Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 5. maj 2006.
Mere forskning, harmonisering af regler og en fælles europæisk bevidsthed om, at vi godt kan skabe innnovation, uden altid at skulle gøre som amerikanerne. EU's it-kommissær Viviane Reading lagde onsdag vejen forbi Danmark.
Hvorfor ligger Silicon Valley ikke Roskilde. Og hvorfor har vi ikke en europæisk Bill Gates. Og hvorfor kan amerikanske virksomheder nyde fordele af et gigantisk hjemmemarked, når europæiske virksomheder gang på gang må æde fiaskoer, når de forsøger sig hos det naboland, der ellers er med i den samme europæiske union som de selv.
Onsdag var EU's kommisær for it-området, Viviane Reading, på et besøg i Danmark arrangeret af brancheforeningen IT-Branchen. Her fik hun lejlighed til at forklare sine visioner for og tanker om, hvordan de europæiske landes it- og televirksomheder kan skaffe sig momentum i den stadigt mere amerikansk dominerede it-verden. En verden, hvor også de asiatiske lande nu begynder at trække fra.
- Vi i Europa skal finde vores egne veje og vores egne specialer i stedet for at se på, hvordan man gør i USA og andre steder. Ideen om Open Source er et eksempel på, at vi Europa er i stand til at skabe vores egen form for innovation, der født af en værdi, som er vigtig for os, lyder meldingen fra Viviane Reading.
EU-Kommissæren er ikke er i tvivl om, at vi i Europa har et stort potentiale for at sætte dagsorden på it-området. Men hvor amerikanerne kan glæde sig over at få et voldsomt teknologisk afkast af alle de penge, der hvert år hældes i militæret, mener Viviane Reading, at vi i Europa endnu er for fodslæbende med at bruge skattekroner på forskning. Selv om finansiering af offentlig forskning er et nationalt anliggende, har EU alligevel en stor og vigtig rolle at spille, mener Viviane Reading.
- Det står klart, at man ikke kan udvikle den europæiske økonomi, hvis man ikke bredt involverer it- og teleområdet. Der er en sammenhæng mellem it og økonomisk vækst, og i Europa halter vores produktivitet efter USA, fordi vi ikke er gode nok til at integrere og udvikle it- og teleområdet i vores erhvervsliv. Men vi halter også bagefter, fordi vi investerer meget mindre i forskning, end USA gør, lyder den ærlige analyse fra Vivane Reading
Hun erklærer sig som en stærk tilhænger af en langt mere målrettet og tværeuropæisk indsats, der skal skabe enighed hos de enkelte medlemslande om at sætte forskning højere på dagsordenen.
- Vores udfordring ligger i at få kombineret hjerner med penge. En anden vigtig pointe er, at vi i øjeblikket har 25 markeder med forskellige love og regler. Her må vi fra centralt hold få reguleret således, at vi får skabt et enkelt europæisk marked, så virksomhederne kan drage fordel af, at vi faktisk har en union og et marked med 450 millioner forbrugere, lyder vurderingen fra Viviane Reading.
Hun erkender, at der er langt endnu, før en dansk it-virksomhed kan betragte Europa som sit hjemmemarked.
- Men vi vil ikke lave restriktioner, der griber ind i de frie markedskræfter. Det, vi skal gøre, er at hjælpe til udviklingen af nye ideer og nye produkter, som vi eksempelvis gjorde med GSM-standarden. Den er et godt eksempel på, at vi Europa sagtens kan lave standarder, der spreder sig ud over hele verden. Vi skal formå at at frembringe grundforskning samtidig med, at vi har et marked, der samler forskningsresultaterne op og breder dem ud, siger Vivane Reading.
Hun agiterer for et øget samarbejde mellem Europas universiteter og erhvervsliv - networking på tværs af landegrænser er kodeordet.
Meget ofte beskyldes europæisk politik for at være så generel og overordnet, at det i praksis er svært at oversætte til borgernes dagligdag. Her er de overordnede tanker om it-samfundet heller ikke gået fri fra af de mange nationale hensyn. En af de meget klare meldinger fra Viviane Reading er, at forskning på den europæiske facon er essentiel, hvis vi i længden vil gøre os forhåbninger om at skabe en europæisk innovation, der blot ikke aber efter USA.
- De enkelte nationer har et ansvar for at investere i forskning, men EU har et ansvar for at få de enkelte landes indsats til at hænge sammen, så vi udnytter styrken i 25 landes forskellige bidrag til en fælles indsats. Dernæst har EU et ansvar for at skabe et miljø, hvor der optimale betingelser for, at forskningen bliver samlet op af både etablerede virksomheder og iværksættere.
Selv om det endnu er forholdsvis sjældent, at EU-kommisærer udtrykker sig så markant og kontroversielt, at de påkalder sig en hel verdens opmærksom, trådte Vivane Reading gevaldigt i karakter, da hun fyrede op under debatten om ejerskabet til internettet sidste år. Dengang advarede Vivane Reading om, at den amerikanske dominans over internettets hjørnesten var ved være en så stor torn i øjet på mange andre lande, at der nu var en reel risiko for, at nogle lande ville vælge at trække sig helt ud af det globale net. Det ville give konsekvenser for både erhvervsliv, global samhørighed og ytringsfrihed, lød bekymringen.
Selv om det er teknisk muligt at gøre sådan, blev kommissærens advarsler dengang tolket som et politisk spil og en trussel, der havde til formål at få fyret op under debatten før et FN-topmøde i Tunesien, hvor problematikken skulle diskuteres. Striden stod om organisationen ICANN, der - populært sagt - får nettet til at hænge sammen, og som i dag fungerer som en selvstændig non-profit organisation under det amerikanske handelsministerium. Dermed har den amerikanske regering faktisk magten til at lukke ned for internettet i lande, der ikke er i USA's kridthus.
Vivane Reading foreslog, at FN burde overtage opgaven fra USA. Udfaldet af FN-topmødet blev dog en vag og diplomatisk formuleret hensigtserklæring om, at det måske på længere sigt var en ide at lade verdenssamfundet overtage internettet. Men selv om Vivane Readings håndgranat blev en fuser, står hun stadig fast på sit grundlæggende budskab.
- Det er et eksempel på vores særlige europæiske tilgang til it. Nemlig at internettet skal være frit og uden for nogen som helst regeringskontrol og alene overlades til den private sektor. Det glæder mig, at der nu er ved at være enighed i verdenssamfundet om, at et frit og ureguleret internet er blevet så vigtigt, at alle verdens nationer kan samles om at holde internettet fri for politisk indblanding, siger Vivane Reading.
Billedtekst:
vision?- Vi i Europa skal finde vores egne veje og vores egne specialer i stedet for at se på, hvordan man gør i USA, mener EU-Kommissæren Viviane Reading, som onsdag besøgte Danmark. Foto: EU
Boks:
IT-Branchen
sukker efter forskerkroner
Mere offentlig forskning og flere kvalificerede kandidater til de danske it-virksomheder. Og så skal vi holde op med at gå i andres fodspor, men i stedet forsøge at overhale blandt andre amerikanerne, når det gælder innovation. Budskabet fra den adminstrerende direktør for den danske brancheforening IT-Branchen, Jakob Lyngsø, lægger sig tæt op ad de europæiske ambitioner, som Vivane Reading gjorde rede for under sit besøg i Danmark.
Hun påpegede blandt andet sammenhængen mellem it-innovation, integration af it i erhvervslivet og samfundet som helhed og så den økonomiske vækst, der skal drive Europas fremtid.
Den analyse er Jakob Lyngsø enig i, men selv om Viviane Reading ofte fremhæver Danmark som et godt eksempel, mener Jakob Lyngsø alligevel, at det kræver en større grad politisk ambitionsniveau, hvis Danmarks og Europas it-brancher skal kunne tage kampen op mod mægtige USA og det spirende asiatiske it-eventyr.
- Sammenlignet med USA, har vi meget få offentlige forskningsprojekter. Det meste forskning foregår i privat regi, men virksomhederne i Europa har meget mindre markeder og har derfor ikke de samme muligheder for at skabe revolutioner inden for innovation. De skridt, vi tager, er for små, siger Jakob Lyngsø.
Han mener ikke, at Europas it-virksomheder kan drages til ansvar for, at det især er USA, der tegner udviklingen.
- De private virksomheder bærer til fulde den del af ansvaret, de har. Men både ressourcer og kandidater er alt for knappe, og derfor kigger man i naboens kasse efter de forhåndeværende søm. Derfor er eksempelvist outsourcing til Asien en nødvendighed og ikke et valg, for mange europæiske og danske virksomheder, fordi der uddannes for få kandidater herhjemme, siger Jakob Lyngsø
Det er ikke er en naturlov, at den europæiske it-branche altid skal være bagefter USA. Det viser eksempler som Skype eller Linux, der begge har helt unikke forretningsmodeller og et markant europæisk særkende. Den slags innovation, der både forbinder ny teknologi og nye måder at tænke virksomheder og forretningsområder på, kan være et godt eksempel på, at vi i Europa sagtens kan finde nicher, hvor det er os og ikke USA, der sætter dagsordenen.
- Men det er jo tankevækkende, at den slags projekter skal vokse ud af privat innovation alene, og at vi ikke er i stand til at skabe et forsknings-miljø, der skaber flere af den slags virksomheder, siger Jakob Lyngsø.
msa
OriginalModTime: 04-05-2006 14:21:38
