Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. april 2006.
Hvornår realiseres drømmen om den fuldt mobile medarbejder, med en solid internetopkobling overalt? Der er grøde inden for turbo-3G og WiMAX - bare ikke i Danmark.
Ligesom mobiltelefoner så småt er ved at aflive fastnettelefoni, vil bredbåndsforbindelser til internettet med tiden komme gennem luften, mener ekspert. De første små skridt tages nu.
Klap din bærbare computer op, og hav en bredbåndsforbindelse på 2 Mbit/s i alle byer, du besøger. Endnu er det fremtidsmusik i Danmark, hvor 3G trods alt stadig er i sin vorden, men i USA og i mange europæiske lande begynder opgraderingen af 3G-nettet at rykke.
Ved at bruge såkaldt 3,5G-teknologi med det mundrette navn HSDPA, kan hastigheden i 3G-netværket sparkes fra maksimalt 384 kbit/s til 14,4 Mbit/s. Typisk udbydes en HSDPA-forbindelse med mellem 1 og 2 Mbit/s båndbredde.
- Der er en række lande, hvor det virkelig tager fart, og hvor det nu er en konkurrent til almindeligt bredbånd. Jeg har for eksempel en medarbejder i Spanien, og han bruger sit 3G-indstikskort i sin bærbare virkeligt meget. Der får du en forbindelse på 1 Mbit/s som standard, for de har lanceret HSDPA i store dele af Spanien, siger teleanalytikeren John Strand.
Det lyder som en dyr løsning, men ifølge John Strand kan man i mange lande købe sig til en gigabyte datatrafik for bare 150 kroner. Ubegrænset trafik løber oftest op i 3-400 kroner om måneden.
Direktør hos TDC Mobil, Mads Middelboe, regner dog ikke med, at udviklingen vil føre til et større skifte fra fastnet til mobilt internet, som det er ved at ske med telefoni.
- Jeg tror ikke på, at mobilt bredbånd vil overflødiggøre kablet bredbånd. Hastigheden på fastnet-bredbånd stiger hele tiden, og det vil mobilt bredbånd ikke kunne indhente, siger han.
Men en enorm båndbredde er ikke alt, mener John Strand.
- Der er ingen tvivl om, at hurtige 3G-forbindelser bliver en seriøs konkurrent til almindelige bredbåndsforbindelser for mange kunder. Specielt for de kunder, der ikke har tænkt sig at se tv på nettet, men bare bruger det til at surfe og hente e-mails. Og en ting er erhvervsmarkedet, men der er også masser af privatkunder, der hellere vil have 3G-bredbånd, end en fast opkobling, fordi de så kan tage det med sig rundt, siger han.
Inden for 3G-telefoni er Danmark dog lidt af et teleteknologisk uland. Der findes kun ét 3G-netværk med en bred dækning, nemlig fra selskabet 3, der dækker, hvad der svarer til 87 procent af Danmarks befolkning. Og ingen af de danske teleselskaber har - trods tidligere lidt for optimistiske udmeldinger - umiddelbart nogen HSDPA-opgradering på bedding (se boks).
Et vigtigt skridt for den videre udbredelse blev dog taget i sidste uge, hvor Dell i samarbejde med britiske Vodafone lancerede nye bærbare computere med indbygget understøttelse af 3G og HSDPA. Andre pc-producenter går med tilsvarende planer, og der går næppe mere end et par år, før det vil være standardudstyr på linje med WiFi-forbindelsen.
WiMAX er en anden mulighed for mobilt bredbånd og er i efterhånden flere år blevet spået store muligheder, uden at der for alvor er kommet hul på bylden. Teknologien benytter sig af mikrobølger og kan levere båndbredde på teoretisk set 70 Mbit/s på lang afstand - op til 50 kilometer.
I marts annoncerede Intel understøttelse af WiMAX-standarden i fremtidige chipsets, hvilket kan blive det afgørende skub for udbredelsen af WiMAX-dækning. Til efteråret kommer de første WiMAX-indstikskort til bærbare computere, og om et års tid er de Intels chipset på markedet.
- WiMAX er en ideel løsning til at udbrede bredbånd til tyndtbefolkede steder. Men der er stadig problemer med tilladelser og standarder. I for eksempel Frankrig og Finland er WiMAX ikke godkendt af myndighederne. Det kunne også godt hænge sammen med, at myndighederne har solgt 3G-licenser til teleselskaberne for ikke så længe siden og ikke ønsker at undergrave deres investering, lyder vurderingen fra Andrew Brown, chef for analysefirmaet IDC's europæiske afdeling for mobile teknologier.
Et andet problem er, at der ikke findes certificerede WiMAX-produkter endnu. Det skyldes, at standardiseringsrådet IEEE først i december 2005 godkendte 802.16e, som standarden bag WiMAX.
Så selv om WiMAX er i luften adskillige steder, sker det med produkter, der ikke er certificerede af den simple årsag, at standarden ikke har været færdig. Således også i Danmark, hvor firmaet Clearwire derfor staver sit produkt WiMAXX. Clearwire begyndte at udbyde internetforbindelser via mikrobølger i efteråret 2005, som et alternativ til kablet bredbånd i København, Århus og Odense. Målet var 10.000 kunder inden udgangen af 2006, og det bliver ikke svært at nå, lyder det fra Clearwire.
- Vi har allerede nu rundet 5.000 kunder, og de fortsætter med at komme til i samme tempo, som da vi lancerede produktet, siger Peter Jerry Sørensen, direktør for Danske Telecom og Clearwire.
Boksen, der sørger for forbindelsen, er lille nok til at tage med sig rundt og kan klare sig med strøm fra cigaret-tænderen i en bil. Men dækningsområdet sætter sine begrænsninger for mobiliteten.
Dækning i storbyerne er dog god nok til Danmarks Radio, der er ved at teste mobile WiMAXX-antenner til deres OB-vogne. Normalt sendes der via satellit, men i større byer kan høje bygninger spærre for signalet.
I andre lande er udbredelsen af WiMAX nået væsentligt længere. For nylig blev 40 procent af Canadas befolkning for eksempel dækket af et nyt WiMAX-net, der i løbet af to år skal udbygges til 100 byer.
Intel har også store forventninger til brugen af WiMAX.
- Det kræver kun udstyr til 80.000 kroner at dække et område på 20-30 kvadratkilometer med WiMAX. Det kan slet ikke sammenlignes med andre teknologier. Og omkostningerne til licensbetalinger er også langt lavere end til 3G og HSDPA. Så når først modtage-enhederne kommer ned i pris, og alle har dem i deres computer, vil vi se alle internetudbyderne tilbyde WiMAX, vurderer Tommy Rydendahl, Intels nordiske systemekspert.
Boks:
Generation X
Det svirrer med forkortelser, akronymer og generationer i snakken om mobil-teknologierne.
1G: NMT - analogt mobilnet, der blev taget i brug i Danmark i 1982 og blev slukket i 2002.
2G: GSM - GSM-nettet blev taget i brug i Danmark i 1992. Dataoverførsel kan ske ved højst 14,4 kbit/s.
2,5G: GPRS - dedikeret dataforbindelse via GSM-nettet. I teorien kan hastigheden nå 115 kbit/s, men i praksis foregår dataoverførslen typisk med cirka 30-40 kbit/s
2,75G: EDGE - en forbedret udgave af GPRS, med hastigheder op til, i teorien, 236 kbit/s, i praksis lavere. De fleste nyere telefoner understøtter i dag EDGE.
3G: UMTS - Op til 384 kbit/s download, og 64 kbit/s upload-hastighed. Men hastigheden afhænger meget af belastningen på nettet og afstanden til masten. Typisk 100-200 kbit/s.
3,5G: HSDPA - High Speed Downlink Packet Access. Også kaldet Super 3G eller Bredbånds-3G. En opgradering af hastigheden på et standard 3G-netværk (UMTS) til i teorien 14,4 Mbit/s. De fleste steder, HSDPA er taget i brug, er båndbredden 1-2 Mbit/s.
Boks:
Dansk status
Teleselskabet 3 meddelte for et år siden, at en fuld opgradering til HSDPA og en båndbredde på 2 Mbit/s ville være klar i løbet af 2005. Men selskabet skal først til sommer i gang med test på foreløbigt 25 sendestationer. Den endelige lanceringsdato for opgraderingen har 3 ikke et bud på.
3 åbnede som første selskab i Danmark et 3G-net i efteråret 2003 og et datakort et år senere og havde således i lang tid markedet for sig selv. 3G-netværket dækker alle større byer, svarende til 87 procent af Danmarks befolkning.
TDC lancerede sit 3G-netværk i efteråret med dækning af de tre største byer i landet. I løbet af 2006 vil selskabet udvide dækningen til yderligere 30 store byer, svarende til 50-55 procent af befolkningen. En HSDPA-opgradering er der ingen planer om i øjeblikket. TDC har succes med sit datakort og havde en stigning i mængden af datatrafik på 41 procent fra første til andet halvår 2005.
Sonofon, der først i december 2005 fik fingrene i en 3G-licens, var i februar ude med det glade budskab om lynhurtig udrulning af 3G-netværk, lancering i sommerferien og HSDPA lige rundt om hjørnet. Siden har selskabet trukket i land og ønsker nu ikke at komme med bud på 3G-tidsplanen eller hastigheden på netværket.
TeliaSonera har ingen 3G-planer, men har i stedet satset på en opgradering af GSM-netværket med EDGE-teknologien. Det giver datahastigheder, der ikke ligger så langt fra, hvad der typisk opnås med 3G-netværk. Faktisk er uploadhastigheden hurtigere med EDGE, da 3G-udbyderne i Danmark højst kan sende 64 kbit/s tilbage til nettet. En sådan opgradering er langt billigere end at rejse master til et helt nyt 3G-netværk, og dækningen følger selskabets nuværende GSM-net.
jeki
OriginalModTime: 06-04-2006 15:14:33
