Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 16. juni 2006.
Import uden om de officielle salgskanaler giver lavere priser, men giver plads til lyssky mellemmænd og forfalskninger. HP forsøger at kæmpe imod strømmen.
Parallelimport og falske varer udgør et stadig større problem for mærkevareproducenter verden over. It-markedet er et af de hårdest ramte - hvert tiende produkt antages at stamme fra det såkaldte grå marked.
Billigt it-udstyr hos danske forhandlere kan have haft en broget fortid. En stigende del af det hardware, der sælges, kommer ikke til landet ad de sædvanlige, officielle salgskanaler. Det giver lavere priser for forbrugerne, men også større sandsynlighed for ulovligt mærkede varer, falske produkter og anden svindel.
- Stort, beskriver Ole Eklund problemet med et enkelt ord og anslår, at andelen af grå it regnet i omsætning udgør et tocifret procenttal. Han er formand for foreningen IT-Branchens distributørudvalg og administrerende direktør for it-distributøren Magirus. Og selvom omfanget af det grå marked aldrig er blevet kortlagt i Danmark, er han ikke i tvivl om det alvorlige i situationen.
- Der er tale om et stort problem for branchen, og det er noget, vi tager meget alvorligt. Vi hilser ethvert initiativ velkomment, der kan være med til at dæmme op for den parallelle import, siger Ole Eklund.
Hos Hewlett-Packard, der aktivt har taget kampen op mod grå import i Danmark, oplever man en sammenhæng mellem den grå handel og direkte svindel.
- Vi ser, at når der kommer øget parallelimport, så følges det også af en strøm af decideret falske varer, og det er nok der, vi har vores største bekymringer. Der bliver solgt ting med HP's varemærke på, som aldrig har set en HP-fabrik, siger Klaus Gregersen, partnerdirektør i HP Danmark.
Begrebet ‘det grå marked' dækker over både lovlig parallelimport, hvor danske forhandlere selv køber billigt ind i Asien, men også mere lyssky handel med originale produkter, der er listet ud af fabrikkens bagdør, eller med meget vellignende kopiprodukter.
Fænomenet går først og fremmest ud over de mærkevareproducenter, der mister omsætning, og dermed har færre penge til at finansiere udviklingen af morgendagens produkter.
Men det rammer også forbrugerne, der risikerer, at det netop indkøbte it-udstyr ikke er dækket af garantiordninger, når skidtet ikke længere virker. Og endelig kan det også blive de lokale it-producenter, der - fristet af lave priser - kaster sig ud i parallelimport af komponenter til brug for fremstilling af egne produkter. Her vil kvaliteten af komponenterne som regel ikke være på højde med mærkevareproducenternes, hvilket kan påføre producenten høje reparationsomkostninger.
- Der er ingen tvivl om, at der er nogle forhandlere, der går glip af omsætning, fordi der er produkter fra den alternative kanal, der ender ude hos kunderne, siger Ole Eklund.
- Forhandlere kan føle sig tvunget til at gå med og købe de billige produkter, men der er da ingen tvivl om, at forhandlerne foretrækker at gå den autoriserede vej og holde omsætningen på den måde, siger han.
På verdensplan omsættes for 600 milliarder kroner på det grå it-marked, anslår den internationale interesseorganisation AGMA (Alliance for Grey Market and Counterfeit Abatement). Tallet fremgår af en analyse, som organisationen gennemførte sidste år i samarbejde med revisionsfirmaet KPMG, og rapporten vurderer, at hver tiende it-produkt, der sælges på verdensplan, enten er et direkte svindelprodukt eller ulovligt importeret. Når AGMA har valgt at knytte svindelprodukter sammen med ulovligt importerede produkter, skyldes det, at de to markeder efter organisationens opfattelse er forbundne. Efter AGMA's opfattelse er springet fra blot at anvende en parallelimportør til også at aftage direkte svindelprodukter ikke særlig stort.
Samlet angiver AGMA, at det grå marked og svindelmarkedet står for seks procent af al handel på kloden. Det svarer til en omsætning på 2.700 milliarder kroner og er ifølge organisationen ikke længere kun et spørgsmål om små foretagender, der lusker lidt varer ud af bagdøren, men om international organiseret kriminalitet med bånd til både organiseret kriminalitet og terror.
Ole Eklund peger på, at netop det meget konkurrenceprægede marked i Danmark også er medvirkende til at holde problemet nede.
- Det danske marked identifi cerer hurtigt, at en prisforskel over en vis procentdel er drevet af noget, der ikke er helt efter bogen, siger han.
Opdager en it-distributør eller en række forhandlere, at markedet er ved at blive oversvømmet af grå udgaver af et bestemt produkt, kan det ifølge Ole Eklund godt få distributør og producent til i fællesskab at gå i direkte priskrig med det pågældende produkt.
- Er der et parti varer, der forstyrrer billedet, sker det, at vi går sammen med producenten om en officiel lav pris på markedet, og på den måde tager kampen op med den grå import, siger han.
Men forskellen i priserne på de grå og de autoriserede varer er ofte så stor, at det er umuligt for forhandlerne at sænke prisen nok, uden at tabe penge. Hvor man hos den lokale distributør kan opnå indtjeningsmarginer på måske op til fem procent, så er marginerne på de parallelt importerede varer måske tyve procent eller derover. Det er blandt andet også på den baggrund, at Ole Eklund ikke mener, at det grå marked berøver de danske forhandlere deres margin, kun deres omsætning.
- Prisforskellen er så stor, at man ikke bare kan sænke avancerne med for eksempel en procent eller to for at kunne være med, siger han.
Selv om parallelimport måske er irriterende for visse producenter og for en række konkurrenter er det ikke nødvendigvis ulovligt. Men ifølge Ole Eklund løber man dog en betydelig risiko, hvis man i sin jagt på det billigste tilbud løber ind i varer, der stammer fra eksempelvis momskarruseller, hvor varer sendes rundt mellem firmaer i EU, der derefter opløses, så staten ender med at betale momsen.
- Skat har jo diskuteret, om der skulle indføres solidarisk hæftelse i forbindelse med momskarruseller. Som professionel indkøber bør man vide, at når man støder på produkter, der kommer uden om ens almindelige distributions-setup, der samtidig er markant billigere, så bør man vide, at der er noget galt, siger han.
I analysehuset IDC har man ikke et klart billede af, hvor stort det grå marked i Danmark er. Analysechef i IDC Nordic Anders Elbak peger dog på, at i undersøgelser om salg af piratsoftware opfører de danske forhandlere sig faktisk rigtig pænt.
- Når det drejer sig om salg af mærkevare-pc'er, så er mit indtryk, at problemet ikke er særlig stort. Der, hvor der kan være et problem, er på komponenter og periferiudstyr og eventuel fyldstoffer til printere, siger han.
Boks:
Det grå marked
Når de store producenter som HP og IBM lancerer nye computermodeller eller andet udstyr, sker det oftest ikke samlet for hele kloden på en gang. Modellerne tilpasses de enkelte regioner både med hensyn til bestemte lovgivningskrav, og bestykningsmæssigt i forhold til de regionale behov.
Ud over at computerne kan være forskellige, vil de også blive lanceret til forskellige priser. Oftest vil it-udstyr i Asien være langt billigere end i EU. Stort set alle it-produkter produceres i Asien, hvilket i sig selv er med til at presse prisen regionalt, men importører og forhandlere mistænker også, at fabrikkernes overproduktion sluses ud af bagdøren for at indgå i en mere alternativ distribution. Danske it-forhandlere kan udnytte de lavere asiatiske priser til at importere direkte fra en asiatisk distributør eller producent. Herved sparer den danske forhandler vigtige procenter, som kan give ham den laveste pris på eksempelvis prissammenligningssitet edbpriser.dk.
Varer på det grå marked er kun decideret ulovlige, hvis de ikke overholder EU-krav til eksempelvis mærkning og standarder for elektromagnetisk stråling. Er der tale om import gennem egne kanaler, kan denne import være i strid med de aftaler, som den danske it-forhandler har indgået med den pågældende producent, der i tilfælde af overtrædelse kan skride til retslige krav.
Boks:
Kopimarkedet
Når det ikke er nok blot at importere til en lavere pris, kan lokale it-forhandlere få fingre i kopiprodukter. Det er ikke klart, i hvilket omfang disse varer kommer fra de samme fabrikker, der producerer varerne for mærkevareproducenterne, eller om der er tale om deciderede svindelforretninger, der bevidst producerer i et andet firmas navn.
Kina er arnestedet for hovedparten af svindlen. Kopivarer produceres på fabrikker med avancerede produktionslinjer, der gør det svært for selv eksperter at skelne de originale produkter fra kopierne.
Senest er det kommet frem, hvordan den japanske it-koncern NEC, der blandt andet producerer Packard Bell-computere, fik stjålet sit brand til en hel kollektion af it-udstyr. Det lykkedes blandt andet svindlerne at få underleverandører til at producere udstyr med NEC's logo. Resultatet var blandt andet en MP3-afspiller med NEC's navn på, selvom firmaet aldrig har produceret sådan nogle.
I Danmark tilintetgjorde SKAT for nylig et stort parti kopier af Logitech-produkter, som SKAT havde opsnappet i Kastrup Lufthavn. Det er dog usikkert, om produkterne var bestemt for det danske marked.
OriginalModTime: 15-06-2006 14:10:35
