Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 24. marts 2006.
For to år siden blev der afsat en halv milliard statskroner til at integrere it i folkeskolerne. Nu gør Undervisningsministeriet
halvvejsstatus.
En hel årgang af tredjeklasser er blevet fyldt med computere. En mængde digitale undervisningsmaterialer er under udvikling. Og de fleste folkeskoler er nu klar til at ordne kommunikationen mellem lærere, skolebørn og forældre gennem et webbaseret videndelingssystem.
- Det mest markante er, hvor mange computere, der er blevet købt til tredjeklasserne. Her er vi nede på 1,82 elever per computer, og det er verdensklasse. Jeg tror ikke, du kan finde sådan et gennemsnit i nogle andre lande, siger chefkonsulent Lilla Voss fra Undervisningsministeriet.
Hun er ved at gøre halvvejsstatus efter to år med projektet "IT i Folkeskolen", som der i 2003 blev afsat 495 milliarder kroner til på Finansloven. Pengene skulle bruges til at give den danske folkeskole en solid it-opgradering på alle områder i løbet af årene 2004-2007. De fleste af kronerne blev sat af som tilskud til computerindkøb, så kommunerne kunne købe ind til i alt tre hele årgange af tredjeklasser i rap. Men også udvikling af digitale undervisningsmaterialer, efteruddannelse af lærerne, tilskud til videndelingssystemer og meget andet blev der budget til.
Midtvejstjekket viser, at projekterne kører planmæssigt. De første it-baserede undervisningsmaterialer er på vej i engelsk, og mange flere vil følge til de andre fag. Flertallet af folkeskolelærerne har fået et pædagogisk it-kørekort. Og 202 af landets 271 kommuner har fået tilskud til at købe eller forbedre videndelingssystemer, heriblandt alle de store kommuner. Hvor mange procent af folkeskolerne, det svarer til, er ikke opgjort, men det har helt sikkert rykket Danmark i front i forhold til andre lande, forklarer Lilla Voss:
- Inden for videndelingssystemer ligger vi også meget højt internationalt. Det er voldsomt på vej i folkeskolen, og bruges på alle gymnasier. Til sammenligning har kun 14 procent af de finske folkeskoler noget tilsvarende, siger hun.
Men der er stadig plads til store forbedringer, mener Dansk Industri:
- Generelt er der lang vej endnu. Det kan godt være, der nu er udstyr på skolerne, men lærerne skal have kompetencerne til at bruge it som en integreret del af undervisningen, siger Lene Kristiansen, konsulent hos Dansk Industri.
Organisationen offentliggjorde i sidste uge en undersøgelse af, hvordan seminarerne underviser i brug af it i skolerne. Knap tusind lærerstuderende svarede, og resultaterne fik Dansk Industri til at advare om, at Danmark kunne ende som et uddannelsesmæssigt uland. Kun 28 procent følte, at læreruddannelsen i nogen grad eller i høj grad rustede dem til at bruge it som en naturlig del af undervisningen. Og 13 procent svarede, at de mangler de basale it-færdigheder.
Jørgen Bardenfleth, direktør for Microsoft Danmark, er medlem af Globaliseringsrådet, og en af hans kæpheste er brug af it i folkeskolen. I første udkast af regeringens globaliseringsstrategi var det ikke nævnt med et ord, men efter Rådets seneste møde i tirsdags, har han nu fået lovning på, at det bliver inkluderet.
- Jeg var meget skuffet over, at it i folkeskolen ikke var nævnt i udkastet. Men nu kommer det med som en metafærdighed. Ligesom man skal lære engelsk for at kunne tale med andre, så er it nu også en færdighed, der er nødvendig, hvis man skal kunne kommunikere med andre folkeslag, siger han.
Selvom der i disse år er en del initiativer, der skal gøre folkeskolen it-kyndig, så Jørgen Bardenfleth gerne et meget højere tempo.
- Det ville være naturligt at satse meget mere på dette område. Jeg har endnu ikke hørt nogen, der siger, at det er nok, som det er nu. Og problemet er også, at de gode initiativer ikke breder sig nok, siger han.
Her kommer det såkaldte ENIS (European Network of Innovative Schools) ind i billedet. 51 folkeskoler er udnævnt til frontløbere inden for it og har forpligtet sig til at sprede gode erfaringer til naboskolerne. Bøgeskovskolen i Bjerringbro er ENIS-skole i kategorien NatLab - altså brug af it i naturfagsundervisningen. Her bliver klasser på naboskoler inviteret over og prøve skolens NatLab-projekter, for eksempel at programmere robotter i Lego eller at udveksle forsøgsresultater i fysik med andre skoler gennem chat og webkameraer.
- Eleverne er helt vilde med det. Vi har oplevet, at de forsøg, der tit er træls og tunge at komme igennem, får et enormt løft på den her måde. Og eleverne reflekterer mere over deres resultater, når de skal fortælle dem videre til andre, siger Michael Jensen, der er lærer på skolen.
Ud over NatLab-projekterne har han lavet sit eget lille videndelingssystem på nettet. Her kan elever tjekke lektier, finde opgaverne og få hjælp i et debatforum, ligesom forældre bedre kan følge med i undervisningen. Initiativet har gødet jorden for et fuldskala-system, som skolen er ved at testkøre nu.
- Eleverne og forældrene er meget glade for det. Og jeg har også hørt fra forældre i andre klasser, der ikke har det, at de godt kunne tænke sig det. Så efter jeg har lavet det, er man her på skolen blevet opmærksomme på, at det ikke er en dårlig idé, siger Michael Jensen med lidt jysk underdrivelse.
Ved siden af computere, undervisningsmaterialer og lærernes it-færdigheder har forskningsprojektet Interaktive Skolerum på Aarhus Universitet haft kig på andre dimensioner, der kan udbrede brugen af it i skolen.
Professor i datalogi Kaj Grønbæk er leder af Center for Interaktive Rum og Bygninger på Aarhus Universitet, hvor Interaktive Skolerum netop er afsluttet. Projektet udmøntede sig i flere koncepter, blandt andet den "digitale skoletaske", hvor børnene helt automatisk blev logget ind på en computer, når de nærmede sig med deres bluetoothmobiltelefon. Kaj Grønbæk peger på den ubændige trang, børn har for at vise, hvad de kan, som en vigtig løftestang.
- Der skal være en infrastruktur, der gør det nemt for børnene at kommunikere og dele materialer samt lægge dagbøger, projektopgaver og oplæg på nettet. Resultaterne af mange projektforløb kunne for eksempel rapporteres som en lille webavis. Det giver en ekstra motivation, når man kan dele det, man laver, med hinanden, lærerne og forældrene. Der sidder jo over en halv million børn på Arto.dk og er utroligt kreative med at lave deres profiler og kommunikere med multimedier. Hvis man kan kanalisere noget af den energi over i skolearbejdet, så er der meget læring at hente, siger han.
Billedtekst:
I de danske folkeskolers tredjeklasser er der nu kun 1,82 elever for hver computer.
Arkivfoto:
Torben Klint
Boks:
Forkælede tredjeklasser
Der er nu 6,1 elev per computer i folkeskolerne, ifølge skolernes indberetning til Undervisningsministeriet ved udgangen af år 2005. På grund af statstilskuddet rettet mod tredjeklasserne er der kun
1,8 elev per computer i folkeskolen på dette klassetrin.
Folkeskolerne indkøbte knap 51.000 nye computere i 2005, hvoraf 30.000 gik til tredjeklasser. I alt råder skolerne
nu over 122.000 maskiner. Næsten 60 procent af maskinerne er nu under tre år gamle, mens en femtedel er mere end fem år gamle. 95 procent af dem er tilsluttet internettet.
Boks:
Hvad skal
der til?
Hvad skal der til, for at it kan blive en fuldt integreret del af folkeskolen?
Ebbe Schultze,
chefkonsulent,
Uni-C:
- Vi mangler, at alle lærerne får en hjemme-pc-ordning, ligesom alle andre faggrupper efterhånden har, og flere computere på skolen, der er forbeholdt lærerne. Det er et stort problem, at de ikke har ordentlige forberedelsesfaciliteter, og mange lærere har været nødt til at gå tilbage i klasserne for at bruge de computere, der står der.
Jørgen Bardenfleth,
direktør, Microsoft Danmark, medlem
af Globaliseringsrådet:
- Vi skal have lærerne med. Det er ikke for at skyde på lærerne - der er mange ting, de skal kunne - men det vigtigste bliver nu at få lærerne til at bruge it mere i undervisningen.
Kaj Grønbæk,
professor i datalogi, Aarhus Universitet:
- Ud over computere er det vigtigt tidligt at opdyrke en netkultur, hvor alle elever får en e-mail-adresse og en konto på skolens netværk, så de kan håndtere deres elektroniske materialer. Og så er der brug for kameraer og MP3-optagere til multimedieproduktioner, så børnene nemt kan inddrage multimediemateriale i deres projektarbejde. Det er også oplagt på længere sigt at bruge moderne mobiltelefoner til udendørs projektarbejde. Det er letvægtsredskaber, der gør det meget nemt at optage og sende lyd og billeder hurtigt.
Michael Jensen,
lærer på Bøgeskovskolen, der er med i
ENIS-projektet Natlab:
- Jeg ønsker, at alle lærere tør tage springet og kaste sig ud i at bruge it i undervisningen. De skal også se den begejstring i elevernes øjne, jeg har oplevet. Men der skal være nogen, der skubber på, og siger: Nu skal I altså. Ellers er der lærere, der bare stiller den bærbare computer, de har fået, ind i skabet.
OriginalModTime: 23-03-2006 14:56:40
