Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 19. maj 2006.
Motorola står til at få en milliardordre på at levere et nyt digitalt kommunikationsnetværk til det danske politi og redningsberedskab. Eksperter og branchefolk advarer om, at det reelt skaber et nyt, dyrt monopol.
Mens politi og beredskab glæder sig over, at der endeligt er et moderne, digitalt kommunikationssystem på vej, vækker reguleringen af området gennem årene stor bekymring hos både beredskabs- og branchefolk. Hovednøglen til det nye radiosystem, der er på vej i udbud, blev nemlig afleveret hos Motorola i 2001.
- Det er en meget ulykkelig situation, Danmark er havnet i nu, sammenfatter Termas teknologidirektør, Ole Mørk Lauridsen, der som udviklingsdirektør hos TDC spillede en hovedrolle i udviklingen af Tetra-teknologien i halvfemserne.
Tetra er den europæiske standard for digital radiokommunikation for nødberedskabet, og selvom der officielt endnu ikke er besluttet, hvilken teknologi det nye radiosystem til de danske "blå blink" skal baseres på, ville det være meget overraskende, hvis Tetra efter 10 års tilløb blev skrottet på målstregen. I alle årene har beredskabet med én stemme råbt på Tetra-radio, ligesom en hel stak ministerielle rapporter er nået frem til samme konklusion, senest i marts 2006.
Dermed har Motorola i dag reelt et monopol på det nye radiosystem til beredskabet, efter at selskabet i 2001 fik overdraget retten til de frekvenser, der i Europa er reserveret til nødkommunikation.
- Danskerne er havnet i en fælde, som man har svært ved at komme ud af. Motorola har i den grad skudt papegøjen, hvis de får ordren på at køre beredskabets radiosystem. Så har de virkelig været dygtige, mener Peer Kølendorf, der som direktør for Comitel har været i radiokommunikationsbranchen i knap 40 år og har fulgt Tetra-udviklingen tæt.
Analysevirksomheden Gartner har anslået, at der skal bruges mellem 1,9 og 2,4 milliarder kroner på infrastruktur og Tetra-udstyr til det danske beredskab. Tetra-radioerne behøver dog ikke at blive købt hos leverandøren af netværket.
Tilbage i 2001 blev to Tetra-licenser uddelt gratis, fordi der ikke var nok interesserede til et udbud. Motorola-ejede Tetranet fik beredskabsfrekvenserne, mens licensen til de civile frekvenser ad omveje havnede hos danske Tetrastar med Hans Damm i spidsen. Begge frekvensbånd kunne frit bruges til alle formål, og dermed syntes den fri konkurrence sikret. Men konstruktionen kom aldrig til at fungere efter den oprindelige hensigt.
Forventningen var dengang, at konkurrence blandt to kommercielt drevne net ville kickstarte Tetra-udrulningen, sende priserne i bund og tiltrække mange erhvervskunder. I forhold til at opbygge et statsligt net kun til beredskabet, ville det være billigere for beredskabet at koble sig på en kommerciel Tetra-bølge, lød argumentet.
Men Tetra-markedet er aldrig blevet til mere end et lille skvulp. De civile kunder blev væk - eller opbyggede deres egne, private Tetra-netværk i mindre skala i stedet.
Derfor er kampen nu gået ind om politi- og beredskabskunderne, der er blevet eneste reelle mulighed for at få overskud på Tetra-operatørernes bundlinje. Og her bliver Tetrastar fuldstændig ignoreret, fordi firmaet har de "forkerte" frekvenser. For eksempel er firmaet i modsætning til Tetranet ikke nævnt overhovedet i den seneste, omfattende rapport om et radiosystem til beredskabet.
- Jeg mener, det overskrider alle regler om ligeligt udbud. Når man læser rapporten, er det jo uklart, om opgaven overhovedet skal sendes i udbud, eller om den bare skal gives til Motorola, siger en frustreret Hans Damm, direktør for Tetrastar.
Den seneste tid har han derfor haft gang i lobbyarbejdet. I tirsdags fik videnskabsminister Helge Sander (V) således fire §20-spørgsmål fra Frode Sørensen (S) om det kommende radiosystem-udbud.
I beredskabet holder man fast i, at det nye radiosystem skal være baseret på de internationalt vedtagne frekvenser, som også kollegerne i resten af Europa bruger.
- Hvis det skal have nogen effekt at indføre Tetra-radio, så skal vi holde os til de afstukne frekvenser til nødkommunikation og beredskab. Ellers er der jo ingen fordele ved systemet under internationale operationer eller ved ulykker i grænseområder, siger Jesper Djurhuus, beredskabschef i Søllerød Brandvæsen og næstformand i Foreningen af Kommunale Beredskabschefer.
I det kommende udbud om det nye, fælles radiosystem stilles ingen krav om bestemte frekvenser eller teknologier, oplyser Økonomistyrelsen, der står for det videre forløb.
Kravene til radiosystemet skulle have været offentliggjort i tirsdags, men få timer før annonceringen blev offentliggørelsen udskudt på ubestemt tid.
Læs mere
på side 16-17
OriginalModTime: 18-05-2006 13:38:28
