Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 15. september 2006.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen burde ikke finde det nødvendigt at gemme sig bag Højesteret i sagen om virksomhedernes jobkarteller, som florerer i it-sektoren. Selvfølgelig skal den lovgivende magt respektere den dømmende, men den konkrete højesteretssag mellem Neoprocess og WM-data handler ikke om det principielle i, hvorvidt danske arbejdsgivere skal have mulighed for at begrænse konkurrencen om medarbejderne ved at indgå aftaler med hinanden om ikke at ansætte hinandens medarbejdere. Den handler udelukkende om kontraktbrud mellem de to parter.
Jobkartellerne er det seneste kreative påfund i kategorien af eksklusivaftaler, priskarteller, konkurrenceklausuler og andet, som har til formål at lette konkurrencetrykket på en markedsplads.
• Fagforeningerne bryder sig klart nok ikke om konkurrence fra rivaliserende fagforeninger på løn og andre vilkår. Derfor er det praktisk med aftaler, som kræver, at alle nye ansatte er medlemmer af netop den fagforening, der er inden for i den pågældende virksomhed.
• Virksomheder bryder sig ikke om priskonkurrence fra rivaler eller at miste kompetente medarbejdere til konkurrenter. Det er mere praktisk at aftale hvad prisen skal være og forbyde medarbejderne i at skifte til konkurrenter.
Den slags er sjældent godt for kunderne - men det er heller ikke dem, det handler om. For eksempel kostede priskartellet mellem SAS og Maersk Air, som blev afsløret for nogle år siden, mange flypassagerer - især forretningsfolk og de virksomheder, der betaler deres regninger - en mindre formue i form af klækkelige, konkurrencefrie priser. Elselskaberne holdt i årevis deres kunderne for nar ved at aftale prisen i porten, før det konkurrencefrie tilbud blev afleveret.
Det burde være en hjertesag for en borgerlig minister at værne om den frie konkurrence. Det burde også være en hjertesag for en borgerlig minister at værne om individets frihed. Og det burde være en hjertesag for en borgerlig politiker at styrke og fremme Danmarks konkurrenceevne. Så hvad med jobkartellerne, Hjort Frederiksen?
Fagforeningerne melder, at antallet af jobkarteller vokser. WM-data har indgået aftaler med mere end 300 virksomheder om at eliminere konkurrencen om medarbejderne. Ifølge en Userneeds-undersøgelse er anslået 250.000 danskere i dag ansat i virksomheder, hvor medarbejderne har kendskab til jobkartelaftaler. Og så holder langt de fleste aftalerne hemmelige.
Danmarks højt besungne fleksible arbejdsmarked, som resten af verden beundrer, OECD anbefaler andre at kopiere, og som mere end nogen anden enkeltfaktor forklarer Danmarks utrolige tilpasningsevne og flotte vækstrater i en hurtigt foranderlig global økonomi - dette velfungerende arbejdsmarked er nu ved at stivne i et uoverskueligt virvar af aftaler, som sætter konkurrencen om kompetencerne ud af kraft (læs side 6).
Det er forståeligt, at mange trængte virksomhedsledere tyr til den slags aftaler for at forbedre chancerne i den bidske konkurrence, som intet sted er mere brutal end i it-branchen. Ja, de er nærmest forpligtet over for deres aktionærer til at bruge alle muligheder, der ikke er ulovlige. Ellers kan de let blive klandret for ikke at gøre nok.
Men mange hurtige fix, der leverer øjeblikkelig lettelse, har det med at være ødelæggende i det lange løb. Det kan den enkelte ikke altid selv se. Desto mere behov for et politisk lederskab, der etablerer konkurrencesunde og økonomisk bæredygtige rammer om virksomhederne.
Hvis Claus Hjort Frederiksen føjer virksomhedslederne, gør han dem en stor bjørnetjeneste. Vis nu noget lederskab. Se at få ryddet op i jobkartellerne.
OriginalModTime: 14-09-2006 13:18:24