E-handelspris til Unwire og TDC

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 17. marts 2006.


IT-Branchen uddelte i aftes hæder til frontløberne inden for e-handel.

92 opstillede kandidater og fem, der gik hjem med en førstepræmie. Torsdag aften blev årets e-handelspris uddelt i Børsbygningen med IT-Branchen som arrangør og vært.
Hovedprisen, e-handel mellem virksomheder, gik i år til Unwire, der sælger løsninger, som kan håndtere mobile tjenester af alle slags. De færreste forbrugere kender til firmaet, men ifølge dommernes motivering har det flere årlige transaktioner end PBS. Titlen som bedste e-handelsløsning til forbrugere blev tildelt musikbutikken fra TDC Totalløsninger, tdcmusik.dk.
I de andre kategorier løb Byggestart.dk med titlen som årets bedste nystarter, foran blandt andre Engodsag.dk og Wimax-udbyderen Clearwire, mens prisen for bedste e-service gik til IBM Food & Agro for landmandsportalen.dk, der anvendes af 75 procent af danske landmænd.

En af årets tendenser var den store udbredelse af ægte e-business ifølge Morten Kamper, direktør for Foreningen for Dansk Internet Handel. Han hæfter sig ved, hvordan handel på websiden i stigende grad bliver helt integreret med firmaets økonomistyrings­system.
- Det nye er, at vi nu også ser det hos små virksomheder og nystartere, så selvom det ikke er så nemt, som det lyder, er det blevet væsentligt lettere for en virksomhed at drive rigtig e-business og ikke bare handel over nettet, siger han.
Kommunikationsdirektør Hen­­rik Egede fra IT-Branchen er imponeret over det stadig stigende niveau.
- Overliggeren for, hvad der er rigtig godt, bliver hvert år hævet et stykke. I dag ser vi mange services, der var en sjældenhed for to-tre år siden, for eksempel integration med mobile platforme eller kombinationer, hvor forbrugeren får en meget avanceret adgang til information, siger Henrik Egede.

Som eksempel nævner han fastfood-siden Just-Eat.dk, hvor man, inden pizzaen bestilles, kan tjekke, hvilke pizzeriaer Fødevarestyrelsen har uddelt sure smileys til. Firmaet fik en tredjeplads i kategorien e-handel til forbrugere.
TV2 Sputnik, der sælger film og tv-udsendelser over internettet, fik årets specialpris, der gives til en nytænkende og innovativ løsning.

OriginalModTime: 16-03-2006 14:08:08




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
BI Excellence Day 2025

Kom og få indsigt i, hvordan du kan arbejde målrettet og struktureret med BI, så din virksomhed bliver i stand til at tage hurtige og datadrevne beslutninger, der understøtter din virksomheds strategi. Netværk og del erfaringer med ligesindede og mød eksperter, der kan give viden om de nyeste tendenser, og hvordan du gør brug af disse uden at gå på kompromis med compliance.

30. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Geopolitik og cloud

Private vs. public cloud - hybride løsninger der sikrer kritiske data. Overvejer din organisation at vende de amerikanske cloud-giganter i ryggen set i lyset af den geopolitiske situation? Vi dykker ned i en dugfrisk rapport og diskuterer mulighederne for en "Plan B".

05. maj 2025 | Læs mere


Virksomhedsplatforme i forandring: Hvordan navigerer du i den teknologiske udvikling?

Hvordan finder du balancen mellem cloud- og hybride løsninger? Hvordan integrerer du legacy-applikationer ind i dit nye ERP-setup? Hvordan undgår du at havne i statistikken over store ERP-projekter, der fejler eller overskrider budgetterne?

06. maj 2025 | Læs mere