Fotokrig: Her er de vilde kameraer

Lige nu skyder kameraproducenterne med skarpt mod hinanden. Både Sony og Canon er klar med nye spejlreflekskameraer, der forsøger at overgå hinanden med vilde funktioner. Kom tæt på de nye kameraer her.

Kort efter at Canon lancerede den længe ventede EOS 5D Mark II, er kameraproducenten klar med endnu et kamera.

Og endnu engang er det en model, som er uhyggeligt tæt på de professionelle modeller, men i Canons univers nok placerer sig mellem 50D og 5D Mark II.

For med muligheden for at optage otte billeder i sekundet i hele 18 megapixel eller eller Full HD-video (1080p) burde både sports- og reportagefotografen være tilfreds.

Til sammenligning kan Canons kamera til sportsfotografer, EOS 1D Mark III, optage 10 billeder i sekundet.

EOS 7D er desuden udstyret med en 100 procents søger, en autofokus med 19 punkter, en tre-tommers skærm med 920.000 punkter og mulighed for at skrue ISO'en op til 12.800.

En ægte nyskabelse er dog den integrerede sender til eksterne flash-enheder, sådan at Canons hundedyre eksterne sender ikke længere er nødvendig med 7D.

Det er en funktion, mange Nikon-kameraer har haft længe, men derfor er den ikke mindre velkommen hos Canon. Vægten for kamerahuset bliver på 820 gram.

7D burde være tilgængelig i butikkerne til oktober med en pris på 14.699 for huset alene.

Sony også med i megapixel-ræs med A850

Den relativere nybagte DSLR-producent Sony vil heller ikke stå tilbage for hverken Nikon eller Canon og er derfor klar med en 24,6 megapixel-model kaldet A850.

Kameraet, som koster 18.600 kroner, leveres med en 24,6 megapixel Full Frame billedsensor, 98 procent søger og en tre-tommers skærm med 921.000 punkter.

Sonys DSLR-kameraer har indbygget antirystefunktion og A850 kan skrue ISO'en op på 6.400.

Fokusering sker med hjælp fra 9-punkts autofokus med 10 assisterende fokuspunkter.

A850 har desuden har et chassis i aluminium, og karrosseriet er fremstillet af en ren magnesiumlegering. Søgeren, åbninger til kort, controller og andre følsomme områder er beskyttet mod støv og fugt med gummiforsegling.

DSLR-A850 kan købes i de danske butikker fra september 2009 til 18.000 for kamerahuset alene.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer