Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. maj 2006.
Alle danske pensionsopsparere skal kunne klikke sig frem til et samlet overblik over deres pensionsordninger. Det får de mulighed for fra maj 2007, hvor en ny version af pensionsinfo.dk åbner.
portaler
"For resten - glemte jeg at spørge, om du selv ved, hvad du vil få i samlet alderspension?".
Det spørgsmål blev stillet til læserne af Aktuelt den 12. januar 1999 i en klumme under overskriften "Pensioner og overblik".
Bag ordene stod den nytiltrådte direktør for ATP, Lars Rohde, der fremførte ideen om, at alle pensionsudbydere skulle afgive oplysninger om pensionsdækning til ét sted, hvor den enkelte borger kunne få et samlet overblik.
Det blev begyndelsen på portalen pensionsinfo.dk, som efter syv år nu har fundet sin endelige form. Denne eftermiddag i april er det derfor en pænt tilfreds Leif Kvistgaard, projektleder for PensionsInfo hos Forsikring & Pension, som kan invitere inden for i Forsikringens Hus til en præsentation af prototypen af portalen. Den er netop blevet "frosset" og godkendt - og nu kan opbygningen af den endelige internetportal begynde.
Denne opgave ligger hos BEC, og planen er, at alle danskere per maj 2007 skal kunne klikke ind på portalen, der i direkte udviklingsomkostninger runder omkring 30 millioner kroner.
- Det er ikke udsædvanligt, at en dansker har pensionsopsparinger syv-otte forskellige steder: ATP, SP, LD, arbejdsmarkedspension og forskellige private rate- og kapitalpensioner. Og det kan være svært at få et overblik, når opgørelserne kommer ind ad brevsprækken hvert forår, siger Leif Kvistgaard.
Hvad kan jeg få udbetalt, hvis jeg går på efterløn som 61-årig? Hvor stor er min pension, hvis jeg mister arbejdsevnen? Og hvor meget bliver der udbetalt, hvis jeg dør?
Disse spørgsmål kan man blandt andet finde svar på via pensionsinfo.dk, ligesom man kan få et overblik over de udbydere, man er kunde hos.
- Der findes ingen andre steder i verden, hvor borgerne har den mulighed. Derfor har vi også mødt stor international interesse fra lande som Norge, Holland, Tyskland og Spanien, lyder det fra Leif Kvistgaard.
Sammen med blandt andre Hanne Thuesen fra Nordea og Susanne Rosendahl Christensen fra Danske Bank har han arbejdet på fuld tryk for at komme frem til et dataformat, der kan samle oplysninger fra banker, pensionsselskaber og forsikringsselskaber - og præsentere dem til brugerne på en overskuelig måde.
- Vi er jo meget forskellige - bankerne og forsikringsselskaberne. Bankerne vil gerne fortælle, hvad du har opsparet på din konto lige nu. Og forsikringsselskaberne vil gerne fortælle, hvad du får, når du bliver gammel. Men vi er kommet til enighed om, at parterne skal levere data på begge områder, forklarer Hanne Thuesen, Nordeas interne projektleder på pensionsinfo.dk.
At data fra samtlige livsforsikringsselskaber, pensionskasser og pengeinstitutter skal formidles via en og samme portal har dog vist sig at være en kompleks opgave, der stiller store krav til systemet.
- Der kan være stor forskel på, hvilke betegnelser de forskellige pensionsudbydere bruger, og der eksisterer mange forskellige dækningstyper. Derfor ligger der rigtig mange timers arbejde bag dataformatet og beregningsfelterne i systemet, fortæller Susanne Rosendahl Christensen, Danske Banks interne projektleder for pensionsinfo.dk.
Ideen til PensionsInfo blev som nævnt født tilbage i 1999 - og de første skridt mod at skabe en portal, der samlede alle pensionsoplysninger, blev taget samme år, hvor første version af pensionsinfo.dk blev lanceret. ATP, Industriens Pension og PensionDanmark stod bag initiativet. ATP stod for udviklingen af hjemmesiden.
"Men hvis visionen bag PensionsInfo skal blive til virkelighed, skal alle landets andre pensionsselskaber, banker og staten slutte sig til tjenesten," kunne Computerworld berette den 12. december 1999 om lanceringen.
Flere arbejdsmarkedspensionskasser sluttede sig da også til som medlemmer af PensionsInfo, men det kneb gevaldigt med at få overtalt de resterende til at deltage.
- Kritikken gik blandt andet på to punkter. Systemet var alt for ufleksibelt, fordi kunderne ikke havde mulighed for at vise brugernes oplysninger i selskabernes egne brugergrænseflader - eksempelvis via netbank. Og derudover var dataformatet utilstrækkeligt til at tjene være grundlag for rådgivning, forklarer Leif Kvistgaard.
Herefter fulgte en række år med tovtrækkeri, og i foråret 2004 forsøgte en gruppe store pensionsaktører at oprette deres egen tjeneste. Dette projekt blev dog droppet igen - og man fandt i stedet hen over sommeren ud af at skabe et fælles grundlag.
I oktober 2004 holdt PensionsInfo ekstraordinær generalforsamling, hvor en række økonomiske og organisatoriske vedtægtsændringer blev foretaget. Herefter meldte Danske Bank-koncernen, Nordea-koncernen og Jyske Bank sig under fanerne, og med udgangen af 2004 var alle pensionsudbydere i Danmark medlemmer af PensionsInfo.
En større medlemskreds betød samtidig nye ufordringer for PensionsInfo. Det stod hurtigt klart, at der skulle udvikles såvel en ny teknisk platform som et nyt dataformat, der kunne håndtere data fra de forskellige pensionsudbydere. Derudover skulle der udvikles en ny brugergrænseflade, som kunne præsentere data for brugerne på en overskuelig måde.
Det blev undersøgt, om det eksisterende system fra ATP kunne udbygges.
- Undervejs i forløbet valgte ATP at skifte strategi og implementerede en ny teknisk platform. Det betød, at vi ville ende i en teknisk blindgyde, hvis vi fortsatte på det eksisterende. Derfor blev vi nødt til at begynde forfra - og projektet blev sendt i udbud, forklarer Leif Kvistgaard.
Det skete i november 2005, hvor ATP, Rambøll Informatik, BEC, TietoEnator og IT-Practice blev inviteret til at komme med et bud. Herefter blev to leverandører udvalgt til at lave et løsningsforslag, og valget faldt på Rambøll Informatik og BEC, der kunne tilbyde både udvikling og drift.
Fra januar frem til marts 2006 gennemførte PensionsInfo et intensivt forløb med Rambøll Informatik og BEC. Og i marts blev det besluttet, at BEC skulle udvikle pensionsinfo.dk og stå for driften de følgende fem år.
I dag er dataformatet og den tekniske platform på plads, og arbejdet med de sidste justeringer af brugergrænsefladen er i fuld gang. Forude venter flere test af systemet, inden alle danske pensionsopsparere i maj 2007 vil kunne klikke ind på portalen og se alle oplysninger.
- I den gamle version af pensionsinfo.dk har vi i øjeblikket 175.000 logons om året. Vi forventer, at det tal vil ligge på cirka en million med det nye system, vurderer Leif Kvistgaard, der også håber, at portalen kan være med til at øge danskernes interesse for pension, fordi de nu får mulighed for at hente alle oplysninger samme sted - og ikke skal vente på, at der dumper en bunke opgørelser ind ad brevsprækken en gang om året.
Boks:Find oplysninger om pension på pensionsinfo.dk
Pensionsinfo.dk fungerer som en portal, hvor danske pensionsopsparere kan logge ind ved hjælp af en net-id eller digital signatur og anmode om at se egne pensionsoplysninger. Systemet henter herefter oplysningerne hos de aktuelle udbydere. Det sker ved hjælp af en cpr-nummer-database, som registrerer, hvilke pensionsudbydere, der har data på den enkelte person - så systemet ikke skal gennemføre forespørgsler hos samtlige pensionsudbydere.
Når alle data er indhentet, kan brugeren få dem præsenteret såvel i tekst, tal, tabeller og grafik. Det kan ske i PensionsInfos brugergrænseflade, ligesom pensionsudbyderne kan give mulighed for at se oplysningerne i deres egen portal - eksempelvis via deres netbank.
OriginalModTime: 18-05-2006 14:02:52
