Download gratis videoredigering fra Microsoft

Microsoft er klar med ny og toptrimmet udgave af Movie Maker, som kan downloades gratis. Men det er ikke alle, der kan bruge videoredigeringsprogrammet. Se her hvem der bliver snydt.

Du behøver ikke bruge hundredvis af kroner på et videoredigeringsprogram, der også kan lave slideshows.

I hvert fald ikke hvis du kan acceptere, at programmet ikke er det mest avancerede i verden.

Microsoft har nemlig længe ladet Movie Maker være gratis, og det gælder også for den spritnye version, der er klar til download lige nu.

Programmet gør det muligt at trylle med videoer, fotos og musiknumre og skabe spændende film. Du kan også tilføje titler, rulletekster, overgange og forskellige effekter. Programmet understøtter HD-video.

Du med Movie Maker også mulighed for at oprette diashow, hvor du bruger musik og dine egne billeder, som der kan zoomes ind på.

Som en lille bonus kan du også uploade dine færdige film direkte fra programmet til eksempelvis YouTube. En funktion, der også findes i betalingsprogrammet som Adobe Premiere Elements.

Desværre er det ikke alle, der kan få glæde af det nye program. Det virker nemlig kun på Windows Vista og det kommende Windows 7. Dermed må XP-brugerne nøjes med tidligere versioner af Movie Maker.

Du kan dowloade den nye Movie Maker her.

Bemærk at det kræver et Windows Live-id. Det er gratis at oprette, og hvis du eksempelvis bruger Hotmail, Windows Live Messenger eller andre Live-tjenester, så har du allerede et.

Du finder en guide til Movie Maker her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere