Et smart kamera til selvportrætter

Nu kan du være 100 procent sikker på at tage et ordentligt selvportræt, mens du holder kameraet ud i strakt arm. Hvordan? Det handler om dobbelte skærme på kameraet. Se narcissistens nye favoritkamera her.

BERLIN - IFA: Vi tager billeder som aldrig før, og mange folk tager mange billeder af dem selv.

Kig på Facebook eller hvilket som helst andet socialt netværk, hvor det er tydeligt, at mobilen eller kompaktkameraet er holdt ud i strakt arm og har foreviget ejermanden.

Det kan dog være en svær disciplin, og det resulterer i mange kiksede fotos.

I stedet for at tage billedet om, har Samsung fundet på en løsning med kameraet ST550: Skærm både foran og bagved kameraet.

Det betyder, at når du vender kameraet om for at tage et billede af sig selv, kan du få en 1,5 tommer LCD-skærm frem ved siden af objektivet.

I den kan du se, hvad der er i fokus, og om du har beskåret fotoet korrekt. Det må være noget nær det perfekte kamera for narcissister.

Det smarte ved skærmen foran på kameraet er, at den ikke er til at se, når der tages fotos normalt. Den går simpelthen i ét med designet.

Du kan dog få ting frem på skærmen, selv om du ikke tager billeder af dig selv. Hvis du tager fotos af børn, kan du få billedet af en klovn frem. Så må vi håbe at ungerne smiler og ikke råber: Hold op, hvor du barnlig, far!

Vi fik en kort præsentation af Samsung ST550 på IFA-messen i Berlin, og umiddelbart virker kameraet som en sjov gimmick.

Det havde også en interessant brugergrænseflade med bevægelsesstyring, og LCD-skærmen på bagsiden var behagelig stor med 3,5 tommer, og så var den trykfølsom.

Men det er nok mest et kamera for superbrugere af sociale netværkstjenester som Facebook og Flickr - og mon ikke det kunne gå hen og blive favoritgaven ved forårets konfirmationer?

De færdige fotos ender i en opløsning på 12 megapixels, og kameraet kommer i flere farver, blandt andet sort.

Samsung ST550 er ude i butikkerne i løbet af september, og prisen er 2.199 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer