Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 1. september 2006.
Microsoft har tjent milliarder, men Internettets forbrugere er illoyale og kan hurtigt vælte gamle monopoler. Ikke mindst Google truer Microsoft.
Diskussionen om Microsofts monopolstatus er højaktuel i en uge, hvor Rambøll vakte opsigt med en rapport, der tilsyneladende dokumenterede, at det offentlige kunne spare en halv milliard ved at skifte fra Microsofts kontorpakke til open source-kontorpakken OpenOffice og et åbent dokumentformat. Rapporten er udarbejdet for Foreningen af Open Source-Leverandører (OSL).
Microsoft anførte hurtigt, at Rambøll benyttede forkerte præmisser i beregningerne og betegnede rapporten som et partsindlæg, og Rambøll lagde siden afstand til nogle af konklusionerne.
Den interessante diskussion afspejler imidlertid kampen om fremtidens softwaremarked. Som softwareselskab er Microsoft dominerende på verdensplan, og der er langt mellem de levedygtige alternativer, når virksomheder eller private skal vælge office-pakker eller styresystemer. Alligevel viser Internettets globale netværk af forbrugere, at fremtidens indtjening ikke nødvendigvis kommer fra kasser med cd-rom-skiver, tykke manualer og lange licensnøgler.
Udviklingen kan nemlig overhale den amerikanske gigant indenom. Gamle monopoler står for fald, når illoyale brugere med Internettet i hånden skifter leverandør eller program. Den vante internetbruger shopper gerne rundt, og kun loyaliteten er mindre end tålmodigheden. Finder man et nyt og bedre program, bliver det gamle kasseret hurtigere end man kan taste 'delete'.
To eksempler på Internettets styrke er tjenester som Kazaa og Skype, der ruskede godt og grundigt op i henholdsvis musikbranchen og telebranchen, der ellers netop var domineret af gamle monopoler.
Næste slagmark kan blive softwarebranchen, hvor søgemaskinevirksomheden Google udgør en særdeles reel trussel mod Microsofts hidtidige dominans.
Tilbage i 1996 erklærede Microsoft-stifteren Bill Gates krig mod firmaet Netscape, hvis browser dengang var fuldstændigt dominerende. Microsoft satte alt ind på at udvikle sin egen browser. Resultatet blev Internet Explorer, der udraderede Netscape, dels fordi Internet Explorer blev gratis, dels fordi den blev integreret med Windows operativsystemet og dermed præ-installeret på millioner af nye pc'er.
Offensiven skabte et monopol for Microsoft på browser-siden. Men nu er browserkrigen blusset op igen, og slagmarken er valgt med omhu. I årevis var Internet Explorer nærmest urørlig, men i det seneste år er Microsoft-browseren gået kraftigt tilbage fra en markedsandel på 93,6 procent til 83,1 procent i juli 2006. Hele denne andel er blevet opslugt af Firefox, der nu har knap 13 procent af browser-markedet.
Fremgangen for Firefox er ikke tilfældig. Bag Firefox står Microsofts ærkerival Google. Hos Google sad flere af de oprindelige folk fra Netscape, og de havde ikke glemt browserkrigen. Udgangspunktet var søgemaskinen Google, der med sin enkle startside og søgebaserede annoncer hurtigt skabte verdens førende søgemaskine.
Googles succes gav et indblik i den markedsmæssige styrke, der lå i at beherske browseren, der kan blive omdrejningspunktet for fremtidens styresystem, kontorpakke og søgemaskine. Det er her det næste store slag skal stå, og derfor støttede Google open source-projektet Mozilla, der blev til Firefox-browseren. Ifølge brugerne er Firefox den gamle Internet Explorer 6 overlegen på mange områder.
Og Google havde lyst til endnu mere. Næste skridt blev en række webbaserede applikationer, som ikke skal installeres, men kan anvendes direkte i en browser.
Det er en direkte udfordring af Microsoft Office-pakken, og Googles netbaserede kontorpakke består allerede af tekstbehandlingsprogrammet Writely, kalenderprogrammet Google Calendar, notesbogen Google Notebook, nyhedslæseren Google Reader, mailprogrammet Gmail samt senest regnearket Google Spread-sheets. Med Google-produkterne kan brugerne arbejde fra en hvilken som helst computer, og eksempelvis samarbejde om et regneark, uden at skulle sende det frem og tilbage mellem flere personer.
Hvem der vinder slaget om fremtidens software er i sagens natur et spørgsmål uden svar. I hvert fald endnu. Men investorernes tillid giver et fingerpeg om, hvem de ser som fremtidens selskab. Da Google gik på børsen i august 2004 blev introduktionsprisen 85 dollar per aktie. Siden da er Googles aktiekurs fire-doblet til nu kurs 380 og den samlede markedsværdi er på 117 milliarder dollars.
I samme periode har Microsoft kæmpet med en faldende aktiekurs og en børsværdi, der nu er på 258 milliarder dollars. Det er med andre ord dobbelt så meget som Google, men Microsoft omsætter for syv gange så meget, og indtjeningen er mere end otte gange så høj i det seneste årsregnskab. Her tjente Google "kun" 1,5 milliarder dollars, mens Microsofts overskud blev på 12,6 milliarder dollars. Forenklet sagt afspejler aktiekursen dermed større tillid til Google som fremtidens indtjeningsmaskine.
I 1993 sagde Bill Gates: "The Internet? We are not interested in it". Den tid er for længst forbi. Microsoft er i allerhøjeste grad interesseret i Internettet. Det samme er alle konkurrenterne. Men i sidste ende er det den menige bruger, der bestemmer, hvilke virksomheder og programmer, der skal være de største. Alternativet skal blot være af høj kvalitet.
Faktaboks:
Browser markedsandel juli 2006
Internet Explorer 83,1%
Mozilla Firefox 12,9%
Apple Safari 1,8%
Opera 1,0%
Netscape 0,6%
Øvrige/ukendte 0,6%
Kilde: OneStat.com
OriginalModTime: 31-08-2006 15:03:39
