Autodesk bruger open source som døråbner

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 21. april 2006.


Flere leverandører af software vil bruge gratis letvægts open source-programmer til at bane vejen for salg af mere avancerede systemer,
forudser IDC.

- Et gratis open source-program til at udvikle og lægge digitale kort ud på internet er den tekniske it-leverandør Autodesks nye våben i kampen om det kraftigt ekspanderende marked for geografiske informationssystemer (GIS).
Autodesk er bedst kendt for verdens mest udbredte cad-­system, AutoCAD, men har i de senere år rustet kraftigt op inden for GIS. Det er dog helt nyt for firmaet at bekende sig til open source og samtidig første gang, Autodesk baserer et produkt på Linux som styresystem.
MapGuide Open Source er navnet på det nye produkt. Det skal fungere som døråbneren, der skal gøre det muligt for Autodesk at sælge sine mere avancerede GIS-produkter til de virksomheder, som tager open source-produktet i brug.
Hidtil har MapGuide udelukkende været baseret på Windows under navnet MapServer Enterprise, men kan nu anvendes med begge styresystemer.
Autodesk har dog ikke gjort totalt knæfald for Linux og lægger kraftig vægt på at understrege, at AutoCAD-produk­terne ikke vil komme i ­Linux-udgaver.

Det er en trend, vi vil komme til at se hos flere leverandører, vurderer administrerende direktør Per Andersen, IDC Nordic:
- Vores undersøgelser viser, at der meget snart vil dukke open source-produkter op fra flere leverandører. Disse produkter kan have begrænsninger i form af begrænset funktionalitet, begrænset support eller begrænsninger i forhold til opdateringer, påpeger han.
Som et eksempel på et open source-produkt, der har fungeret som døråbner, nævner han den svenskudviklede database mySQL.

Nick Ballard, der er chefkonsulent i det engelske analysefirma Cambashi med speciale i teknisk it siger til Computerworld, at Autodesks motiv til at gøre MapGuide til et open source-produkt også kan være, at det har været svært for firmaet for alvor at trænge ind på et marked, som domineres af produkter som MapInfo og ARCview.
Henny van der Pol er teknisk salgschef for Autodesk i Europa, Mellemøsten og Afrika. Han siger:
- Det kan måske lyde lidt sært, at vi lægger 60 mandeårs udvikling gratis ud som open source, men vi får flere udviklere ved at knytte open source-miljøet til os og kan på den måde hurtigere udvikle nye versioner af systemet. Desuden skaber det synlighed for os i GIS-markedet, og vi håber at kunne tiltrække nye kunder til vores mere avancerede GIS-værktøjer.

MapGuide findes også i en kommerciel version kaldet Enterprise, og desuden kan man købe forfatterværktøjet MapGuide Studio. Autodesks øvrige GIS-værktøjer er i samme omgang som open source-­initiativet blevet opdateret. Det gælder Autodesk Civil 3D, Autodesk Map og Autodesk Raster Design, der nu alle har fået tilføjet 2007 til deres navn.
mapguide.osgeo.org

Klavs Andersen er
freelancejournalist.

OriginalModTime: 20-04-2006 14:13:34




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering