Den forkerte mand, der stopper

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 23. juni 2006.


Så snart nyheden om Bill Gates jobskifte var ude svømmede bloggere og debattører ind
på deres hjemmesider for at meddele den måbende omverden, hvordan landet nu lå.

Microsoftformanden Bill Gates er formentlig it-branchens mest kontroversielle person. Ikke i kraft af sin egen opførsel, der vel nærmest kan beskrives som kedelig, men i kraft af hans personificering af verdens største softwareselskab.
Derfor bliver det, Bill Gates gør, hurtigt genstand for interesse - måske endda langt ud over det rimelige. Således også ved sidste uges melding om, at Bill Gates om to år ikke længere vil bestride jobbet som chefsoftwarearkitekt i Microsoft. For selv om begivenheden stadig ligger to år ude i fremtiden og Bill Gates bevarer sin tilknytning til Microsoft som formand for bestyrelsen i selskabet, så gav mange bloggere og debattører meget hurtigt deres besyv med, hvad konsekvenserne og betydningen af beslutningen vil få.
Markant var det, at mange bloggere både blandt Microsoftansatte og tidligere ansatte beklagede Gates beslutning, og havde gerne set ham blive som både inspirator og ikon for verdens største softwarevirksomhed. Men lige så mange hilste også han nye valg af karriere for velkomment, idet flere peger på, at Bill Gates med sine mange milliarder kan gøre mere for verden, end han kan for Microsoft.
Lige så tydelige var konklu­sionerne om den fremtidige styring af Microsoft, der kommer til at minde om, hvordan Mærsk Mc-Kinney Møller styrer A. P. Møller-Mærsk, hvo r alle væsentlige beslutninger stadig skal rundes den gamle redder. Sådan vurderer en lang række Microsoft-bloggere også situationen i Microsofts hovedkvarter. Uanset, hvem der sidder ved roret, må vedkommende stadig lige ned om 1835 73rd Ave NE i Seattle-forstaden Medina for at få et af Bill Gates berømte nik til at gå videre.
Men at Microsoft vil blive anderledes er lige så tydeligt.
"Vil Microsoft forblive med at være det altoverskyggende selskab, der har tvunget konkurrenter ud af markedet, skabt vrede blandt officielle efterforskere verden over, og som har erhvervet sig tilnavnet som "Det Onde Emperie?" Mit svar er nej!, skriver Mary Jo Foley i sin blog Microsoft Watch.
Efter hendes opfattelse er Gates efterfølgere Ozzie og Mundie alt for pæne og ordentlige mennesker til at kunne fastholde Microsoft som et selskab i konstant krig med omgivelserne.

Flere peger også på, at den kunstige situa­tion med Bill Gates som både bestyrelsesformand og samtidig ansat under den karismatiske CEO, Steve Ballmer, har haft en ledelsesmæssig uheldig dobbeltrolle.
Steve Ballmer kunne i princippet bestemme over det job som Bill Gates burde udføre, samtidig med at Bill Gates som bestyrelsesformand kan bestemme, hvad Steve Ballmer skal præstere. Langt de fleste vurderer den nye situation som klar og en styrkelse af den reelle magtstruktur i Microsoft.
Ser man på bloggere, der ikke længere er ansat i Microsoft, er det udtalt, at de langt hellere havde set, at det var Steve Ballmer, der havde trukket sig og ikke Bill Gates - eller i det mindste, at Steve Ballmer også offentliggør en exit-dato.
Eller som Owen Thomas fra onlinemagasinet Business 2.0 skriver: "Siden Gates forlod posten som CEO i 2000 til fordel for Ballmer har selskabet fejlet både teknisk og strategisk. Som selskabets visionært ansvarlige fortjener Gates at blive bebrejdet, at han ikke så den internetbaserede bølge af software, der har slynget Google og Yahoo frem. Også Ballmer har sine fejltagelser, hvor han blandt andet inden for forretningssoftware har forsøgt at konkurrere med Oracle, foretaget finansielle manøvrer, der har medført et tab på aktiekursen på 16 procent bare i år og fortsat har antitrust-problemer i både USA og Europa," skriver han.
På blog-sitet Bink.nu kunne man blandt andet læse Hiwaystars kommentar til begivenheden:
"The wrong one is stepping aside. Bald Boob Ballmer is the one that needs to go" eller frit oversat: "Den forkerte træder tilbage. Skaldede Patter Balmer er den, der burde gå".

http://minimsft.blogspot.com/
http://scobleizer.wordpress.com/
http://www.microsoftwatch.com/
http://blogs.msdn.com/melsam
http://blogs.msdn.com/alexbarn
http://news.zdnet.com
http://www.bink.nu
http://www.computerworld.com/blogs/
http://www.redherring.com

OriginalModTime: 22-06-2006 14:52:34




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere