Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 18. august 2006.
EU-kommissær foreslår en vidtgående harmonisering af frekvensområdet gennem et fælleseuropæisk agentur og frekvensauktioner på tværs af landegrænser. Både teleselskaber, tv-stationer og offentlige myndigheder har store interesser på området.
Hundreder af milliarder kroner i investeringer kan komme i spil, når der skal ryddes op
i det europæiske virvar af radiofrekvenser.
Som vand i Palæstina er visse former for radiospektrum ved at blive en knap ressource i Europa. En oprydning på området er dog en kompliceret affære og risikerer at skabe forviklinger af mellemøstlige dimensioner.
Det er nemlig store beløb, der kan komme i spil, hvis der skal ske ændringer på frekvensområdet, hvor både teleselskaber, tv-stationer og offentlige myndigheder har omfattende interesser.
- Det anslås, at den totale værdi af tjenester, der afhænger af anvendelsen af radiospektrum i EU, er over 200 milliarder euro (cirka 1.500 milliarder kroner). Det er lig med mere end to procent af det europæiske nationalprodukt, ifølge Viviane Reding, kommissær for it og medieområdet.
Traditionelt har radiospektrum været en ressource, der er blevet fordelt af de statslige myndigheder mellem offentlige monopoler, såsom public service udbydere indenfor radio og tv, redningstjenester og militæret. Men i løbet af det seneste årti har salget af radiospektrum vundet frem.
- Tendensen er hen mod et skifte fra en fordeling af frekvenser baseret på rent tekniske kriterier til en fordeling baseret på økonomiske kriterier, siger Rajen Akalu, der forsker i frekvensspørgsmål hos Center for Information and Communication Technologies på Danmarks Tekniske Universitet.
Den britiske telestyrelse Ofcom vurderer, at så sent som i 2000 blev omkring 95 procent af alle frekvenser uddelt og kontrolleret af staten. De sidste 5 procent var ikke omfattet af licenser. I 2010 forventer Ofcom imidlertid, at mere end 70 procent af licenserne ville blive fordelt på grundlag af markedsmekanismer, mens staten kun administrativt vil regulere cirka 20 procent af frekvenserne.
Men forandringerne sker ikke uden sværdslag. Tømmermændene oven på Europas mest ambitiøse udsalg af frekvenser, auktionerne for
UMTS-licenser til tredje generations mobiltelefoni, har således endnu ikke fortaget sig.
Omkring årtusindeskiftet betalte europæiske teleselskaber over 800 milliarder kroner for licenser, der siden langt fra har levet op til indtjeningsforventningerne.
Teleindustrien udtrykker derfor nogen nervøsitet, når EU nu lægger an til større ændringer på frekvensområdet.
- Vi er positive over for teknologineutral brug af spektrum og muligheder for spektrumhandel, men det skal sikres, at industriens investeringer, specielt i 3G licenser, ikke pludselig bliver undergravet ved at konkurrerende teknologier får tildelt gratis nye frekvensområder, siger Allan Bartroff, fra TDC's regulatoriske afdeling.
Analytikere tvivler også på, at de nationale myndigheder giver køb på deres kompetencer på området.
- Der er mange nationale interesser involveret, og regulatorerne, særligt i de store EU-lande, giver næppe bare op, vurderer Stefano Nicoletti, chefanalytiker for reguleringsspørgsmål hos konsulentfirmaet Ovum i London.
Men uanset om sådanne problemer skal løses på europæisk eller nationalt plan, står man over for en svær balancegang, når man skal promovere nye, effektive teknologier uden at straffe selskaber, der allerede har investeret store beløb, påpeger Rajen Akalu.
- Du har folk, der har betalt for en licens, og så har du nye ultrabredbåndsteknologier. Hvis du giver de nye teknologier lov til at komme ind i markedet, hvad gør du så med dem, der allerede har betalt for (3G) licenser?
Argumenterne for en form for oprydning og harmonisering på området er stærke. I dag reguleres spørgsmål om radiospektrum på forskellig vis i de 25 medlemslande, ofte på måder, der forhindrer en effektiv udnyttelse af ressourcerne, fordi visse frekvensbånd er underudnyttede mens der er trængsel i andre.
- Radiospektrum kender ingen grænser, men det styres på nationalt niveau, som regel på en administrativ og bureaukratisk facon, der skaber knaphed ved detaljeret at fastlægge, hvad hver eneste del af radiospektrummet skal anvendes til i hver enkelt medlemsstat, påpeger Viviane Reding.
UMTS-auktionerne understregede de kaotiske og konkurrenceforvridende forhold, der kan opstå, når området udelukkende reguleres og styres på nationalt niveau. I Tyskland og Storbritannien indbragte licenserne således knap 5000 kroner per indbygger,
i Holland omkring 1300 kroner og i Danmark blot 750 kroner.
For at undgå den type situation i fremtiden har Kommissæren foreslået, at det gøres muligt at bortauktionere frekvensblokke på tværs af grænser, og, at der skal etableres et egentligt fælleseuropæisk agentur på området.
Det drejer sig potentielt om kontrollen over en særdeles givtig forretning. Sidste uge begyndte den amerikanske regering således en spektrumauktion, der forventes at indbringe mindst 60 milliarder kroner gennem salget af frekvenser, der tidligere tilhørte blandt andet politi og militær.
En europæisk harmonisering vil afspejle de kommercielle realiteter. De store teleselskaber har i dag aktiviteter i en række lande og henter op til en fjerdedel af deres omsætning udenfor hjemmemarkedet.
- EU vil harmonisere de lovgivningsmæssige forhold, og lave reglerne så relativt ens, at man kan tilbyde fælleseuropæiske tjenester, siger Rajen Akalu fra Danmarks Tekniske Universitet.
Historien viser, at der er store gevinster at hente i fælles standarder, som spiller sammen med en gennemtænkt politik på frekvensområdet.
Et eksempel er den europæiske GSM standard, udviklet op gennem 1980'erne, der skabte Europas førerposition på det mobile område og gav virksomheder som Nokia og Ericsson et afgørende rygstød.
Faktaboks:
Tysk konflikt truer liberalisering
Noget for noget, når venskab skal holdes. Det mener i hvert fald Deutsche Telekom, Europas største teleselskab. Den tyske telegigant har planer om at bygge et nyt netværk, der i 2007 skal forbinde 50 byer og gøre det muligt at tilbyde VDSL, en bredbåndsteknologi med hastigheder på op til 50 megabit, til millioner af tyskere. Investeringen forventes at blive på over 20 milliarder kroner. Til gengæld vil DT have en treårig såkaldt "regulatory holiday", der ifølge kritikere vil gøre det umuligt for konkurrenter at få adgang til det nye net.
Det har udløst et ramaskrig, hvor både EU og konkurrenter påpeger, at en sådan model, der nyder opbakning i den tyske regering, kan få helt uoverskuelige konsekvenser for konkurrencen i de europæiske markeder.
- Alle øjne hviler på Tyskland i øjeblikket. Myndighederne dér må tage affære for at sikre, at konkurrencen beskyttes, når VDSL-teknologien rulles ud, siger Steen Clausen, direktør for ECTA, den europæiske sammenslutning af alternative teleoperatører.
Sagen om DT er blevet en prøvesag for forholdet mellem myndighederne og deres nationale teleselskaber. Steen Clausen opfordrer den tyske regering til at stå fast. Ellers vil netværksoperatørerne konkludere, at det er lettere at undgå konkurrence end at tage den op.
Billedtekst: 25 forskellige europæiske myndigheder - herhjemme IT- og Telestyrelsen - fordeler frekvenser, der er nødvendige for at levere tjenester på baggrund af det mylder af teknologier, som ovenstående figur viser.
OriginalModTime: 17-08-2006 14:55:06
