Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 31. marts 2006.
Det nye, omstridte danske børnepornofilter rejser tvivl om,
hvem der har ansvaret for uretmæssige lukninger af websites. Internetudbyderne bør ikke stole blindt
på politiet, mener jura-eksperter.
Internetudbyderne må tage et større ansvar for, at uskyldige ikke bliver hængt ud for ulovligheder, såsom at distribuere børneporno på nettet. I dag ender mistænkte i et juridisk tomrum med vaklende retssikkerhed. Sådan lyder meldingen fra flere juraeksperter, efter Computerworld i forrige uge fortalte om en brist ved det børnepornofilter, som politiet, Red Barnet og de største danske internetudbydere i samarbejde har oprettet.
Politiet havde ved en fejl sortlistet indehaveren af sitet Bizar.dk, og internetudbyderne i filtersamarbejdet havde over for deres kunder erstattet hjemmesiden med et advarselskilt med en melding om, at sitet blev brugt til at distribuere børneporno. Det skete selv om ejeren hverken var blevet kontaktet, sigtet eller dømt.
Både internetudbyderne, politiet og Red Barnet har efterfølgende beklaget sagen, men alligevel er ansvaret for miseren umuligt at placere. Bag samarbejdet om det nye børnepornofilter ligger en sindrig konstruktion, hvor sager ender i et juridisk tomrum, og hvor ingen tager ansvar for de mistænktes retssikkerhed.
Ifølge lektor i jura ved Aarhus Universitet Sten Schaumburg-Müller er det nemlig som udgangspunkt ikke muligt at anklage politiet for brud på loven, da Rigspolitiets it-sektion alene udarbejder en liste over mistænkelige websites, men ikke fysisk lukker for adgangen til siderne. Det gør derimod internetudbyderne, der omvendt ikke er juridisk forpligtede til at give deres kunder adgang til hele internettet.
De eneste, der kan kontrollere, om politiet tager fejl, er internetudbyderne, men både TDC, Telia og Cybercity erklærer over for Computerworld, at de ikke har politiets ekspertise til at vurdere, hvad der er ulovligt, og derfor har valgt at stole på politiets lister.
Imidlertid viser sagen om Bizar.dk, at uskyldige risikerer at blive hængt ud for at distribuere børneporno, uden at der juridisk kan placeres et ansvar - og det må internetudbyderne tage alvorligt,
lyder meldingen fra Sten Schaumburg-Müller.
- Udbyderne bør have pligt til at informere de mennesker, hvis sider bliver lukket, så de har mulighed for at komme med indvendinger og bevise deres uskyld. Og politiet bør gå videre med efterforskningen og enten rejse straffesag eller tillade genåbning af siden. Ellers hænger en beskyldning om distribution af børneporno jo bare og flagrer i luften, siger Sten Schaumburg-Müller, der finder det betænkeligt, at politiet reelt får nærmest ubegrænset magt til at bestemme over lukningerne.
Samtidig bør udbyderne orienteres om, hvorvidt politiet også i praksis gør alvor af mistanken og enten rejser sigtelse eller dropper sagen, mener Sten Schaumburg-Müller, som bakkes op af Peter Lind Nielsen, advokat hos det it-specialiserede advokatfirma Bender von Haller Dragsted.
- Der findes ikke i dansk ret noget, der hedder ‘politiets vurdering', for de har altid muligheden for at gå til en dommer, hvis der er tvivl. Alt andet skaber tvivl om, hvor grænsen går. I yderste konsekvens kan politiet jo få lukket Louise Freverts hjemmeside, alene fordi de vurderer, at hun overtræder racismeparagraffen i sine udtalelser, siger Peter Lind Nielsen, der lægger vægt på, at de sager, politiet rejser, bagefter bliver prøvet ved en domstol.
Telia, Cybercity og TDC afviser kritikken og henviser til, at de vælger at stole på politiets oplysninger.
Læs side 4 og debat side 18
OriginalModTime: 30-03-2006 14:00:52
