Mindre it-virksomheder skærer sig til vækst

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den IT-Branchen d. 10. februar 2006.


Selv om 59 procent af de danske it-virksomheder har fremgang i deres primære resultat, er væksten kommet fra nedskæringer og ikke øget salg, viser ny analyse.
Den gryende optimisme i den danske it-branche netop nu kan meget vel være historien om at holde sig varm ved at lade vandet i bukserne. For selv om 59 procent de små og mellemstore danske it-virksomheder kan notere fremgang, kommer denne som resultat af nedskæringer frem for øget salg. Det viser en undersøgelse, som erhvervsanalytiker Uffe Krogh har foretaget i samarbejde med Experian (tidl. KOB), og efter hans opfattelse risikerer virksomhederne at gå glip af et betydeligt vækstpotentiale.
- Fundamentet for en ny Giga eller en ny Navision er der ikke. Overlevelsesevnen for de små og mellemstore it-virksomheder er simpelthen for lille, hvilket går ud over deres evne til at være innovative. Hertil kommer, at ingen jo gider skyde penge i en lille virksomhed, med mindre de kan se, at der et verdenspotentiale på sigt, siger han.
Skype er ifølge Uffe Krogh undtagelsen, der bekræfter reglen, men hovedparten af de mellem 6.000 og 8.000 små og mellemstore danske it-virksomheder vil på trods af, at de måtte have udviklet verdens bedste it-løsning kun have ringe chance for at slå igennem med den, mener Uffe Krogh.
- Udviklingen i it-branchen sker som resultat af tilskæringer. Det er en passiv strategi, som ikke kan blive grundlag for et nyt Skype. Forudsætningen for, at man kan lave et nyt Skype, er, at der er et potentiale, og man kan påvise en interesse og et eksplosivt markedstiltag, og det har jeg svært ved at se, siger han.
Manglende forståelse
Efter Uffe Kroghs opfattelse bør virksomhederne være betydeligt mere offensive, men netop den offensive tilgang er uvant for en stor del af de danske it-virksomheder.
- It-virksomhederne mangler at forstå ændringen i købsmotiverne hos kunderne. Mange af de her virksomheder er skabt og vokset i en periode, hvor efterspørgslen var større end udbuddet, så de nærmest kun behøvede tage telefonen, for at lave et salg, siger Uffe Krogh.
- Men sådan er kunderne ikke mere. Nu skal it-virksomhederne selv tage kontakt og for at kunne sælge noget til en kunde, skal de kunne bevise, at de kan gøre noget, der effektiviserer kundens forretning. Forudsætningen for at sælge for 100.000 kroner er, at kunden kan se, at de 100.000 kroner kommer igen, og det er den filosofi som it-virksomhederne ikke mestrer, siger han.
Uffe Krogh mener, at de danske it-virksomheder er alt for optaget af de marginer, de kan opnå over for kunderne, men i virkeligheden burde it-virksomhederne tænke omvendt.

Billedtekst:
- I al deres gøren og laden skal it-virksomhederne sørge for, at kunden får et udbytte. De skal ikke tænke på, hvad de tjener på en kunde, men tænke på, hvad kunden tjener på dem, siger han.
Undersøgelsen er baseret på godt 200 tilfældigt udvalgte virksomheder, hvis hovederhverv er vurderet til at være indenfor ERP, softwareudvikling herunder småproducenter og serviceleverandører.

OriginalModTime: 09-02-2006 13:44:36




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere