Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 3. marts 2006.
Et af internettets svøber, spam, er så småt blevet bekæmpet i Danmark. Og i USA er internetudbydernes filtre så fintmaskede, at AOL og Yahoo vil tilbyde betalings-e-mails, så firmaer kan være sikre på at få masse-udsendte e-mails igennem filtrene.
Krigen mod spam er langt fra slut. Men hvad der for få år siden blev udråbt til en trussel mod brugen af e-mail, er kommet under kontrol i Danmark. Mængden af spam er begyndt at falde, og filtre kan effektivt klare resten.
Der bliver stadigt længere mellem tillbud ud om viagra og penisforlængelser i danskernes indbakker.
- Vi bliver ikke længere oversvømmet med spam. Hvis jeg får to spam-mails på en uge, så går det højt, lyder det fra Søren Brandbyge i Legos it-afdeling,
Efter en kraftig vækst i andelen af spam på verdensplan i løbet af få år, begyndte kurven for et års tid siden at flade ud ved 65-70 procent, og nu er spam-andelen faldende, ifølge tal fra it-sikkerhedsfirmaet Symantec. I december rundede andelen således 50 procent. Samtidig har alle de store udbydere af internet installeret slagkraftige spamfiltre, der effektivt har reduceret mængderne af uønskede reklame-mails, der havner i deres kunders indboks.
I 2004 gik internetudbyderne sammen om at komme spam-problemet til livs. Målsætningen var, at spam i 2006 skulle opleves som et "marginalt problem". Blandt andet forpligtede udbyderne sig til at indføre spam-filtre, og det har stort set kvalt de bølger af spam, der førhen kunne plage sagesløse e-mail-brugere.
- Spam er ikke et stort problem længere. Vi oplever også, at vores kunder henvender sig væsentligt mindre med klager over spam, siger Iraj Bastar, der er ansvarlig for it-sikkerhed hos TDC Totalløsninger Privat Online.
At spam-eksplosionen er stoppet, kan delvist forklares med, at mange internetudbydere er blevet bedre til at stoppe de mest indlysende spam-mails allerede ved afsendelsen, forklarer sikkerhedskonsulent Ken Willén, Symantec.
- Samtidig er to meget markante spammere kommet under lås og slå inden for det seneste år, og i Rusland er en spammer faktisk blevet skudt, så det kan også have spillet ind, siger han.
Symantecs tal for andelen af spam er målt hos store internetudbydere og kunder over hele verden og viser, hvad der ryger igennem firmaets filtre.
Andre firmaer kan have andre bud på spam-andelen, hvis de måler på andre måder eller i mere geografisk afgrænsede områder.
For eksempel viser danske Softscans tal, der er målt hos virksomhedens kunder, en højere andel. Det skyldes blandt andet, at firmaer, der køber ekstra spambeskyttelse, må formodes at være hårdere ramt.
Udover den filtrering, der foregår hos internetudbyderne, har mange virksomheder selv installeret spamfiltre. Private brugere kan tilsvarende rydde op i indboksen med et filter, og tilsammen har det løst problemet, mener Martin Thorborg, medstifter af Spamfighter, der udvikler spamfiltre.
- Spam er kun et problem for dem, der ikke gider beskytte sig. Der er gratis løsninger, der fungerer fint, og hvis det skal være endnu bedre, kan man betale for det. Jeg ser måske 2-3 spam-mails sammen med de 2-300 rigtige mails, jeg får om dagen, og jeg kan ikke huske sidste gang, filteret har taget en af mine mails, siger Martin Thorborg.
Uanset hvad må vi ikke lade os kue af frygten for spam, mener han:
- Der gives mange råd om, at man ikke skal give sin e-mail-adresse ud til nogen - jamen det svarer jo til at købe en bil, og så lade den stå i garagen, så den ikke skal blive ridset. Hvor meget glæde har man så af den? Det er velmente, men tåbelige råd.
Boks:
Sådan fungerer spamfiltrene
Meget er sket siden filtrene blot bevidstløst blokerede e-mails, der indeholdt "forkerte" ord og sætninger. Nu er det en blanding af mange forskellige metoder, der holder spam på afstand. En af de mest brugte er feedback fra brugere, der har modtaget en spam-mail, så lige præcis den e-mail fremover er blokeret.
Hos Symantec bruger man et vidtforgrenet netværk af over to millioner "honeypots" - falske e-mail-adresser, der kun bruges til at lokke spammere til. Alt hvad der ryger i fælden, klassificeres som udgangspunkt som spam, men i tvivlstilfælde sendes de til manuel sortering, hvor en medarbejder læser og vurderer e-mailen.
En række firmaer hjælper med honeypot-adresser på deres eget domæne, så spammerne får svært ved at gennemskue, hvad der er hvad.
Boks:
første spam-mail
Den 3. maj 1978 sendte Gary Thuerk, sælger hos Digital Equipment, hvad der menes at være verdens første spam-mail. Formålet var at reklamere for selskabets nye DEC-20-computer. Selvom han havde advaret sin chef om, at der nok ville komme klager, havde han ikke forventet den syndflod af brok, spam-mailen affødte.
Gary havde møjsommeligt tastet alle 593 adresser ind fra den trykte telefonbog, der fandtes over brugerne af Arpanet (forgænger til internettet, drevet af USA's forsvar) på USA's vestkyst. Men der var kun plads til 320 adresser i modtagerfeltet, så resten røg ned i tekstfeltet, hvad der ikke gjorde e-mailen lettere at læse.
Episoden kastede så meget diskussion af sig, at nogle af de mange, der aldrig modtog e-mailen, følte sig holdt udenfor og bad om at få den tilsendt. Men de negative reaktioner var også så massive, at det i mange år frem afholdt folk fra at bruge e-mail til spam.
Boks:
Derfor hedder det spam
Ifølge internetforskeren Brad Templeton stammer udtrykket spam fra 1993, hvor en Usenet-administrator af vanvare kom til at indrykke den samme meddelelse 200 gange i en diskussionsgruppe. Inspireret af Monty Python-sketchen, hvor restaurationsgæster får serveret dåseskinke, uanset hvad de bestiller, døbte de rasende Usenet-brugere straks bunkemeddelelsen spam.
Kilde: www.templetons.com/brad/spam
