Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. maj 2006.
Forført af teleliberalisering gik Danmark enegang og satsede på en kommerciel løsning, da Tetra-licenserne blev fordelt for fem år siden. Konkurrence mellem to netværk og masser af erhvervskunder skulle holde tempoet oppe og priserne nede. I dag har modellen vist sig at være en fiasko.
Danmark i midten af halvfemserne. Det gamle analoge NMT-mobilnet var blevet afløst af digital GSM, og teleoperatørernes forretning drønede derudad. Nu var turen kommet til at opgradere alle de professionelle brugere af mobilradio: Politi og brandvæsen, taxa-vognmænd, hjemmehjælpere og mange andre. Som en parallel til GSM var Tetra-standarden i løbet af 1990'erne blevet udviklet og ophævet til europæisk norm for fremtidens radiokommunikation.
To frekvensbånd stod oven i købet ledige til formålet. 380-400 MHz var ganske enestående blevet frigivet til nød- og beredskabskommunikation i hele Europa samtidigt, da NATO i 1995 tilbød at stille frekvenserne til rådighed, mens båndet mellem 410-430 MHz kunne bruges til civil radiobrug. Her var en unik chance for ikke bare at udskifte de omkring 160 forskellige analoge mobilradionet, som beredskabet brugte i Danmark, med et enkelt fælles, moderne radiosystem. Redningsfolk fra hele Europa kunne med ét få mulighed for at kommunikere sammen over grænserne.
Tetra-feberen bredte sig, og snakken gik, men reelt skete der ikke meget. I maj 1998 tilbød Tele Danmark og Sonofon at rejse og drive et nationalt Tetra-netværk sammen, baseret på genbrug af selskabernes eksisterende master og øvrige infrastruktur, så prisen kunne holdes i bund. Det faldt ikke i god jord hos beredskabet eller de andre kommende brugere. Frygten for at binde sig til et privat monopol betød, at planerne aldrig vandt gehør.
- Vi forsøgte at gøre noget, der var til gavn for samfundet. Når vi tjente en masse penge på de civile mobilnetværk, så var det rimeligt, at vi lavede en god og billig løsning for beredskabet, med den baggrund, de to selskaber havde, forklarer Ole Mørk Lauridsen, der i dag er teknologidirektør hos Terma. Dengang var han udviklingsdirektør i Tele Danmark og gennem fire år formand for den internationale organisation for Tetra-standardisering.
Allerede i april 1999 var tålmodigheden ved at slippe op hos de kommende brugere i beredskabet.
- Siden 1996 har vi stået og trampet i klaveret. Vi er ved at være frustrerede over, at der ikke er sket noget med Tetra herhjemme. Det er lidt sørgeligt, lød det dengang fra Helge Hansen, konsulent og forhenværende chef for Beredskabskorpsets Materieltjeneste. Samtidig var modstanden i beredskabet mod et privat Tetra-monopol ved at fortage sig, i ren frustration over, at der ikke skete noget på området.
Mod slutningen af 1999 kom der dog skub i udviklingen: Der kom politisk fokus på og opbakning til at gå videre med Tetra og Telestyrelsen kunne tage fat på alt det praktiske. Men hvordan skulle et Tetra-netværk drives? En statsligt ejet løsning var sjældent på tale - de teleliberale vinde blæste stadig, og fri konkurrence var datidens løsen. Desuden ville der blive ballade med EU-Kommissionen, hvis et statsligt Tetra-netværk også skulle bruges til at betjene erhvervskunder. Løsningen blev at udbyde to licenser på helt kommercielle vilkår - én til beredskabsbåndet og én til det civile bånd. Men for at sikre fordelene ved konkurrence, var det tilladt for begge licensindehavere at tage begge slags kunder. Det lå i luften, at der ville komme et stort antal erhvervskunder til Tetra-nettene, og at udgifterne til at dække Danmark med to helt nye mobil-netværk dermed kunne fordeles på mange skuldre.
Den danske model var født, og på papiret så det smart ud, i forhold til de fleste af Europas øvrige lande, hvor et statsligt netværk udelukkende til beredskabet blev foretrukket. Der var heller ikke vilde protester, da modellen blev præsenteret for branchen og kommende brugere. Men udviklingen gik ikke som forventet.
Da de to licenser kom i udbud i april 2001, var der flere interesserede på banen, blandt andet Tele Danmark og Københavns Energi. Der havde sågar været tale om at samle en gruppe af beredskabsbrugere, der kunne byde ind på den ene licens. Da deadline oprandt, viste det sig, at kun Motorola-selskabet Tetranet og det lille nystartede firma T-Cell var tilbage. De ønskede sig henholdvis beredskabsfrekvenserne og civilbåndet. I sidste øjeblik havde Tele Danmark trukket følehornene til sig - der var ikke et stort nok marked i Danmark til to Tetra-netværk, lød vurderingen.
Dermed fik Tetranet og T-Cell hver sin licens, ganske gratis. Nu skulle der gang i udrulningen af nettet, og så kunne det ikke vare længe, før de blå blink kunne få et nyt radiosystem. Men igen gik udviklingen i stå.
- Da man udbød licenserne, traf man ikke samtidig en beslutning om, at myndighederne nu skulle bruge Tetra. Beredskabet kunne fortsætte med de analoge systemer, og en af de store fejl dengang var, at der stadig blev udstedt nye frekvenser til formålet. I andre lande blev Tetra-udviklingen drevet frem af, at der ikke var nok analoge frekvenser, så der var de simpelthen nødt til at bruge de digitale, forklarer Ole Mørk Lauridsen.
Beredskabet ventede på en politisk beslutning og hutlede sig igennem med de ofte oldgamle, analoge systemer. Og erhvervskunder kom der stort set heller ikke nogen af. Nogle af dem ventede på at de "blå blink" skiftede over, mens andre slet ikke viste interesse for Tetra, fordi mobiltelefoni løbende faldt i pris. På Fyn valgte taxaselskaberne en Tetra-løsning - men gik sammen om at rejse deres eget net, i stedet for at leje sig ind hos de to licenshavere.
Endnu i 2002 lød vurderingen hos Tetranet dog, at der oven i de 10-15.000 kunder hos politi og beredskab ville komme en til to gange så mange erhvervskunder.
Mens Tetranet ad to omgange får forhandlet sig til en udsættelse af udrulningen af netværket, med henvisning til de manglende kunder fra beredskabet, går T-Cell konkurs med et brag i 2003. Hans Damm, sønderjysk televeteran, der med Damm A/S har specialiseret sig i produktion af Tetra-basisstationer, overtog licensen og kastede sig med firmaet Tetrastar ud i at udbygge nettet. Men modsat Tetranet, der har fået lov til at skubbe fristen for en fuld udbygning fra 2006 til 2010, skal Tetrastar leve op til de oprindelige krav hele vejen. Lige da licensen var overtaget, og Tetrastar havde svært ved at følge med forpligtelserne, stod IT- og Telestyrelsen således klar med trusler om dagbøder.
I dag står de to Tetra-operatører stadig uden særligt mange kunder. Tetranet har fået 1.200 HUR-busser og S-togs-kontrollørerne ind i folden, men det fylder ikke meget i det store billede. Sønderjyske Tetrastar dækker nu 80 procent af Danmark med Tetra, men har betydeligt færre kunder end konkurrenten. Og udsigterne til at få mange flere ser ikke gode ud. Hvis Tetranet som forventet nupper hele beredskabet, vil eventuelle andre offentlige kunder være nødt til at bruge samme netværk. Når de to firmaer samtidig skal konkurrere om erhvervskunderne, mener Hans Damm, at det er helt unfair konkurrenceforhold.
- Så kommer beredskabet jo ind og finansierer hele deres net. Det kan jeg ikke se er konkurrence på lige fod, siger Hans Damm.
En fatal fejlvurdering af det samlede marked for Tetra i Danmark trækker således sine spor i dag.
- Den største fejl, der blev begået dengang, var, at telemyndighederne i rusen over UMTS og succesen med de private GSM-net troede, at radio til beredskabet var noget, man kunne putte i liberal konkurrence, siger Ole Mørk Lauridsen.
Eller som han udtrykte det i starten af 2002:
- Det svarer til, at man siger: "Der er for lidt trafik på Øresundsbroen, så vi bygger en mere ved siden af, så vi kan få konkurrence!".
Billedtekst:
"Når vi tjente en masse penge på de civile mobilnetværk, så var det rimeligt, at vi lavede en god og billig løsning for beredskabet, med den baggrund, de to selskaber havde"
Ole Mørk Lauridsen, terma (daværende udviklingsdirektør i Tele danmark)
- om Tele Danmarks og Sonofons tilbud i 1998 om at rejse og drive et nationalt TEtra-netværk sammen
Boks:
18 år med Tetra
1988 - Arbejdet med Tetra-standarden begynder i European Telecommunication Standards Institute (ETSI), i tæt samarbejde med beredskabsmyndigheder fra hele Europa.
1993 - Første Tetra-konference holdes i Danmark
1995 - ETSI er klar med første standard for Tetra. Der videreudvikles løbende.
1996 - Den første af mange statslige rapporter anbefaler, at beredskabet skifter til Tetra-teknologien.
November 1997 - Forsøg i Danmark med Tetra, i et samarbejde mellem en række producenter og operatører.
Maj 1998 - Tele Danmark og Sonofon foreslår et enkelt Tetra-net drevet af de to teleselskaber i fællesskab. Forening for professionelle radiobrugere advarer mod nyt monopol.
April 1999 - Beredskabet går nu ind for et enkelt, landsdækkende net - bare der kan komme gang i udviklingen.
April 2001 - IT- og Telestyrelsen udbyder to Tetra-licenser. Motorola-firmaet Tetranet får tildelt den ene, der er tiltænkt beredskabsbrug, mens T-Cell får den anden, tiltænkt civil brug. Tele Danmark og Københavns Energi viser interesse, men trækker sig i sidste øjeblik. Tilladelsen gælder fra oktober 2001.
April 2003 - T-Cell går konkurs. Hans Damm overtager Tetra-licensen og starter firmaet TetraStar.
Maj 2004 - TetraStar går i luften.
September 2004 - 1200 busser i hovedstadsområdet går over til TETRA-radioer, og HUR bliver dermed Tetranets første store kunde.
November 2004 - Taxaselskaberne på Fyn opbygger deres eget fælles Tetra-netværk.
OriginalModTime: 18-05-2006 14:07:51
