Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. april 2006.
Han trækker tråde tilbage til telegrafen og stenaldermanden og taler om den femte civilisationsepoke. Niels Ole Finnemann fra Aarhus Universitet er Danmarks første internet-professor.
- Det her er starten på noget, der har samme rækkevidde som opfindelsen af bogtrykket eller de analoge, elektroniske medier.
Det er de store perspektiver, professor Niels Ole Finnemann disker op med, når han skal forklare om it og internettets rolle for samfundet. Allerede midt i 1980'erne begyndte han at studere "computermedieret kommunikation" med videnskabelige briller, og siden november sidste år har han været professor i internetforskning - Danmarks første og indtil videre eneste - på Aarhus Universitet. Her leder han Center for Internetforskning, der hører under universitetets medievidenskabelige institut.
Et af de områder, han forsker i, er samspillet mellem internettet og samfundet i forskellige lande. I lande som USA har kommercielle kræfter domineret, mens det i Danmark har været den offentlige sektor, der har fungeret som lokomotiv for udbredelsen af internet, forklarer Niels Ole Finnemann.
- Det synes jeg er interessant, for i starten af halvfemserne troede mange, at statslig indblanding ville være en hæmsko for informationssamfundet, og det viste sig at være helt omvendt. Det er den offentlige sektor, der har gjort, at Danmark ligger højt oppe på alle ranglister om brug af internet, siger han.
Faktisk er Danmarks entré i informationsamfundet ifølge Niels Ole Finnemann en direkte fortsættelse af Danmarks årelange velfærdsprojekt.
- Vi har fået en politik, der i og for sig er en forlængelse af velfærdstænkningen over til it-området. Det egentlige princip bag det er at få hele befolkningen med i udviklingen og dermed styrke væksten. Og det er måske nok den mest succesrige realisering af Danmarks velfærdsprojekt, vi ser nu, mener Niels Ole Finnemann.
Selvom Danmark ligger lunt i svinget på it-området, i forhold til mange andre lande, betyder det ikke, at vores model er den eneste rigtige, understreger professoren.
- Det interessante ved at sammenligne forskellige samfund er, at både modellen i Skandinavien, i USA og i Sydøstasien er succesrige, selvom de er meget forskellige. Der findes altså ikke én model for informationssamfundet, der er den bedste, siger han.
Det betyder også, at det vil være svært at overføre danske succeser som Skats TastSelv-løsninger direkte til andre typer lande.
- Ligesom vi ikke bare skal gøre som andre lande, så skal de heller ikke bare gøre som os. For eksempel er det meget usandsynligt, at pc'er vil blive udbredt i de små landsbyer i Spanien, så det er ikke realistisk at bruge det som hovedindgangen til internettet i fremtiden. I stedet vil vi se, at de får adgang via mobiltelefonen og lignende, og så skal der tænkes helt anderledes, siger Niels Ole Finnemann.
Hvad fremtiden ellers vil bringe, er Niels Ole Finnemann lidt forsigtig med at spå om. Ud over at den vil være digital:
- Computeren vil med årene antage mange nye former, mens det teknologiske grundprincip for mediet - den binære repræsentation - er det nye og helt stabile grundlag. Det binære sprog er et ægte og virkeligt universelt alfabet. Det kan rumme alt fra tekst til billeder og lyd og kan også bruges til at styre computere med. Den grundstruktur danner basis for en ny civilisationsepoke, hvis konturer vi knapt nok kan forestille os. Men vi kan i hvert fald se, at det her system slipper vi ikke. Tværtimod bliver vi ved med at finde nye områder, hvor vi kan digitalisere, siger Niels Ole Finnemann.
Selvom konturerne af fremtiden kun lige kan anes i disen, vover han dog en helt konkret forudsigelse:
- Jeg er sikker på, at de trykte medier også vil være der i fremtiden. De vil så nok bare have en anden rolle end i dag, mener han.
Det bygger han blandt andet på den forandring, aviserne gennemgik, da radio og tv blev udbredt.
- Avisen blev ikke gjort overflødig dengang, men blev tværtimod fornyet, da den nu kunne bringe nyheder fra hele verden. Det er en meget lærerig historie i forhold til situationen i dag, siger professoren.
Nu han optræder i Computerworlds spalter, har han lige et lille hip til it-branchen, som han mener generelt tænker for meget på teknik.
- Der er en tendens til at tænke lidt for it-centrisk i it-branchen. Så uden at ville det, tror jeg, at man kommer til at fejlvurdere en lang række problemstillinger. For eksempel når der skal integreres et nyt it-system i en organisation. "Folk må lige vænne sig til det", lyder det, men man tænker ikke over, at man faktisk demonterer den samlede kommunikationsstruktur og implementerer en ny. Så der skal lægges meget mere fokus på forståelsen af kommunikationsprocesserne, for de bliver både nedbrudt og omorganiseret, når man sætter nye it-systemer i værk. Det dur ikke med en stærk ingeniørmæssig tilgang, når man skal designe kommunikationsløsninger, siger Niels Ole Finnemann, der hurtigt understreger, at han har stor respekt for de tekniske aspekter af it-faget.
Faktisk har medieforskeren prøvet kræfter med at kode før de fleste andre i landet. Allerede i midten af tresserne begyndte Niels Ole Finnemann at rode med Algol-programmering, da Aarhus Universitet fik sin første datamat.
Billedtekst:
velfærd - Den velfærdstænkning, som for eksempel Jens Otto Krag stod for, ser vi nu realiseret med udbredelsen af internettet i Danmark. Nemlig at mobilisere hele befolkningen og integrere dem i udviklingen og væksten. Sådan lyder det fra internet-professor Niels Ole Finnemann, Aarhus Universitet.Foto: Rasmus Baaner, Polfoto
Boks:
Center for Internetforskning
Aarhus Universitet var blandt de første i verden til at oprette et selvstændigt forskningscenter for internettet som medie. Centret blev startet i 2000 med Niels Ole Finnemann ved roret og 25 tilknyttede forskere - nemlig alle på universitetet, der havde noget med internet at gøre. I dag er der 10 forskere tilknyttet centret.
De fem epoker
Niels Ole Finnemann ser udbredelsen af computere og sammensmeltningen via internettet som begyndelsen af den femte store epoke i menneskets historie:
• Stenaldermanden måtte nøjes med det talte sprog, når der skulle udveksles viden.
• Så kommer den første revolution: Skriftsproget bliver udviklet for cirka 6.000 år siden.
• Bogtrykket kommer til, i Europa sker det med Gutenberg i 1440, og viden kan stabiliseres og masseproduceres.
• Med de "energibaserede medier" som telegraf, telefon, radio og lidt senere fjernsyn, kan et budskab pludselig nå verden rundt på rekordtid.
• Fra 1990'erne og frem varsler spredningen af internet og mobile teknologier begyndelsen på netværkssamfundet.
OriginalModTime: 20-04-2006 14:36:11
