Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. september 2006.
Tidligere hed det sig, at business intelligence sikrer rette overblik i rette tid til rette person, når beslutninger skal træffes. I disse år, hvor de operationelle systemer integreres, afsløres imidlertid
alvorlige problemer med kvaliteten af de forretningsdata, der
ligger til grund for BI-analyserne. Derfor tager Grundfos og mange andre fat om nældens rod.
Man skal have stærke nerver for at sætte kvaliteten af sine data under lup. Under den tjekkede overflade myldrer fejl frem i dagslyset, som var det kryb under en løftet sten. Fejl, der meget vel kan have forvrænget det grundlag, som virksomheden gennem de seneste år har truffet nogle af sine beslutninger på.
Det er læren nu, hvor de operationelle systemer i stigende grad integreres, og hvor uoverensstemmelser i data på tværs af filer og databaser derfor dukker frem. Og det er årsagen til, at selv det allerbedste analytiske software i kategorien business intelligence (BI) for tiden ikke ses som den bedste vej til bedre beslutninger.
En af landets meget garvede it-direktører, Grundfos' Karsten Steen Sørensen, er ikke i tvivl om, at lige nu er det varmeste emne inden for Business Intelligence at få fundamentet på plads, altså datakvaliteten. Han illustrerer problemet med et eksempel fra en tidligere arbejdsplads, der producerer kølesystemer.
- Globalt set var IBM en meget stor kunde, men det viste sig, at IBM var oprettet i registrene som otte forskellige kunder. Så mange forskellige måder blev firmanavnet stavet på. Nogle havde sat punktummer ind, andre skrev trebogstavsforkortelsen helt eller halvt ud," fortæller Karsten Steen Sørensen.
Det samlede overblik over IBM-engagementet burde være til stede i det såkaldte data warehouse, hvortil alle operationelle systemer leverer aktuelle data, og hvor også historikken findes. Men for BI-systemet, der analyserede "datavarehusets" data, var der altså otte forskellige kunder, hvilket blev reflekteret i otte styks salgsstatistikker fra BI-rapporteringen.
- Rapporterne fra datavarehuset var ikke til at stole på, og der blev brugt overmåde meget tid på at rette datakvaliteten op i det data warehouse. Men det er det forkerte sted. Den korrekte datakvalitet skal sikres ved roden - der, hvor data skabes, forklarer Karsten Steen Sørensen, der tidligere har stået i spidsen for it hos koncerner som Lego og York.
Konsekvenser for forhandling
- Tænk også på konsekvenserne af tilsvarende problemer med leverandørdata. En leverandør kan meget vel være oprettet tre-fire gange under variationer af navnet. Når man så vil forhandle kontrakter og lige skabe sig et overblik over, hvor meget man egentlig har købt tidligere, får man måske kun oplyst en tredjedel af den faktiske volumen, og det kan man ikke presse særlig store rabatter frem med, tilføjer it-direktøren. Da Karsten Steen Sørensen blev hentet til Grundfos for et år siden, kom datakvaliteten i fokus helt fra start. Ikke blot fordi han selv brænder for datakvalitet, men også fordi der hos direktørerne var en stigende erkendelse af behovet. Koncernen, der producerer pumper til hele verden, er nemlig ? ? godt i gang med en it-mæssig integration på SAP-platformen, og dermed skabes større gennemsigtighed - også hvad angår fejl i data.
Ifølge it-rådgivningshuset Gartner er Grundfos' erfaringer typisk for, hvad der lige nu opleves verden over. Derfor er fokus på netop datakvaliteten en af de stærkeste trends inden for BI, set fra kundernes side.
- Vi tror på, at det nye fokus sandsynligvis resulterer i, at BI får større succes end tidligere. Desuden muliggør det en tættere kobling mellem BI og forretningen, siger Ted Friedman, vice president for research hos Gartner med ansvar for data management og BI.
Der har været mange skuffelser på BI-området. Skuffelser, som Ted Friedman tilskriver umodenhed både hos BI-leverandører og kunder. Trods påstande om det modsatte fra leverandørside har produkter været for komplicerede at implementere og anvende. På kundesiden har der især været problemer, hvor BI opfattes som et it-projekt, og hvor der også derfor har manglet et stærkt "sponsorship" fra forretningens side, mener Friedman.
- At BI-projekter fejler ses også, hvor kunder ikke har fået udviklet de rette kompetencer på området og heller ikke den rette organisering af arbejdet, siger Ted Friedman.
Silo-tænkning i højsædet
Hos Danmarks største konsulenthus på BI-området, Platon, mærkes den øgede opmærksomhed over for dårlig datakvalitet.
- Den udgør en tikkende bombe under forretningen, siger Platons administrerende direktør Michael Borges.
- På BI-området er problemet måske tilmed mindst, idet data fra operationelle systemer typisk renses så godt som muligt, inden de rutinemæssigt føjes til datavarehuset, mens fejlene er forblevet i de databaser, som de daglige forretningsprocesser bygger på, tilføjer Borges, der byder på et egenoplevet eksempel:
Forleden fik han en faktura fra Telia på 29.000 kroner. Han har aldrig brugt Telia!
Problemet er ifølge ham en konsekvens af årtiers it-udvikling, hvor silo-tænkningen har været i højsædet . Hvor data kun ses i sammenhæng med behovet inden for den enkelte afdeling, det være sig produktionsafdelingens, salgsafdelingens eller en helt tredje afdelings egne behov.
- Virksomhedspolitiske, egoistiske og budgetmæssige årsager ligger bag problemet med datakvalitet, forklarer Michael Borges, hvis firma bistår Grundfos i oprydningen.
Hos BI-konsulenthuset BusinessMinds har man erfaret, at diskussionen om datakvalitet kan være svær hos kunderne.
- It synes jo, at afdelingen har leveret, hvad den skal, men det mener forretningen ikke, selv om den har et stort medansvar for, at data ikke er entydige på tværs af systemer, siger Christian Riekehr, direktør hos BusinessMinds.
Ifølge ham går heller ikke konsulenthuse fri for skyld. Mange har medvirket i opbygningen af datavarehuse, men uden at tage ansvar for datakvaliteten.
Operation oprydning
Modgiften mod rodet er en velgennemtænkt it-arkitektur, der gennemsyrer hele virksomheden, og som fastslår rammen for de korrekte, "blåstemplede" datasæt. Dertil kommer en datapolitik, som giver beføjelser til at kræve fælles retningslinjer overholdt.
Hos Grundfos er man i fuld gang med at introducere sådanne retningslinjer. Starten går på kundesiden. Den aktuelle anledning er implementeringen af en ny løsning til støtte for salget, et CRM-system (Customer Relationship Management).
- De enkelte lande får ikke lov til at gå "live" med CRM, før de har fået renset ud i deres databaser, fortæller it-direktøren Karsten Steen Sørensen.
Som hjælp til at få afsløret dubletter blandt kunder og fejl i blandt andet leveringsadresser og faktureringsadresser benyttes software fra firmaet Ascential, der sidste år blev opkøbt af IBM for cirka seks milliarder kroner.
Produktet, der i dag hedder IBM Websphere Data Integration Suite, består af ? ? en række moduler. Nogle af disse analyserer data ud fra regler, som defineres, og softwaren giver varsler, for eksempel når firmanavne og adresser minder meget om hinanden.
- Når der findes potentielle fejl, bruger vi andre moduler til at rette op på data. Dog må dataejerne ofte involveres forinden for at få opklaret, hvorvidt der er tale om fejl eller ej, og det hænder, at vi skal helt ned på ingeniørniveau og inddrage nogle af de bedste folk for at få belyst, hvorledes data skal rettes, forklarer it-direktøren.
Grundfos har netop kørt en sådan analyse af kunderegistret i Tyskland, og der blev afsløret mange dublet-problemer. Hvor mange ønsker Karsten Steen Sørensen dog ikke at oplyse.
Øget forståelse for behovet
Ifølge ham er forståelsen for nødvendigheden af absolut entydighed i data på tværs ved at komme godt på plads hos dem, der bruger systemerne i det daglige.
- Når alt bliver lagt over på én platform, det være sig SAP's eller en anden, bliver det langt mere synligt, hvad der er galt i de gamle data. Tag for eksempel masterdata på produktområdet. Der kan hos os være op til 300 attributter til et produkt, og hvis disse ikke alle er fyldt ud, skal der typisk en masse manuel indgriben til, og det tager tid, forklarer Grundfos-direktøren.
Han nævner noget så simpelt som en models vægt som eksempel. Mangler data om vægten, skal der først findes en vægt frem, når varen skal shippes, for oplysningen skal anføres.
Karsten Steen Sørensen ser datakvalitet som en forretningsproces på linje med fakturering og alle andre forretningsprocesser. Han ser i øvrigt også datakvalitet som årsag til knald eller fald ved implementering af nye løsninger.
- Man kan købe verdens bedste ERP-system (enterprise ressource planning), men hvis man blot lægger de data ind, som var i det gamle ERP-system, får man ikke mere ud af det nye, men spilder penge, siger Karsten Steen Sørensen.
- Nogle tror, de er helgarderet ved for eksempel at købe SAP, men mange SAP-projekter er forlist, og det er ikke på grund af SAP-softwaren. I langt de fleste tilfælde, jeg kender til, er det på grund af problemer med datakvaliteten, tilføjer Grundfos' it-direktør.
Billedtekst1:
Trods beslutning om standardisering på én platform får virksomhederne sjældent aflivet løsninger på andre platforme. Sådan lyder vurderingen fra Michael Borges,
administrerende direktør for Platon.
Foto: Torben Klint
Billedtekst2:
- Når alt bliver lagt over på én platform, det være sig SAP's eller en anden, bliver det langt mere synligt, hvad der er galt i de gamle data, siger it-direktør Karsten Steen Sørensen, Grundfos. Foto: Torben Klint
OriginalModTime: 04-10-2007 13:51:47
