Q/A: Styr på Intels nye Lynnfield-processorer

Du har tidligere i dag kunnet læse vores dom over Intels nye processor. Nu er vi klar med svar på syv aktuelle spørgsmål om den nye sokkel, bundkortene, processorerne og priserne. Få styr på processorforvirringen og hvad den betyder for din pc.

Q/A: Styr på Intels nye Lynnfield-processorer

Da Intel lancerede den kraftige Core i7-processor tilbage i november sidste år, var det specielt entusiasterne, der blev tilgodeset.

For at få fat på de talrige pc-hestekræfter var det nødvendigt at købe nyt X58-bundkort, dyr triplechannel-hukommelse og naturligvis selve processoren. Og selvom entusiasterne nok har lænset kreditkortet, føler vi os ret overbeviste om, at mange stadig venter på et prismæssigt mere overkommeligt udspil fra Intel i den øvre mellemklasse.

Det ankom så i dag - i hvert fald delvist - i kraft af Intel P55-chipsættet og nye processorfamilier - og du har kunnet læse testen og vores uforbeholdne vurdering her på pcworld.dk.

Men den nye platform og de nye processorer er en forvirrende størrelse for de fleste. Først og fremmest fordi Intel - udover den nye i5-processor - også er klar med opdaterede i7-modeller til P55. Derfor er vi klar med en kort Q&A, der involverer syv grundlæggende spørgsmål - og som traditionen tro også kaster syv svar af sig.

1. Hvorfor skal jeg holde øje med de nye Core i5- og i7-processorer?

Q: Hvorfor skal jeg holde øje med de nye Core i5- og i7-processorer?

A: Fordi P55-platformen er lidt billigere end X58.
X58 kostede i begyndelsen spidsen af en jetjager og er stadig dyr. Intels P55-løsning benytter i stedet dualchannel-hukommelse, og så er bundkortteknologien for det meste lidt billigere.

Vær opmærksom på, at du naturligvis vil kunne købe luksuriøse P55-kort, der er dyrere end de allermest skrabede modeller baseret på X58. Det er én af udfordringerne ved P55, som situationen ser ud ved lanceringen, for bundkortfabrikanterne lader til at have benyttet chancen for at tune komponenterne i videst muligt omfang og byder på en række ret dyre produkter.

For kort i samme klasse vil der imidlertid være mulighed for at bygge en lidt billigere computer. Det er dog nemt at blive forvirret, fordi en avanceret P55-platform kan ende med at kosten næsten det samme som en X58-løsning.

2. Er jeg nødt til at købe nyt bundkort?

Q: Er jeg nødt til at købe nyt bundkort?

A: Ja. Fordi Intel har introduceret en ny sokkel, LGA 1156, er et nyt bundkort tvingende nødvendigt. Da der er blevet færre af de guldbelagte forbindelsespunkter mellem processor og sokkel, er det fysisk umuligt at installere en af de nye Core i5- eller i7-processorer i et LGA 1366-bundkort.

Det kan ikke udelukkes, at Intel vil lancere endnu billigere varianter til chipsæt til sokkel 1156, men indtil videre er det kun P55, der kan fungere med de nye processorfamilier. Endnu er det uvist, om Intels kommende Core i3-processorer vil betyde, at Intel udfaser den velkendte sokkel 775.

3. Kan jeg benytte min nuværende processorkøler?

Q: Kan jeg benytte min nuværende processorkøler?

A: Udelukkende hvis du ejer en kompatibel køler med et LGA 1156-beslag. Intels nye sokkel 1156 er ensbetydende med, at du skal have ny køler eller et passende kølerbeslag. Visse kølerproducenter stiller kompatible monteringsbeslag til rådighed gratis, hvis du allerede ejer en køler til sokkel 775 eller 1366 og kan dokumentere dit køb.

Den medfølgende box-køler er den sikre, acceptable løsning, men velkendte producenter såsom Cooler Master, Thermalright og Noctua tilbyder allerede nu entusiastkølere inklusive beslag til sokkel 1156.

4. Skal jeg købe ny hukommelse?

Q: Skal jeg købe ny hukommelse?

A: Det er vores klare anbefaling. Mens et triplechannel-kit er førstevalget til sokkel 1366, er dualchannel den optimale løsning til P55. Det skyldes, at den integrerede hukommelsescontroller i Lynnfield-processorerne understøtter to kanaler.

Hvis du ikke vælger et godkendt hukommelseskit til sokkel 1156, er markedet mildest talt en jungle. Du kan godt være heldig og genbruge et sæt aflagte DDR3-hukommelsesstænger fra et P45-bundkort eller ældre med succes, men det modsatte kan også være tilfældet. Udfordringen er, at DDR3-hukommelse tidligere krævede en strømtilførsel på mellem 1,5 og 1,9 volt - og i visse tilfælde helt op til 2,1 volt. Men Intels i5- og i7-processorer tager angiveligt skade af langvarig brug af DDR3-hukommelse, der kræver mere end 1,65 volt.

PC Worlds klare anbefaling er derfor, at du køber et af de nye hukommmelseskit til Lynnfield fra etablerede producenter som Kingston, OCZ og Corsair, fordi de benytter nye hukommelseschip, der er beregnet til at køre stabilt ved 1,65 volt.

5. Kan P55 køre med flere grafikkort?

Q: Kan P55 køre med flere grafikkort?

A: Det afhænger at dit valg af bundkort. Bundkortproducenterne har mulighed for at konfigurere de såkaldte PCI Express-baner på to måder: Enten er der én PCIe x16-indgang, hvormed du kan køre ét grafikkort ved den højest tilgængelige hastighed. Alternativt kan du, hvis bundkortet har to PCI x8-indgange, køre med to grafikkort.

Der findes dog også bundkort, der benytter en anden konfiguration af PCIe-banerne, så en tredje indgang bliver tilgængelig; MSI har med P55-GD80-kortet tilføjet en tredje indgang, som dog er begrænset til en x4-hastighed og dermed vil være bedst egnet til eksempelvis et PhysX-acceleratorkort. Muligheden for at benytte tre grafikkort er til stede, men hastigheden må påregnes ikke at være helt optimal.

6. Betyder det her begyndelsen på enden for sokkel 1366?

Q: Betyder det her begyndelsen på enden for sokkel 1366?

A: Nej, på ingen måde. Intel har med sokkel 1156 stilet efter at lancere en konkurrencedygtig mellemklasseplatform, og sokkel 1366 er stadig forbeholdt de absolut kraftigste entusiastcomputere.

De formodede planer er, at Intel på sigt vil lancere kraftigere processorer med flere kerner, baseret på en ny, endnu mere kompakt fabrikationsproces og en mikroarkitektur, der angiveligt vil gå under kodenavnet 'Gulftown'. Gulftown vil komme til 1366-soklen.

7. Hvad kommer Lynnfield til at koste?

Q: Hvad kommer Lynnfield til at koste?

A: Vi har undersøgt markedet og tjekket en række priseksempler herunder.* Efter de første par måneder vil i5- og i7-processorerne traditionen tro falde i pris. Lanceringspriserne er bemærkelsesværdigt høje, og særligt Core i7-870-modellen slår os som værende prissat højt i forhold til processorerne i 900-serien. Core i7-870 er aktuelt væsentligt dyrere end den kraftige i7-950.

Processorer:

Core i5-750 (2,66 GHz): 1.465 kroner.

Core i7-860 (2,80 GHz): 2.099 kroner.

Core i7-870 (2,93 GHz): 3.995 kroner.

Bundkort:

Producenter som ASRock, Asus, Gigabyte og MSI er alle klar med en vifte af Intel P55-baseret bundkort i forskellige prisklasser. Forventet prisspænd ved lanceringen er typisk mellem 1.000-2.000 kroner.

ASRock P55 Pro: 925 kroner.

MSI P55-GD65: 1.254 kroner.

Gigabyte GA-P55-UD4: 1.304 kroner.

Asus P7P55D Deluxe: 1.799 kroner.

Hukommelse:

Med undtagelse af X58-platformen, der understøtter hukommelsesmoduler i sæt af tre, anbefaler Intel generelt to moduler for optimal ydelse. P55 og Lynnfield er ingen undtagelse. PC World anbefaler minimum 2 x 2 gigabyte hukommelse. Vælg helst et kit, der er lavet specielt til Lynnfield og overholder strømkravet på 1,65 volt.

* Priserne er fundet via shg.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere