Targit tager teten

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. september 2006.


Det nordjyske business intelligence-firma Targit slår internationale konkurrenter, men Microsoft kan via et firmaopkøb spænde ben for Targit.

Det nordjyske BI-selskab Targit har scoret Dansk Supermarked som kunde for næsen af alle de internationale spillere. Detailkæmpen, der står bag Bilka, Netto og ­Føtex, vil bruge den danske software som sit primære BI-produkt, der skal sikre overblikket inden for indkøb og salg af over en million forskellige varenumre.
Ordrens størrelse melder partnerne
ikke ud, men Targit klarer sig alt i alt flot. Tal fra analysehuset IDC viser, at Targit har erobret pladsen som den næststørste BI-spiller i Danmark efter SAS Institute. Blandt årsagerne til placeringen peger IDC på Targits såkaldte one click-fokus.
- Det handler om, at man med færrest mulige klik kan finde frem til den ønskede information, hvilket gør værktøjet velegnet til bred anvendelse, siger Brian Troelsen, BI-analytiker hos IDC.
Han påpeger imidlertid, at også andre spillere æder sig ind på de traditionelle BI-leverandørers territorium. Det gælder Microsoft, SAP, IBM og Oracle.
- De er gode til at integrere deres BI med deres øvrige løsninger og fremstår umiddelbart som konkurrencedygtige på prisen, siger Brian Troelsen.
Ifølge ham bør Targit derfor satse på at blive en god selvstændig nichespiller inden for profitable segmenter.
- Sandsynligheden for, at Targit opkøbes af en af de nye konkurrenter - de store it-selskaber - er dog nok større, siger IDC-analytikeren.
- I øvrigt har Microsoft selv varslet en større fokusering på BI, og jeg fornemmer, at det har fået nogle danske kunder til at vente lidt med BI-investeringer for at se, hvad der kommer, tilføjer Brian Troelsen, IDC.
Microsoft opkøbte i foråret det succesrige BI-firma ProClarity, der ligesom Targit står for analyser og rapporter udviklet til Microsofts verden. Softwaregiganten vil blandt andet styrke BI-siden af Excel-regnearket og kommer med specielt BI-serversoftware, Office PerformancePoint Server 2007 medio 2007. Her lægges også op til et bedre overblik over, hvorledes en virksomhed og de ansatte lever op til fastlagte mål.

Boks:
Svært at standardisere business intelligence
Kunderne ønsker i stigende grad at standardisere inden for én BI-platform. Den besked høres fra både Business Objects i Danmark og Hyperions nordiske direktør Johan Salensted.
- Kunderne har jo gennem årene købt fra mange forskellige leverandører, men erkendt, at de derfor kun får delresultater ud af dem, siger Mette With Petersen, administrerende direktør for Business Objects.
Standardisering reducerer ifølge de to leverandører ikke alene omkostningen til software, men også til uddannelse, idet brugergrænsefladen er ens på tværs af de forskellige BI-værktøjer. Dermed bliver det også lettere at "demokratisere" brugen af business intelligence, påpeger Hyperions Johan Salensted.
- I de nordiske lande træffes flere beslutninger i frontline - altså tæt på kunderne - end i andre regioner. Også derfor skal systemerne være lette at bruge, siger han.
Men ikke alle mener, at en standardisering på en leverandørplatform er vejen frem, og især ikke for dem, der har tunge behov inden for analyser. Blandt dem, der tager afstand fra 100 procents standardisering, ses den garvede internationale BI-analytiker Nigel Pendse. Han står bag en anerkendt årlig undersøgelse inden for kategorien online-analyseprocesser kaldet "The Olap Survey".
Ifølge Nigel Pendse har de forskellige BI-leverandører hver sin styrke, og hvad der tjener én afdeling kan være en dårlig løsning for en anden. Nigel Pendse foretrækker, at der fra centralt hold udvælges et mindre antal platforme, som man decentralt kan vælge imellem.
Hos det danske konsulenthus Platon ser man dog, at de store virksomheder vælger én platform, med henblik på efterhånden at få standardiseret på den og dermed sparet penge.
- Men de får sjældent aflivet løsninger, der kører på andre værktøjer. Dette skyldes blandt andet, at den tværgående koordinering af virksomhedernes BI-initiativer endnu ikke er slået igennem, siger Michael Borges, administrerende direktør for Platon.

OriginalModTime: 04-10-2007 13:53:21




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere