Fem års arbejde: En mus der virker på et glasbord

Optiske mus har det svært på glasoverflader, men det vil Logitech lave om på med Darkfield-teknologi. Resultatet efter fem år er Performance Mouse MX. Se musen og historien bag den her.

Fem års arbejde: En mus der virker på et glasbord

- Glas er den perfekte overflade. Det er ud fra et optisk synspunkt en fuldstændig flad overflade, fortæller Oliver Theytaz, der er Logitechs chefingeniør inden for optisk teknologi.

Det var derfor noget af en udfordring han og hans medarbejdere stod over for, da Logitech for fem år siden bad dem levere en mus, der kunne fungere på glas.

Problemet ved glas i forhold til en almindelig bordplade er, at musens diode eller laser lyser lige gennem den transparente overflade, og der er derfor ikke nogen overflade, som musen optiske sensor kan affotografere og omsætte til bevægelse.

Og så alligevel - det er ikke al lys, der passerer gennem en glasbordplade.

Det illustreres med en ganske almindelig laserpointer under en produktdemonstration hos Logitech i Schweiz.

Når laserstrålen rammer den til lejligheden blankpolerede bordoverflade, brydes en del af strålen og passerer gennem bordpladen. En del af strålen reflekterer på bordpladen og ender på væggen. Men en lille del af laserlyset fanges af de mikroskopiske urenheder i glasset.

Teknologi fra mikroskoper

- I grunden er det blot et spørgsmål om at have nok kontrast, siger Oliver Theytaz.

Kontrasten har Logitech fundet i professionelle mikroskoper og den såkaldte Darkfield-teknologi.

Grundlæggende handler det om, at overfladen belyses af flere lyskilder, men at objektivet kun ser det lys, der tilbagekastes fra elementer i overfladen.

Det giver et helt sort billede med enkelte lysende pletter, som det er muligt at udregne musens bevægelse på baggrund af.

Logitech havde den første prototype klar i 2006 - et monstrum på størrelse med en skotøjsæske med tre lasere, som viste, at det kunne lade sig gøre at få en mus til at fungere på glas.

Det hårde arbejde har siden været at få bragt systemet ned i samme størrelse som en almindelig terning og sikre, at det kunne gøres til en fornuftig pris. Det endelige system er derfor kun udstyret med to lasere.

Ifølge Oliver Theytaz opdagede de i løbet af processen, at eksterne lyskilder kunne udgøre et problem for teknologien - sollys der eksempelvis reflekterer tilbage fra gulvet under glasbordet. Løsningen har været at indbygge et filter i optikken, så kun lys i lasernes bølgelængde kan slippe igennem.

Virker det så?

Det korte svar: Ja. De to mus Logitech netop i disse dage lancerer med Darkfield-teknologi fungerer på glasoverflader.

Oplevelsen er ikke helt så glat som på en almindelig bordplade, men til forskel fra samtlige konkurrerende mus på markedet, så bevæger cursoren sig, når musen bevæger sig på glasoverfladen.

Præcisionen er alt rigeligt til almindeligt computerbrug, mens det i forbindelse med billedbehandling bedst tjener sig at finde et almindeligt bord at arbejde ved.

Der er selvfølgelig enkelte krav til den glasoverflade, som musen kan benyttes på. Først og fremmest skal den være minimum fire millimeter tyk, hvilket ifølge Logitech ikke er noget problem, da det glas, der generelt benyttes til bordoverflade, alligevel har den tykkelse.

For det andet skal der være et minimum af partikler, urenheder og lignende i glasset eller på dets overflade, som laserlyset kan reflekteres i.

Men igen er det ikke værre, end at skulle man endelig støde på en fuldstændig ren glasoverflade, så skal der ikke mere til end at stryge håndfladen over glasset, det fedter den rigeligt til, så musen fungerer.
Ifølge Logitech efterlader de fleste rengøringsmidler endda rester i overfladen, som musens sensor kan se.

På spørgsmålet om hvad den næste teknologiske landvinding inden for mus bliver, ler Oliver Theytaz:

- Det må blive en Jesus-mus! En mus der fungerer på vand.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere