Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. maj 2006.
På internettet er alle lige. Alle data leveres så hurtigt som muligt og uden diskrimination. Men det er langt fra en naturlov, at dette princip fortsætter. I USA er fronterne trukket skarpt op i debatten om den såkaldte netneutralitet.
Teleselskaber og indholdsleverandører
slås om kontrollen over fremtidens internet. Udfaldet af en amerikansk debat om emnet kan få globale konsekvenser for nettets
udvikling.
S.2917 er et lille lovforslag, der kan få meget store følger.
På ni sider opridser senatorerne Olympia Snowe og Byron Dorgan en række krav som de foreslår amerikanske internetudbydere skal overholde for at sikre fri og lige adgang for alle tjenester på nettet.
De to politikere slår med deres forslag til lyd for et princip om ‘net neutrality' eller netneutralitet, hvilket betyder, at internetudbydere skal transportere al trafik gennem deres net på lige vilkår uden at lade nogen komme foran i køen ved at prioritere den ene tjeneste frem for den anden.
Hensigten er at forhindre, at der opstår et internet opdelt i første og anden klasse, hvor udbyderne kan bestemme, hvem, der skal have førsteret til at fremføre, hvilke tjenester over nettet; hvem der må finde sig i at komme i anden række - og hvem, der måske slet ikke skal have adgang.
Det er en debat, som kan få store konsekvenser - også langt uden for Washington D.C. Hvis internetudbyderne trækker det længste strå, kan det skabe en situation, hvor erhvervslivet må belave sig på at betale for at få sin trafik prioriteret i nettene, og hvor borgernes valgfrihed, i værste fald, kan blive begrænset. Også i Danmark.
Hvis fortalerne for netneutralitet vinder slaget, vil internettet måske bredt set udvikle sig efter de samme retningslinjer som hidtil, men reducerede investeringer i nettene kan gå ud over kvaliteten af kommunikationen.
Senatorerne kalder deres initiativ, ‘the Internet Freedom Preservation Act' - altså en lovgivning, der skal bevare friheden på internettet. Forslaget vil, ifølge dets tilhængere, spille en afgørende rolle i at fastholde den lighedsorienterede og demokratiske ånd, der har skabt det mangfoldige internet vi kender i dag.
Det er en vision, der tager kegler hos de store globale spillere i e-handlen og blandt tjenesteudbydere på nettet:
- Det vil gøre det muligt for opfindere, iværksættere og investorer, som er afhængige af et åbent marked, fortsat at drive vores økonomi fremad og (sikre) vores globale lederskab i internetteknologi og -tjenester, skriver en gruppe af virksomheder, blandt andre Amazon, eBay og Yahoo, i en fælles udtalelse om emnet.
Hvis netejerne får magt, som de har agt, kan de nemlig kvæle den næste Google eller Skype i fødslen for i stedet at favorisere egne projekter, lyder et af argumenterne fra denne koalition.
Tilhængerne af netneutralitet peger på flere tilfælde, hvor teleoperatører eller bredbåndsselskaber har begrænset, eller forsinket, adgangen for konkurrerende tjenester for eksempel på IP-telefoni området. I takt med at teleselskaberne skal hente en stadig større andel af deres indtægter fra indholdstjenester, må man forvente, at der bliver flere af den slags konflikter, og det kan undergrave internettets åbne struktur og funktionsmåde.
Ideen om netneutralitet har de seneste måneder samlet en vildtvoksende koalition, der forener elementer man ellers sjældent ser i samme stue - fra kritiske rocksangere til kristne stridsmænd.
- Hvis kongressen giver køb, vil det frie forbrugsvalg blive begrænset, den frie udveksling af information vil blive kvalt, og det gratis og åbne internet vil blive til en privat betalingsvej styret af store selskaber, advarer forsangeren fra rockgruppen R.E.M., Michael Stipe.
Magtfulde konservative lobbyorganisationer som The Christian Coalition og Gun Owners of America, der ellers sjældent mænger sig med venstresnoede rockmusikere, er også nervøse for teleselskabernes mulige prioritering af trafikken. De frygter nemlig fremtidig censur af synspunkter, der falder uden for den politiske hovedstrøm.
Der cirkulerer i øjeblikket adskillige forslag i den amerikanske kongres - i skrivende stund seks stykker - der hver for sig sigter på at knæsætte princippet om netneutralitet, men som formulerer det på forskellig vis, og anviser forskellige metoder til regulering på området.
Anledningen til al denne hektiske aktivitet er forslag til ændringer i den amerikanske telelov, som er på vej gennem senatet, og som i de kommende uger vil blive debatteret i flere høringer.
Hidtil har modstanderne af netneutralitet blankt afvist, at der er et behov for regler på området. De advarer om, at politisk indblanding ikke kun vil skabe en uheldig præcedens for regulering på internetområdet, men også vil formindske lysten til at putte penge i ny infrastruktur, fordi teleselskaberne ikke kan være sikre på, at de kan opnå en fornuftig forrentning af deres investeringer.
- Hvis nogen af disse forslag nogensinde bliver til lov, vil de forøge prisen på bredbåndsforbindelser og forhindre, at amerikanerne får adgang til nye, konkurrencedygtige videotjenester, advarer U.S. Telecom Association, sammenslutningen af amerikanske teleoperatører.
Frygten for at blive relegeret til en position som rene råvareleverandører er udtalt blandt de store amerikanske teleselskaber. De har over det seneste tiår set internetselskaber lancere den ene succesfulde tjeneste efter den anden, mens deres egne indtjeningsmarginer og aktiekurser har været under stort pres.
- Hvorfor skal de have lov til at bruge mine kabler? Internettet kan ikke være gratis på den måde. Vi og kabel-TV selskaberne har foretaget en investering, og det er vanvid, hvis Google, eller Yahoo, eller Vonage, eller hvem som helst, forventer at kunne anvende kablerne gratis, rasede Edward Whitacre, chef for det amerikanske teleselskab SBC, i et meget omtalt interview i erhvervsmagasinet Business Week.
Det er ikke overraskende, at teleoperatørerne er mindre begejstrede over, at andre vil blande sig i den måde, hvorpå de prioriterer trafikken i nettene, men deres synspunkter finder også opbakning fra andet hold.
En række netværksproducenter, med Cisco og Qualcomm i spidsen, har i et åbent brev taget afstand fra ideen om hastelovgivning på området:
- Hvis man lovgiver, uden at have en virkelig forståelse for sagen, risikerer man både at løse det forkerte problem, og at skade de nye teknologier og forretningsmodeller, der er under hastig udvikling, med stive og potentielt lammende regler, skriver 34 amerikanske virksomheder i brevet.
Liberale og konservative kredse, der traditionelt er skeptiske over for statslig indgriben i erhvervsforhold, advarer også mod lovgivning på området.
- En generel indførelse af regler om netneutralitet kunne på kort sigt få uforudsigelige konsekvenser, vurderer John Gapper, kommentator hos Financial Times.
- Førsteprioriteten i USA er at skaffe flere investeringer i fiberoptiske net for at skabe den slags højhastighedsinternet, der breder sig i Europa og Asien, siger han.
Trods anstrengelserne er det da heller ikke lykkedes fortalerne for netneutralitet at finde flertal for deres synspunkter i kongressen, hvor særligt republikanerne er skeptiske over for at indføre håndfaste regler på området.
- Jeg tror ikke, at der vil ske alle de forfærdelige ting som de (tilhængerne af netneutralitet, red.) påstår, siger Joe Barton, en indflydelsesrig republikansk politiker. I stedet sætter han sit lid til, at den magtfulde Federal Communications Commission, der regulerer det amerikanske kommunikationsmarked, vil gribe ind, hvis der finder misbrug sted.
Modstandere af regulering mener generelt, at der skal ske en form for prioritering af trafikken, fordi det er urimeligt, at en hvilken som helst videoblog, der optager oceaner af båndbredde og kun har interesse for producentens nærmeste familie, skal fremføres på lige fod med tjenester, der spiller en vigtig samfundsmæssig rolle.
Det ligger i internettets princip om ‘best efforts', at alle data leveres så hurtigt som muligt og uden diskrimination, men mange kritikere af netneutralitet vurderer, at dette princip næsten uundgåeligt vil blive undergravet i takt med væksten i IP-telefoni og videotjenester, der optager stor båndbredde og kræver en stabil, høj transmissionskvalitet.
Set fra deres synspunkt stikker man blot hovedet i busken, hvis man insisterer på, at alle skal have lige adgang, fordi markedsudviklingen før eller siden - og formentlig før - vil nødvendiggøre en række svære valg om prioritering af trafikken.
Debatten er særlig hidsig i USA, men den har også krydset Atlanten i takt med, at utilfredsheden spreder sig blandt europæiske teleselskaber. Selskaberne beklager sig over, at ikke alene skal de foretage store investeringer i ny infrastruktur, men de forventes også at garantere en høj netværkskvalitet, uden at kunne dele regningen herfor med indholdsleverandørerne.
- Det burde ikke være sådan, at de, der leverer infrastrukturen, for eksempel Deutsche Telekom, altid skal foretage investeringerne, mens andre tjener på dem, udtalte Kai-Uwe Ricke, Deutsche Telekoms øverste chef, til magasinet Wirtschaftswoche.
- Disse selskaber (på internettet) burde forstå, at det er os, som i fremtiden skal garantere netværkskvaliteten for deres applikationer, mener Uwe Ricke.
Der bliver i de kommende år tale om betragtelige investeringer fra teleselskabernes side. Ifølge beregninger fra italienske Telecom Italia vil europæiske teleselskaber investere mere end 500 milliarder i nye højhastighedsnet frem til 2010.
Presset for en anden fordeling af indtægterne fra trafikken over disse net må forventes at stige i takt med at investeringerne skal forrentes.
- Fra et økonomisk synspunkt drejer sagen sig om at dele værdierne fra de internetapplikationer, som driver kundernes efterspørgsel, vurderes det i et nyligt notat fra European Telecommunications Network Operators' Association (ETNO).
Notatets forfattere forudser også, at debatten vil udvikle sig forskelligt fra land til land, dels fordi der er forskelle mellem netudviklingen i de enkelte lande, og dels fordi nogle lande i Europa har regler, der stipulerer netneutralitet under en eller anden form.
Den hårdt optrukne amerikanske debat skygger måske også for, at der er en række interessesammenfald mellem parterne i debatten.
- Det er lidt en diskussion om hønen og ægget. Skal netejerne være glade for, at der er en masse trafik, der kan fylde deres net op? Eller skal tjenesteudbyderne være glade for, at der findes moderne net, som de kan benytte sig af? siger en dansk iagttager.
Allerede i dag har nettet både sine motorveje og sine slæbespor.
- Trods retorikken (om lige adgang) har internettet allerede langsommere og hurtigere baner, siger John Gapper fra Financial Times.
- Selskaber som eBay og Google bruger store rør til at få adgang til nettet, og de oplagrer deres data på servere rundt omkring i verden, så deres sider kan indlæses bedre. Teleselskaber udveksler trafik for at få den til at bevæge sig hurtigere end den ville gennem de offentlige kanaler, der var internettets grundsten, påpeger Gapper.
Tilbage står, at debatten om netneutralitet kridter en bane op, hvor der står både store principper og store penge på spil: Hvem skal bestemme fremtidens trafikregler på nettet, og hvordan skal indtægterne fra internettet fordeles mellem de store spillere?
- Det virkelige spørgsmål, siger Holman Jenkins, lederskribent på Wall Street Journal, er hvor man skal finde de store penge til at skabe et internet, der vil være i stand til at håndtere de tjenester, som vi i dag endnu ikke drømmer om.
Billedtekst:
"Begrebet netneutralitet er desværre blevet misforstået af mange konservative og fortalere for det frie marked. Det er en skam, fordi internettets grundlæggende liberale natur ville gå tabt uden netneutralitet"
Gun owners of america
"Jeg støtter netneutralitet. Internettets åbne arkitektur har været den afgørende faktor i at gøre nettet til det mest revolutionerende kommunikationselement siden tv"
Hillary clinton, senator
"Hvorfor skal de have lov til at bruge mine kabler? Internettet kan ikke være gratis på den måde. Vi og kabel-tv-selskaberne har foretaget en investering, og det er vanvid, hvis Google eller Yahoo eller Vonage eller hvem som helst forventer at kunne anvende disse kabler gratis"
edward Whitacre, teleselskabet SBC
"Det burde ikke være sådan, at de, der leverer infrastrukturen, for eksempel Deutsche Telekom, altid skal foretage investeringerne, mens andre tjener på dem"
kai uwe Ricke, deutsche telekom
Boks:
powells fire bud
I februar 2004 fremlagde Michael Powell, daværende formand for USA's magtfulde Federal Communications Commission, der regulerer den amerikanske kommunikationsbranche, en liste på ‘fire friheder' som alle brugere af internettet har ret til.
De fire friheder er:
Friheden til at få adgang til det lovlige indhold man ønsker.
Friheden til at anvende de lovlige programmer og tjenester man ønsker.
Friheden til at tilslutte lovlige, personlige enheder (devices), der ikke beskadiger netværket.
Friheden til at gøre brug af konkurrencen mellem udbydere af netværk, applikationer, tjenester og indhold.
Disse fire friheder opfattes af mange fortalere for netneutralitet som en garanti for, at forbrugeren kan forvente neutral og uhindret adgang til internettet.
Boks:
coming soon to a website near you
Debatten om netneutralitet står ikke øverst på dagsordenen i den danske IT-debat - endnu. Men både blandt iværksættere og teleselskaber holder man godt øje med, hvad der foregår på området.
De voksende trafikmængder på internettet og den øgede brug af IPtelefoni og videotjenester vil give stadig større trængsel på nettet. Trafikmængden har nået et punkt, hvor en eller anden form for prioritering af trafikken trænger sig på.
Tendensen vækker bekymring blandt mange internetselskaber, der i fremtiden må forventes at skulle have pungen op af lommen for at sikre en fremførselskvalitet, der er så god som konkurrentens - og helst bedre.
For hvis princippet om netneutralitet undermineres kan man forestille sig, at en internetudbyder kan forlange betaling fra en søgemaskine, hvis dens sider vel at mærke skal kunne læses ind lige så hurtigt som konkurrentens. Det kan også give anledning til diskrimination mod tjenester, der konkurrerer direkte med ydelser fra teleselskaberne selv.
- Hvis du leverer bredbånd og samtidig tilbyder en filmtjeneste har du jo et incitament til at prioritere den i forhold til den øvrige trafik, men det bør ske ved en udvidelse af kapaciteten - ikke ved en forringelse af vilkårerne for den øvrige trafik, siger Morten Kamper, direktør i Foreningen for Dansk Internethandel.
- Faren er selvfølgelig, at der kan opstå et A- og et B-internet, hvis der diskrimineres mellem trafik.
I IT- og Telestyrelsen forventer man, at diskussionen om netneutralitet i den ene eller den anden form vil komme til at indgå i den igangværende debat om nettets fremtid.
- Styrelsen forventer, at spørgsmålet kan komme op i forbindelse med den høring om next generation networks, som vi har igangsat, siger kontorchef Jakob Willer fra IT- og Telestyrelsen.
OriginalModTime: 26-05-2006 09:09:38
