Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 7. april 2006.
Internetudbydernes ret til at blokere for websites bør indgå i kontrakterne med kunderne. Alternativet er aftalebrud, mener juraekspert. Vrøvl, siger TDC.
Det kan vise sig at være aftalebrud, hvis adgangen til uskyldiges websites lukkes som en del af det omstridte børnepornofilter - og det kan i yderste konsekvens ende med deciderede erstatningssager, mener lektor i jura Sten Schaumburg-Müller, Aarhus Universitet.
Computerworld har i de seneste uger dækket en sag, hvor en webmaster uretmæssigt blev fanget i det børnepornofilter som politiet, Red Barnet og internetudbyderne har oprettet. Samarbejdet består i, at Rigspolitiets it-sektion udarbejder nogle lister over websites, der formodes at indeholde børneporno. Listerne gives videre til internetudbyderne, der så blokerer for deres kunders adgang til siderne. I stedet vises en skærm, hvor der advares om børneporno, men de ramte bliver ikke informeret, ligesom at de heller ikke kan være sikre på, at få deres sag prøvet for en domstol, inden advarslen sættes på.
Den praksis får nu Sten Schaumburg-Müller til at anbefale, at internetudbydernes ret til at lukke for websites - alene på en mistanke om børneporno fra politiet - bør fremgå af kontrakten mellem internetforbruger og udbyder.
- Lukker man for adgangen til en hjemmeside, er min vurdering, at der kan være tale om en mangel ved produktet. Mister man penge på en uretmæssig lukning, kan det udløse en erstatningssag, hvor internetudbyderne risikerer at skulle dække de tab, fejltagelsen har medført, lyder lektorens vurdering.
Han præciserer dog, at han her kun taler om tilfælde, hvor der er tvivl om lovligheden. I sager, hvor en webmaster begår åbenlyse ulovligheder, vil internudbyderen under normale omstændigheder kunne lukke siden uden større problemer.
TDC afviser, at børnepornofilteret udgør et så stort problem, at kontrakten med de folk, der har et website hos TDC, bør laves om.
- Vi trækker jo ikke stikket ud af serveren, men blokerer blot for adgangen til den, og det mener jeg er en væsentlig forskel. Siderne kan stadig tilgås fra de internetudbydere, der ikke deltager i samarbejdet om børnepornofilteret. Derfor mener vi ikke, at vi bryder vores egne kontrakter, siger onlinedirektør hos TDC Per Rasmussen. Han påpeger, at mange af TDC's internetkunder har ønsket en form for beskyttelse mod ulovligt porno og sammenligner børnepornofilteret med de filtre, som privatpersoner kan installere hjemme hos dem selv.
- Og hvis man mener, at man har fået en uretfærdig behandling, er det jo ingen sag at henvende sig til os. Vi opgiver jo vores mailadresse på den advarselsside, vi sætter på blokerede hjemmesider.
Sten Schaumburg-Müller fastholder dog, at tiltag som eksempelvist retten til at lukke for adgangen til et site alene på politiets anmodning - og altså uden dommerkendelse - er så væsentligt et indgreb, at det bør fremgå af kontrakten.
- Der er jo ikke ret meget idé i at have en hjemmeside, som ingen har adgang til. Dermed er det en klar begrænsning af ydelsen, og hvis internetudbyderne forbeholder sig den ret, bør de rimeligvis lave en aftale om det med kunden. Og under alle omstændigheder bør man informere kunden om, at man lukker, siger lektoren.
Boks:
Juridisk gråzone
I den sag, Computerworld har beskrevet de senere uger, blev en webmaster beskyldt for at distribuere børneporno, selv om politiet bagefter måtte erkende, at man havde begået en fejl og give webmasteren en undskyldning. Efterfølgende undrede flere juridiske eksperter sig over, hvorfor politiet ikke bare havde skaffet en dommerkendelse for at undgå tvivl - og ikke mindst, hvorfor domstolene slet ikke deltager i bedømmelsen af websites lovlighed.
OriginalModTime: 06-04-2006 15:12:15
