Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. april 2006.
Lad os tage på en lille rejse tilbage i tiden - til foråret 2003. Da kunne Computerworld rapportere om boblende frustration blandt leverandører og brugere af software til elektronisk sags- og dokumenthåndtering (ESDH) i det offentlige. Markedet var gået helt i stå, man ventede på et fællesoffentligt initiativ for rammer og standarder og havde særlig svært ved at finde en grimasse, der kunne passe, i lyset af at tidligere udspil var kørt af sporet.
Nu har vi foråret 2006. Det fællesoffentlige ESDH-projekt er kommet i vej, og der er kommet skred i markedet. Til gengæld kan vi skrive omtrent den samme historie om de elektroniske patientjournaler: EPJ-udviklingen er gået i stå, ingen tør gøre noget, så længe uvisheden hersker om den nationale strategi, indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) bebudede for snart halvanden måned siden.
Meget er skrevet om den danske EPJ-situation. Mange velrettede bredsider er affyret mod amterne, der lod de tusind blomster blomstre til et overgroet EPJ-ukrudtsbed, mod staten, der ikke turde påtage sig styringen, og mod lægerne, hvis forandringsvilje var behersket.
Nu venter vi på den ansvarlige minister. Han regnede i marts med inden for en uge at være klar med sin nye plan, der forener hensyn til flerleverandørstrategi og regional investeringsfrihed med hensyn til, at EPJ bliver landsdækkende og funktionel over myndighedsgrænserne. Det har trukket ud. Forståeligt nok. For det kræver både sin mand og sin tid at samle EPJ-situationen op og få støbt et fast fundament under det nuværende morads.
Forhåbentlig lærer Lars Løkke af historien, af andres erfaringer og af de sandheder, der er nedfældet i Teknologirådets såkaldte Bonnerup-rapport, "Erfaringer fra statslige it-projekter - Hvordan gør man det bedre?" Teknologirådet, som jo allerede i 2001 advarede mod den manglende koordinering mellem amterne og deraf følgende udgiftsmæssige amokløb.
Han kan også lære af skandale-Amandas ‘far' - Arbejdsmarkedsstyrelsens daværende direktør, Lars B. Goldschmidt. Han mener, at det offentliges store problem er den manglende evne her til at afskrive investeringer som tabt. I modsætning til det private erhvervsliv, hvor man kan acceptere, at "shit happens", og så ser at komme videre.
Der er hældt rigtig mange penge i EPJ-systemer rundt i landet. En pæn del af dem må afskrives som tabt - eller skrives på lærepengekontoen.
Hvad historie angår, vil Lars Løkke i øvrigt være godt tjent med at kigge på det fællesoffentlige FESD-projekt i regi af Den Digitale Taskforce. Der blev styret centralt, der blev lavet grundige kravspecifikationer, og der blev udviklet standarder, som sikrede kvalitet og konkurrence på markedet.
Undervejs blev brugerne tvunget til at forholde sig til de arbejdsprocesser, it-systemet skal understøtte. Det er jo også det, de elektroniske patientjournaler skal - understøtte arbejdsprocesserne på sygehusene. Tommelfingerreglen for ESDH - at det bare er 20 procent teknologi og 80 procent organisation - er nok værd at have i erindring i EPJ-sammenhæng. Selv om det sikkert er sværere at få læger til at rette ind organisatorisk end kommunale embedsfolk.
Den Digitale Taskforce blev ved årsskiftet gjort permanent og fik nyt hjem i Finansministeriets Administrationspolitisk Center. Her sidder Lars Løkkes bedste venner, når det gælder tackling af EPJ-problemet. Dem bør han sørge for at få på banen.
OriginalModTime: 27-04-2006 13:23:02
