Avanade-chef afviser grund til bekymring på ERP-markedet

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 26. maj 2006.


Den halvvejs Microsoftejede konsulentvirksomhed Avanade ser ingen grund til, at danske Microsoft-partnere er bekymrede over ufin konkurrence på ERP-markedet, fortæller den nye adm. dir. Lars-Bo Klausen.
Da Microsoft i sidste uge oplyste, at nu var tiden kommet til, at det sammen med det Accen­tureejede konsulentfirma Ava­nade åbnede i Danmark, var der stor undren blandt de største danske partnere. Hvorfor skulle Microsoft åbne konsulentforretning i Danmark, der i forvejen er godt dækket af blandt andet en række af de førende globale forhandlere af Microsofts ERP-produkter.
Men den danske direktør i Avanade Lars-Bo Klausen afviser, at de danske partnere har grund til bekymring.
- Jeg noterede, at der var en bekymring for, om vi ville gå ind på ERP-markedet, men det er slet ikke det, der er vores primære fokusområde. Vi skal i første omgang levere meget dygtige konsulenter til komplicerede integrations- og migreringsprojekter i de største virksomheder, og der har vi oplevet en betydelig efterspørgsel i markedet efter virksomheder, der kan løfte sådanne opgaver, siger han.
Men når det er sagt, indrømmer den nytiltrådte direktør dog, at integration og salg af forretningsapplikationer også kommer på tale.
- Ud over systemintegration og infrastrukturprojekter, så vil vi også have fokus på eksempelvis global udrulning af CRM-løsninger, og jeg vil da ikke afvise, at vi på længere sigt, når vi har fået vores primære forretning op at stå, og den kører godt, at vi hvis kunderne efterspørger det, vil gå ind i ERP-løsninger, siger han.
Lars-Bo Klausen afviser dog, at Avanade vil få en konkurrencemæssig fordel frem for konkurrenterne, fordi Microsoft sidder i ejerkredsen.
- Jeg forventer ikke at få nogen særbehandling fra Microsoft. Vi er certificeret partner som så mange andre gode partnere. Jeg kan da godt forstå partnernes bekymring, men jeg mener, at det er ubegrundet. Vi har også skullet udarbejde en partnerstrategiplan og få den godkendt, og skal leve op til de samme krav, som der bliver stillet til enhver Microsoft-partner, siger han.

Lars-Bo Klausen kommer fra en stilling som salgschef i Microsofts storkundeafdeling og har som sådan arbejdet tæt sammen med de partnere, der nu bliver Avanades hårdeste konkurrenter, men det har nu ikke givet den 46-årige direktør sved på panden.
- Jeg er sikker på, at der er plads til os alle. For mig har det været vigtigt at få lov til at stå i spidsen for etableringen af en helt ny virksomhed og tilmed her få den fulde kontrol med leverancen, siger han.
Avanade arbejder med en projektmetode, der blandt andet skal sikre, at projekterne gennemføres til tiden og til det aftalte budget - en målsætning, som Lars-Bo Klausen gerne vil måles på i sit nye job.
- Man ser ofte, at it-projekter bliver dyrere og går over tid, og det er noget, som vi qua vores metodeapparat vil differentiere os på. Vi skal levere on-time og on-budget og mere end indfri kundens forventninger, lyder den kampklare melding.
Ud over syv år i Microsoft har Lars-Bo Klausen arbejdet 13 år i IBM, hvor han sluttede som salgschef i 1999. Lars-Bo Klausen er uddannet cand.
negot. fra Odense Universitet.
- Jeg synes det var en unik chance for mig. Jeg har været i Microsoft i syv år, så da jeg fik muligheden for at skulle være med til at bygge en virksomhed op, så kunne jeg kun sige ja tak. Hertil kommer, at det er meget sjældent, at man får lov til at starte en virksomhed med så to finansielt stærke forældre som Accenture og Microsoft, så det var også med til at gøre det ekstra interessant, siger han.

Billedtekst:
bekymring - Jeg forventer ikke at få nogen særbehandling fra Microsoft. Vi er certificeret partner som så mange andre gode partnere. Jeg kan da godt forstå partnernes bekymring, men jeg mener, at det er ubegrundet, siger administrerende direktør Lars-Bo Klausen, Avanade, der delvist er ejet af Microsoft.

OriginalModTime: 26-05-2006 08:55:09




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere