sket nok endnu.
- Jeg kan sagtens se, der er masser af maskiner, og jeg kan se, lærerne går rundt med bærbare computere, men jeg kan ikke se, de bruger it på en faglig, udviklende måde, siger han. Nikolaj Frydensbjerg Elf tilføjer, at mange lærere også holder sig tilbage, fordi de ikke er gode nok teknisk. Det er dog ikke en undskyldning, han godtager.
- Der sidder altid tre eller fire it-nørder i klasserne, som man selvfølgelig skal trække på, så man kan hjælpe sig selv og de andre elever i klassen, slutter Nikolaj Frydensbjerg Elf.
Billedtekst: Net Tønder Gymnasium er med i front for at skabe det virtuelle gymnasium. Foto: Poul Anker
OriginalModTime: 12-10-2006 14:57:17
