Fremgang på slottet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 29. september 2006.


MindKey har eksisteret i ti år, men næsten ubemærket. Det skal nu ændres. Firmaet går fra at levere moduler via Microsoft til selv at gå til markedet med sin nye produktlinje.

Det var de kongeliges sommerslot. Uden for gik de på jagt, mens prins Valdemar fik målt sin højde op ad en træstolpe inde på slottet. Knivmærkerne er der stadig. Dengang var Enrum Slot i Vedbæk nord for København symbol på magt. I dag er det symbol på succes. MindKeys succes.
MindKey har to etager i slottets hovedbygning. Her arbejder 20 mennesker med at udvikle softwareløsninger til human capital management samt konsultere i HCM.
- Det er lidt anderledes end HRM, for HRM er meget løn og arbejdstidsregistrering. Men det, vi laver, er strategisk HR, siger administrerende direktør Bo Nielsson.
Strategisk HR handler i hans øjne om analyser og værktøjer til, hvordan man bedst muligt bruger sine medarbejdere.
Der er flere helt store firmaer, der beskæftiger sig med strategisk HR, men MindKeys succes bunder i, at virksomheden hoved­sageligt er gået efter markedet med 50-1.000 medarbejdere, hvor blandt andre SAP og PeopleSoft først og fremmest er gået efter firmaer med over 10.000 ansatte.
Fra privatvillaen til slottet
Eventyret på slottet begyndte i Bo Nielssons privatvilla. For ti år siden etablerede han sammen med tre andre tidligere Damgaard-medarbejdere et firma, der startede med at udvikle HRM-applikationer (human resource management) til Dam­gaard og Navision. Muligheden for at flytte ud på Enrum Slot kom ved en tilfældighed, men Bo Nielsson mener, at firmaet klart hører til et sted, hvor medarbejderne kan nyde udsigten over Øresund og slottets 20 tønder land:
- Jeg er bevidst om, at mønten kan flippe med janteloven, og så kan folk sige: "Hvad skal de bo i sådan nogle lokaler for". Men man kan også få for meget jantelov. Jeg har intet imod at fortælle folk, der kommer her, at vi rent faktisk har succes, siger han.
Den succes skal fortsætte med et nyt program, der ligesom firmaet hedder MindKey og kom på markedet sidste år.
Indtil videre er udviklingsomkostningerne på 25 millioner kroner ikke tjent hjem, men det betyder ikke underskud hos MindKey, der stadig tjener flere og flere penge på applikationerne til Microsoft Dynamics AX. Sidste år steg omsætningen på disse applikationer med 40 procent, hovedsageligt igennem Microsoft.
- Microsoft præsenterer de her produkter, som om det var deres eget. Der er ikke nogen, der ved, at vi laver det, siger Bo Nielsson og ser det som grunden til, at firmaet har eksisteret nærmest ubemærket indtil nu.
En søgning på MindKey i Computer­worlds avisarkiv afslører da også kun to korte noter.
Ikke en skam at kopiere Outlook
Nu skal kunderne lære dem at kende, for det nye produkt bliver solgt direkte gennem MindKeys egne distributionsfirmaer i Danmark og i Washington i USA. Forbindelsen til Microsoft er dog stadig tydelig.
- Vi er gået så langt, så de her ikoner er håndtegnede i Australien, fuldstændig XP-like, fortæller Bo Nielsson, mens han fremviser programmet, der ved første øjekast ligner Microsoft Outlook.
Det er hele meningen. Programmet skal være let at gå til, så firmaets konsulentafdeling kun behøver at lære firmaernes ansatte, hvad de skal bruge programmet til og ikke hvordan.
- Det kan alle Microsoft-teknologierne. Dem, vi vil henvende os til, bruger først og fremmest Office som deres HR-platform, så det var en ambition for os at sige: "Dem, der kan bruge Microsofts programmer i forvejen, skal også kunne bruge MindKey," siger Bo Nielsson.
Microsoft har sat pris på MindKeys loya­litet. MindKey og ScanJour er de eneste danske virksomheder i Microsofts Ascend-program, der giver mulighed for at udvikle programmer og applikationer til Office 2007, inden det udkommer.
Derudover vil Microsoft muligvis agere distributør for programmet MindKey i USA. I det tilfælde vil programmet ikke kun blive solgt til mindre virksomheder, men også til firmaer med over 5.000 ansatte.

Billedtekst:
MindKeys succes skal fortsætte med et
nyt program, der ligesom firmaet hedder
MindKey og kom på markedet sidste år.
Foto: Torben Klint

OriginalModTime: 04-10-2007 13:44:56




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere