Udviklingen af elektroniske journaler er gået i stå

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 28. april 2006.


Amterne har ventet i halvanden måned på en udmelding
fra Lars Løkke Rasmussen om den nationale strategi for elektroniske patientjournaler. Men ministeren er tavs,
og i mellemtiden er det langsigtede EPJ-arbejde gået i stå.
Efter år med massiv kritik, forsinkelser og enorme budgetoverskridelser, står arbejdet med at indføre elektroniske patientjournaler (EPJ) på de danske sygehuse nu til at blive yderligere forsinket.
Sådan lyder meldingen fra flere amter, efter at indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V) tilbage i midten af marts varslede et politisk indgreb i det meget kritiserede EPJ-projekt.
Selv om ministeren dengang annoncerede, at han ville løfte sløret for en konkret plan i løbet af en uges tid, er der stadig ikke sket noget - og nu har flere amter indstillet det langsigtede arbejde med EPJ-projekterne af frygt for, at et drastisk indgreb betyder, at pengene vil være spildt.

- Vi vil hverken køre videre, som om intet var sket, eller helt stoppe vores arbejde. I stedet satser vi på at få rundet vores nuværende projekter hurtigt af, så vi får et kørende system i løbet af kort tid. Men vi afventer en udmelding fra ministeren, inden vi lægger yderligere planer, siger sundheds-it-chefen i Århus Amt, Lars Gleerup.
Århus Amt har været længe undervejs med en ambitiøs EPJ-satsning, der indtil videre har resulteret både i adskillige forsinkelser og en meget anstrengt økonomi. Derfor ærgrer Lars Gleerup sig over, at Århus Amt nu er nødt til at indstille det langsigtede arbejde, indtil ministeren har konkretiseret sin udmelding.
Han understreger dog, at han bakker op om ministerens idé om en national EPJ-strategi, så længe det bare sikres, at amternes hidtidige erfaringer bliver brugt aktivt fremover og ikke blot bliver skyllet ud med badevandet.
Hidtil har amterne haft en høj grad af selvbestemmelse i forhold til løsninger og leverandører, men sidste år måtte hele den hidtidige EPJ-strategi tage imod voldsom kritik, da EPJ-Observatoriets årsrapport udkom. Den konkluderede, at der er milevid forskel på, hvor langt amterne er nået med de elektroniske patient-journaler.
Lars Løkke Rasmussen måtte stå skoleret i både Folketingets finansudvalg og sundhedsudvalg, og ministeren erklærede blankt, at han fandt kritikken af den langsommelige udvikling berettiget.

Den skarpe udmelding har nu givet genlyd i amterne, der i øjeblikket planlægger, hvad der skal ske, når de forskellige EPJ-systemer skal smelte sammen ved overgangen til regioner.
Nordjyllands Amt, der i forbindelse med strukturreformen sluger en del af Viborg Amt og bliver til Region Nordjylland, er i kontraktforhandlinger med CSC Scandihealth om centrale dele af amtets EPJ-system, men aftalen er dog ikke underskrevet endnu. Amtet ikke vil binde sig, før der er sikkerhed for, at den nye strategi ikke hiver tæppet væk under investeringen.
- Vi sætter ikke blækket til papiret, før vi har en konkret udmelding fra ministeren. Vi ved reelt ikke, hvad han vil komme med, men hvis der kommer et drastisk indgreb, kan det betyde, at vi smider penge over bord, og det vil vi ikke, siger it-chef i Nordjyllands Amt Frank Pedersen.

Amtsrådsforeningen bekræfter, at den langsigtede udvikling af EPJ landet over er sat på standby. Nu er foreningen gået i samarbejde med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om at udvikle et spørgeskema til amterne, der skal give et overblik over deres EPJ-situation.
Kontorchef Lars Hagerup vil dog ikke komme nærmere ind på, hvornår amterne kan forvente en afklaring af, om det bebudede indgreb vil betyde, at amterne skal skrotte deres hidtidige arbejde med elektroniske patientjournaler.
- Vores nuværende strategiplan udløber ved udgangen af året, så det er et naturligt tidspunkt at danne sig et overblik og justere på den. Det er et spørgsmål om uger eller måneder, før der formentlig kommer en eller anden form aftale, siger Lars Hagerup.
Også Folketingets sundhedsudvalg afventer situationen. Foreløbigt har udvalget valgt at forholde sig afventende, selv om udvalgets formand, Birthe Skaarup (DF), udmærket kan sætte sig ind i den usikre situation, amterne står i.
- EPJ-arbejdet har været grebet forkert an fra begyndelsen, og nu må vi afvente, at Lars Løkke Rasmussen får dannet sig det overblik, han skal bruge, siger hun.
Trods gentagne forsøg har det ikke været muligt for Computerworld at få Lars Løkke Rasmussen til at forholde sig til EPJ-situationen.

Billedtekst:
Hva' nu? Lars Løkke Rasmussen varslede midt i marts et politisk indgreb i det danske EPJ-projekt - men siden da har han været tavs i sagen. Uvisheden om
fremtiden har nu sat hele den langsigtede EPJ-udvikling i stå.

Læs mere på side 4 - og leder side 2

OriginalModTime: 27-04-2006 13:22:32




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere