Denne artikel stammer fra det trykte Computerworlds arkiv. Artiklen blev publiceret den Computerworld d. 27. januar 2006.
Få, hvis nogen, medicinprodukter forfalskes i så høj grad som Viagra. Producenten Pfizer vil nu bruge små RFID-chip i kampen mod falskneriet.
En blå kalktablet eller Viagra? Svaret falder måske først i dobbeltsengen. Faktum er nemlig, at de mennesker, som køber de receptpligtige piller mod impotens uden om det etablerede system, risikerer at ende med verdens dyreste kalktablet, eller måske med en Viagra-tablet i kvart styrke.
Det taber mændene på, og det taber Viagra-producenten Pfizer på. Skrækscenariet for Pfizer og alle andre, der får deres medicin forfalsket, er imidlertid piller, som rummer rottegift eller det, der er værre.
Forfalskede produkter sælges typisk via internettet, men de kan tilmed være udleveret fra apoteker i lande, hvor jungleloven hersker, og hvor laveste pris har absolut første prioritet.
Viagra hører til blandt de mest forfalskede produkter inden for medicinalsektoren. Også de væksthormoner, som er så populære i bodybuilderkredse, forfalskes i udstrakt grad. Det fremgår af rapporter fra den amerikanske sundhedsmyndighed, Food and Drug Administration (FDA), som for eksempel også har afsløret forfalskning af medicin til personer med for højt blodtryk.
Ifølge FDA findes lande, hvor op mod 50 procent af den solgte medicin er forfalsket. Leverancerne kommer typisk fra lande som Kina, Indien, Pakistan og Mexico.
Om det amerikanske apotekssystem skriver FDA, at det er så sikkert som noget lands. Alligevel anmodede den amerikanske myndighed allerede i 2004 om, at al receptpligtig medicin, der skal sælges i USA, fra producentens side skal mærkes med små radiosendere - de såkaldt RFID-chip (Radio Frequency Identification).
Forløbig har staterne Californien og Florida ved lov bebudet, at en individuel identifikationsmulighed skal være på plads senest i 2007. Både grossister og apoteker skal via læsning af signalerne fra RFID-chip eller fra stregkoder kunne tjekke hos medicinproducenten, at denne nu også har fremstillet og afsendt den pågældende ladning.
Anbefalingen fra FDA er et led i kampen mod forfalsket medicin - "counterfeit". Et selskab, Purdue Pharma, har allerede forsynet smertelindrende piller af mærket OxyContin med radiosendere, men her har virksomhedens formål først og fremmest været at afsløre svind i leverancekæden, da man plages af omfattende tyverier.
Pfizer bliver pioner i kampen mod forfalskninger, og selskabet begyndte for kort tid siden at sætte en RFID-sporingschip (Radio Frequency Identification) på produkter til salg i USA.
- Vi gør det af hensyn til patientsikkerheden, oplyser Sally Dorset, kommunikationschef for Pfizer i Danmark.
Hun påpeger, at der foreløbig er tale om et forsøg i USA.
Chippen monteres under mærkatet på 50- og 100 styks pakninger, på papkasserne samt på pallen. Og salgsstederne skal investere i udstyr, der kan aflæse RFID-chippen.
Beslutningen om at bruge RFID på Viagra har dog mødt modstand blandt organisationer med privatlivets fred på dagsordenen, skriver det amerikanske tidsskrift Wired.
Typisk vil RFID-chips også kunne læses på afstand af "uvedkommende" udstyr, men Pfizer nedtoner risikoen for, at forbrugeren spadserer hjem fra apoteket med en radiosender, der kan "sladre" om, at her går en mand med potensproblemer.
Manden vil sjældent få 50 eller 100 piller udleveret, siger Pfizer. Normalt er recepterne på færre piller, der så udleveres i en beholder, som ikke rummer en RFID-chip.
Dorte Toft er freelancejournalist
Billedtekst:
rigtige piller? De blå Viagra-piller er blevet en populær livsstilsmedicin, og der er derfor store penge i at forfalske produktet. På markedet findes også lyserøde Viagra-piller rettet mod kvinder, men Pfizer har aldrig produceret lyserøde Viagra-piller, oplyser kommunikationschefen for Pfizer i Danmark, Sally Dorset.
Boks:
RFID og barrierer
RFID-teknologien (Radio Frequency Identification) består af små chipbaserede "mærker", der udsender et radiosignal fyldt med informationer, samt læseenheder, der opfanger signalet. Typisk beskrives RFID som stregkodens afløser, også fordi mærket kan læses på afstand, igennem andre genstande, altså uden at være inden for synsvidde. Det giver store lettelser både hvad angår lagerstyring og sporing af forsendelser gennem distributionsleddene. Dog slås man fortsat med alvorlige læseproblemer, for eksempel hvis signalet skal passere igennem væsker eller folie-pakninger.
Der findes tre slags RFID-mærker: Passive, halvpassive og aktive.
Den billigste er den passive. Den har ingen intern strømforsyning, men dens lille antenne vækkes til live af signalet fra en RFID-læser, så chippen kan afsende sin information. Den mindste af denne chiptype fylder 0,4 kvadratmillimeter og er tyndere end et stykke papir.
Den halvpassive chip rummer et lille batteri, der gør, at den tilhørende antennehale kan nøjes med at afsende informationen.
Den aktive chip har eget, kraftigere batteri, der sørger for strøm til chippen og til at generere det udgående signal. De kan læses i en afstand flere gange ti meter, og batterier holder i op til 10 år.
RFID-mærkerne kan sættes på de enkelte produkter, på fyldte papkasser og på paller. Hvert mærke er en slags "nummerplade", der typisk fortæller noget om enheden, som mærket sidder på, såsom produkttype, producent, produktionssted, antal enheder med videre.
Nummerpladen repræsenterer en elektronisk produktkode (EPC), og standarden udarbejdes af EPC Global, som drives af interessenter i industrien og blandt organisationer.
De RFID-mærker, der dominerer markedet i dag, repræsenterer generation ét af standarderne. Men generation to, kaldet EPC G2, er klar, og den, som der typisk satses på i de nuværende projekter. Det har dog bevirket en mangelsituation.
Afhængig af funktionalitet ligger prisen for RFID-chip på fra under en krone for de passive, hvis ordren gælder millioner af styk, til flere kroner pr. styk for de aktive. Prisen er endnu en forhindring for at bruge RFID så bredt som stregkoder. toft
Billedtekst:
klistermærke Eksempel på RFID-mærke, der for eksempel kan sidde under emballagemærkater.
