Styr på dynelandets hjemmesider

Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 10. februar 2006.


tillykke med jobbet
Computerworld vælger en notits blandt navnene under rubrikken Navnenyt for at høre mere om jobskiftet eller mærkedagen. I denne uge er det
Mette Naomi Østerballe, der skifter fra webkoordinator i Bon'A Parte til Jysk A/S.

Som ene kvinde skal 29-årige Mette Naomi Østerballe sidde med ansvaret for Jysks hjemmesider i ikke færre end syv lande.

Hvilke opgaver får du i dit nye job?
- Jeg er ansat som webkoordinator i kommunikationsafdelingen hos Jysk A/S. Her sidder jeg med ansvar for opdatering og udvikling af Jysks hjemmesider i Danmark, Norge, Sverige, Finland, Polen, Tjekkiet og Ungarn. På længere sigt vil også Holland og Slovakiet komme med i porteføljen.
Hvordan foregår det konkret?
- Vi bruger den danske hjemmeside som udgangspunkt for de andres landes hjemmesider. De bliver oversat internt hos os, men selvfølgelig er der variation i vare- og kampagneinformation.

Hvilke udfordringer står du over for i dit nye job?
- Jeg skal i gang med et e-mail-markedsføringsprojekt, der blandt andet indebærer udvikling af et nyhedsbrev til vores kunder, som i samspil med hjemmesiden skal ses som et trækplaster til butikkerne.

Hvad er din uddannelse?
- Jeg er BA i fransk sprog og kulturformidling med en overbygning i cand.it i multimedier fra Aarhus Universitet fra 2002. It-delen er valgt med omhu, da jeg allerede på daværende tidspunkt vidste, at det var godt med andre kompetencer end de humanistiske, hvis jeg ville arbejde på det private marked.

Sidder du selv med programmering?
- Nej, jeg benytter et CMS-system til opdatering af hjemmesiden, men andre leverandører bidrager til den tekniske udvikling. I realiteten kunne jeg godt selv udvikle, hvilket er en hjælp, når man skal komme frem til ønsker om, hvordan nyhedsbrev og hjemmeside skal være. Dog lægger jeg hellere mine kræfter på det rette design og formidling,

Hvorfor skiftede du job?
- Bon'A Parte var den første virksomhed jeg blev ansat i efter endt studium, og efter knap tre år følte jeg et enormt behov for nye udfordringer og opgaver. Hos Jysk har jeg fået chancen for at udvikle hjemmesiden. Jeg kan trække på erfaringer fra mit gamle job, men udfordringen er, at jeg primært er hovedansvarlig, hvilket tiltaler mig.

Hvad er det bedste ved dit jobskifte?
- En ny og større koncern, som endnu ikke har den store erfaring med anvendelse af nettet i den eksisterende forretning.

Hvad er den største personlige udfordring?
- Det er nok en typisk kvindeting: At turde tro på, at man har det fundament, der skal til for at skabe succes.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering