Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. april 2006.
I mange år var Danmark med helt fremme i udviklingen og produktionen af mobiltelefoner. Det var på vej til at blive en kæmpe industri - men så gik gassen af ballonen. Hvad skete der egentlig?
Europas første biltelefon så dagens lys på Amager, udviklet og produceret af det nystartede firma Storno i 1948.
Verdens første offentlige biltelefonsystem blev lanceret i København fire år efter.
I 1968 havde Danmark et veludbygget biltelefonnet med 1.150 abonnenter og mange flere stående i kø. Storno var blevet verdens tredjestørste radiotelefonproducent med datterselskaber i hele Europa.
Der har været masser af succesoplevelser i den danske mobilhistorie, og i årevis kastede andre europæiske lande misundelige blikke på Danmark.
- Vi var langt fremme dengang. Når jeg var i Frankrig i 70'erne, undrede de sig over, hvad det var for et apparat, jeg havde siddende i bilen. Det fungerede i Skandinavien, måtte jeg forklare dem, men man havde slet ikke biltelefoner dernede, siger Peer Kølendorf, der i sit firma Comitel har solgt radio- og mobiltelefoniudstyr siden 1967.
De trådløse teknologier tog fart efter Anden Verdenskrig. Med kapital fra Det Store Nordiske Telegraf Selskab, i dag kendt som GN Store Nord, blev firmaet Storno etableret i København i 1947 af ingeniør og radioamatør Erik Petersen.
Året efter blev den første biltelefon lanceret, og derefter gik det slag i slag. Selskabet voksede til over 2.500 ansatte midt i 70'erne, og på verdensplan var kun amerikanske Motorola og General Electric større inden for radioanlæg og biltelefoni. Ejerne i Store Nord var dog ikke tilfredse med Stornos økonomi. Firmaet blev solgt til General Electric i 1976, der ti år senere sendte Storno videre til Motorola, som opslugte det danske firma.
Motorolas oprindelige grund til opkøbet var Stornos fintmaskede forhandlernet i hele Europa. Men hurtigt fandt de ud af, at der er meget mere at hente.
- Jeg kan huske, at jeg forklarede Motorolas øverste chef om Stornos produkter, og han var meget imponeret. "The only problem with you Danes are that you don't know how clever you are", var hans kommentar, husker Steffen Ring, der startede i Storno i 1976 og nu er teknisk direktør i Motorola i Danmark.
Al produktion blev flyttet ud af Danmark, mens udviklingsafdelingen fik en sæk dollars til at fortsætte de gode takter. I de første par år blev der lanceret nye, revolutionerende små NMT-telefoner under begge firmanavne, men efterhånden blev navnet Storno udfaset. Motorola leverede verdens første GSM-netværk til Oslo i slutningen af 80'erne, men fokus var stadig på de analoge teknologier på grund af det amerikanske marked. Det var en stor fejl, skulle det senere vise sig.
- Vi var markedsførende i Europa, men vendte blikket væk på et meget kritisk tidspunkt, da GSM-standarden blev fastlagt i 1989, hvor finnerne kom farende ned til de europæiske møder. De var først med GSM-telefoner, og så var slaget tabt for os, fortæller Steffen Ring.
Også i Nordjylland voksede en lovende teleindustri frem. I 1948 grundlagde fabrikant Simon Pedersen firmaet SP Radio, der producerede radioudstyr til den nordjyske fiskeflåde, og lagde dermed kimen til de mange firmaer inden for mobilteknologi, der senere opstod i det nordjyske. Næsten alle mobilfirmaernes stamtræer kan faktisk føres tilbage til ansatte hos SP Radio.
Således også Dancall, der udsprang af radioudstyrsproducenten Dancom i 1980. Nu skulle der satses på mobiltelefoner, og grundlaget var blandt andet en NMT-telefon, monteret i en skotøjsæske, som den nyudklækkede ingeniør Hans Damm havde udviklet som afgangsprojekt på Sønderborg Teknikum året før.
Dancall fik succes med sine NMT-telefoner, voksede efterhånden til 800 mand og kastede sig i slutningen af 80'erne ud i at udvikle GSM-telefoner i samarbejde med Cetelco. Missionen lykkedes, og i 1992 lancerede de to firmaer vidunderet, der var blandt verdens fire første GSM-mobiltelefoner.
Men udviklingsarbejdet kostede dyrt, og der var ikke meget at tære på i forvejen. Dancall gik konkurs i 1993 og blev overtaget af engelske Amstrad. Siden måtte firmaet og fabrikken i Pandrup igennem mange ejere og op- og nedture, og i dag er der kun smuler tilbage.
Starten af 90'erne var en hård tid for den danske teleindustri. Der var konkurser og udenlandske overtagelser på stribe i takt med stigende konkurrence fra udlandet og liberaliseringen.
- Industrien kollapsede med et ordentligt brag i 1990-92. Det var nok samlet 12.000 arbejdspladser i en eksportindustri, der forsvandt, siger Erik Stridbæk, teknisk direktør i Kirk Telecom.
Hvorfor gik det sådan? Hvor blev den danske Nokia af? Erik Stridbæk mener, at det især skyldtes en misforstået liberaliseringsiver og mangel på visioner hos politikerne.
- Det hed sig, at vi var for små. Holdningen var, at vi ikke kunne konkurrere med de store lande og de store firmaers resourcer til udvikling. Magen til vrøvl skal man lede længe efter. Men det var undskyldningen for, at der ikke skulle ske en støtte til mobilindustrien dengang, siger Erik Stridbæk.
Han peger på, at det blev de tidligere NMT-lande i Norden, der løb med industrieventyret inden for mobiltelefoner, ikke de store europæiske lande.
Skulle Danmark have haft sin egen Nokia-historie, var det Storno, man skulle have satset på, lyder det fra flere sider.
- Storno var juvelen i den danske teleindustri. Hvis vi havde gjort det rigtigt, havde firmaet udviklet sig til et dansk Nokia, mener Erik Stridbæk.
Forklaringen om, at de danske firmaer kiksede, fordi de var for små, kunne ikke på noget tidspunkt bruges på Storno.
- Storno var ude før Nokia og var en stor spiller i NMT's tidlige dage. De havde en stor koncern i ryggen og havde et godt vidensmiljø. Så alle muligheder var der, men chancen blev forpasset. Jeg mener, det skyldtes manglende visioner hos GN Store Nord, der solgte det fra, siger Bent Dalum, erhvervsforsker og professor på Aalborg Universitet.
Faktisk var Storno af flere omgange ved at overtage Nokia - eller rettere sagt Sonora, der senere endte som mobiltelefonafdelingen hos Nokia.
- Vi fik en forespørgsel fra Finland i begyndelsen af 80'erne, om ikke vi ville overtage hele Sonora. Men General Electric, vores moderselskab, ville ikke røre det med en ildtang, fortæller Steffen Ring, der sad med til diskussionerne mellem parterne.
Billedtekst:
bageovnen Sådan så verdens første biltelefon ud, lanceret af Storno i 1948. Den fik øgenavnet bageovnen.
Billedtekst:
verdens mindste Storno Personal eller Motorola MicroTac. Verdens mindste NMT-telefon blev i 1989 udviklet i København. Men derefter var det småt med danske verdensrekorder på mobiltelefonområdet.
Billedtekst:
storno-reklame fra 1966
Sidst i 60'erne havde Danmark et veludbygget biltelefonnet, og Storno var verdens tredjestørste radiotelefonproducent med datterselskaber i hele Europa. Kilde: www.grandts.dk
Boks:
Hvad blev der af dem?
Hans Damm forlod Dancall i 1983 og startede firmaet Damm. Sporene fra kollapset i den danske farvefjernsynsindustri i årene før skræmte, så han ønskede ikke at satse på mobiltelefoner. I stedet kastede han sig over infrastrukturen, i form af NMT-basisstationer, og i 1998 blev blikket vendt mod Tetra-teknologien. I dag har firmaet cirka 45 ansatte.
SP Radio blev til Eurocom Technologies, der i 2004 blev købt af Thrane & Thrane. Firmaet er førende på verdensplan inden for satellitkommunikation til lands, vands og i luften og har 650 ansatte.
Kirk Telecom var ved at forsvinde fra landkortet i starten af 90'erne, men kom på franske hænder, dog uden den store succes. Senere blev firmaet købt tilbage af en gruppe ansatte. I dag har firmaet 180 ansatte og har fundet en profitabel niche inden for DECT-telefoner. De produceres i Horsens, og 98 procent af produkterne eksporteres, blandt andet til Kina.
Arven efter Storno er en stor Motorola-udviklingsafdeling i København med over 300 udviklingsingeniører ansat. De arbejder primært med radioteknologi som Tetra. På mobilområdet er Motorola med de populære Razr-telefoner kommet stærkt igen efter mavepusteren i 90'erne. Firmaet sidder nu på 21 procent af mobiltelefonmarkedet på verdensplan.
Boks:
Baggrunden for Nokias succes
Forklaringerne er mange på, hvorfor en gammel og tung finsk industrivirksomhed med speciale i gummi og papir er endt som verdens førende producent af mobiltelefoner.
En voldsom økonomisk krise i Finland, da Sovjetunionen og dermed en stor del af landets eksport brød sammen, har noget af skylden. Arbejdsløsheden steg fra fem til 20 procent på et år, og finmarken blev devalueret meget kraftigt.
Det gav pludselig Finland en konkurrencefordel på det internationale marked, ligesom der fra statslig side blev satset stærkt på Nokia som en mulig vej ud af krisen.
- Når der er krisestemning, er man mere villig til at satse på noget nyt. Finland var dengang i nød og økonomien tæt på at kollapse. Det er måske den sense-of-urgency, der har manglet i Danmark, siger Jukka Pertola (foto), finne og direktør for Siemens Danmark.
OriginalModTime: 20-04-2006 14:23:19
